“Vi kan, vi ved hvordan, og vi har økonomisk råderum til det”

Der er kun fem år til, at EU skal nå sine nulforureningsmål, men kun fire lande er på rette vej. Det er ikke Danmark.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Kommissionen udgav mandag to rapporter, der gør status over, hvor forurenet det europæiske kontinent er: af pesticider fra landbruget, mikroplast i havet, giftstoffer i luften og det affald, vi både skaber for meget af og ikke genanvender nok.

Ifølge EU er særligt luftkvaliteten blevet bedre de seneste år. Målet om at reducere antallet af for tidlige dødsfald relateret til sygdomme som astma med 55 pct. inden 2030 står bl.a. til at blive opfyldt.

Men det er kun Estland, Finland, Grækenland og Italien, der hver især er på kurs til at nå deres egne nulforureningsmål. Imens hænger Danmark i bremsen: Selvom luftforureningen er lavere end flere andre steder i Europa, er de danske regioner langt fra i toppen over de bedst præsterende områder i EU – der i øvrigt er Mellersta og Övre Norrland i Sverige.

Der er også en stor ulighed i EU-landenes indsats, siger Zorana Jovanovic Andersen, professor i miljøepidemiologi på Københavns Universitet. Hun kalder rapporten for et opråb til Danmark.

“Jeg kommer selv fra Serbien, hvor der er meget højere koncentrationer og lavere politisk vilje og økonomiske muligheder. Men der er intet argument for, at Danmark ikke skulle gøre mere. Vi har noget af den bedste forskning i sundhed, den bedste velstand, og vi har industrier med grøn energi. Vi kan, vi ved hvordan, og vi har økonomisk råderum til det. Så Danmark har ikke været ambitiøse nok.”

Zorana Jovanovic Andersen beskriver det som et fremskridt, at EU’s grænseværdier er blevet så lave, som de er i dag. Den sejr kan blandt andet tilskrives, at EU med en ny luftforureningslov har nærmet sig WHO’s skærpede retningslinjer fra 2021.

“Men vi er ikke der, hvor vi burde være. Der skal mere ambitiøse initiativer til, og vi er nødt til at regulere nogle af de områder som landbrug, hvor vi ikke har turdet regulere,” siger hun. Et andet problem er, at vi godt nok har nedbragt luftforureningen, men også har fundet ud af, at den både er højere og påvirker os mere, end vi hidtil har vidst.

“I samme periode er vores viden om luftforurening blevet meget større. Det betyder, at vi nu ved, at luftforureningen er mere skadelig for vores helbred, end vi tidligere vidste, samt at den er skadelig ved lavere koncentrationer. Vi har mange flere og bedre studier i dag, og de viser, at sundhedsproblemerne trods vores forbedrede luftkvalitet stadig er store. Derfor er det at sætte ind for luftforurening en effektiv måde at forebygge sygdomme, løse en række sundhedsproblemer og skabe besparelser i fremtiden, selvom det koster her og nu.”

“Danmark får mange partikler fra Central- og Østeuropa, og derfor er det både vigtigt med fælles EU-handling, men også at Danmark viser et godt eksempel. Det vil først og fremmest gavne danskerne at få renere luft og sundere borgere.”

Forbruger for meget

Rapporterne bør også vække bekymring i Danmark, advarer Det Europæiske Miljøagentur til Føljeton. Danmarks klima- og forureningsaftryk fra forbruget er i øjeblikket det næsthøjeste i hele EU.

“I har en af de højeste mængder af husholdningsaffald pr. indbygger i Europa,” siger Ian Marnane, der er chef for agenturets afdeling for forurening og sundhed med base i København. Ifølge Marnane er det en “kendsgerning, at hvis du har et højt forbrug, vil det typisk også føre til en højere affaldsproduktion”.

EU’s mål er, at mindst 55 pct. af affald fra kommunerne – herunder husholdningsaffald – bliver genbrugt i 2025. Det forventer EEA, at Danmark når i år. Danmark er altså god nok til at genanvende, men producerer stadig for meget affald.

“Så der er to elementer i det: Vi er nødt til at reducere den samlede affaldsmængde og samtidig opretholde genanvendelsesprocenterne,” siger Ian Marnane. Ligesom Zorana Jovanovic Andersen peger han på luftforurening som et andet område, hvor Danmark ikke har været ambitiøse nok.

“Selv hvis vi nåede vores nulforureningsmål for 2030, ville der være 200.000 for tidlige dødsfald hvert år i EU. Det er et andet aspekt, vi ikke taler nok om. Det handler heller ikke kun om, hvor mange der dør, men at vores livskvalitet bliver påvirket af luftforurening,” fortsætter han.

“Og selv i Danmark, hvor luftkvaliteten er bedre end mange andre steder, er der stadig omkring 1.200 dødsfald om året forbundet med luftforurening.”

To problemer med den samme løsning

Siden EU i december fik en ny Kommission, er væsentlige dele af den europæiske klimalov Green Deal blevet nedprioriteret og udvandet. Det seneste eksempel er bilindustriens udledninger, som kommissionsformand Ursula von der Leyen nu vil give mere “pusterum”. Også med EU’s nye såkaldte konkurrencekompas står det klart, at konkurrenceevne står til at blive vigtigere end både klima og miljø i de kommende år.

Ifølge Ian Marnane er Kommissionens udvikling “bekymrende”, ligesom Kommissionens fokus på konkurrence kun understreger behovet for, at EU-landene gør en ekstra indsats for at bruge mindre og genanvende mere.

“Det er for eksempel begrænset, hvor mange råstoffer vi kan bruge til vores produkter. Også fra et industrielt perspektiv er du nødt til at genbruge mere, hvis vi skal være konkurrencedygtige. Den del går meget langsomt i øjeblikket. En industri kan ikke være både konkurrence- og bæredygtig, medmindre vi adresserer det problem, for vores mængde af ressourcer er begrænset,” siger Marnane.

Det er ifølge Marnane “meget klart”, at lovgivningerne ikke må tilbagerulles, hvis industrien skal blive bæredygtig. “Det vil være en stor fejl at gå baglæns,” siger han.

Zorana Jovanovic Andersen fremhæver på samme måde, at EU’s Green Deal har været en væsentlig drivkraft bag udviklingen mod et renere EU: “Man har indset, at klimaforandringerne også udfordrer de forbedringer, vi har set på miljøet, og at man er nødt til at forbedre en række miljødirektiver for at nå klimamålene. Klima og miljø er to eksistentielle kriser med de samme løsninger.” /Emma Louise Stenholm