Serbian Parliament Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er gang i den i Serbien. Det er ikke bare en frisk bemærkning, men også en historisk kendsgerning. Serbien har gennem årene været en rimelig konfliktfyldt størrelse. Territorialt havde landet sin storhedstid sidst i 1200-tallet og godt halvtreds år ind i det 14. århundrede. Serbien voksede og voksede. Så kom osmannerne og stak en kæp i hjulet. Nu fulgte 500 år med langvarige religiøse og politiske spændinger. Nationalisme var løsningen på problemerne, troede man. Men nationalisme har det jo med hen ad vejen at morfe over i ultranationalisme. Første Verdenskrig kostede Serbien dyrt. Efter Jugoslaviens opløsning var Serbien fedtet grundigt ind i flere blodige konflikter, herunder krigene i Kroatien, Bosnien og Kosovo. Etnisk udrensning og omfattende krigsforbrydelser, fordømmelse fra det internationale samfund – det var ikke kønt.
Efter dette lettere hektiske historiske rids er vi fremme ved 2025. Der er stadig gang i den i Serbien. Tirsdag opstod der tumult og håndgemæng i det serbiske parlament, Den Nationale Forsamling, da det nationalkonservative regeringsparti Det Serbiske Progressive Parti (SNS) havde godkendt dagsordenen. Flere parlamentsmedlemmer fra oppositionen rejste sig og styrtede op mod parlamentets formand, Ana Brnabić, og kom på vejen i klammeri med sikkerhedsvagter. Et par røggranater fløj gennem lokalet, og pludselig var der også tåregas i luften. Det så voldsomt ud på videobillederne, og flere kom til skade.
Optrinnet skete ikke i et vakuum. Oppositionen ville vise deres sympati med de tusinder af demonstranter, som har været på gaden over hele Serbien i månedsvis. Protesterne begyndte, da en del af taget på stationen i landets næststørste by, Novi Sad, styrtede sammen og dræbte 15 mennesker den 1. november sidste år. Stationen havde siden 2022 været under renovering af et lettere suspekt kinesisk konsortium. Umiddelbart efter sammenstyrtningen var den daværende premierminister Miloš Vučević fra Det Serbiske Progressive Parti ude at afvise, at kineserne skulle have haft noget med lige præcis det tag at gøre (Vučević var borgmester i Novi Sad, da byen gav renoveringsopgaven til deres konsortium). Men så kom en ingeniør, der havde arbejdet på stationen, på banen. Han udtalte offentligt, at den serbiske entreprenør, der var hyret af det kinesiske konsortium, havde ignoreret alle ingeniørmæssige sikkerhedsforeskrifter og pøset adskillige tons cement på taget.
Det fik demonstrationerne til at tage til i styrke, og sidst i januar begærede Miloš Vučević sin afsked som premierminister for at “lægge en dæmper på spændingerne”. Hans efterfølger som borgmester i Novi Sad ville også trække sig, sagde han og tilføjede: “Med dette opfylder vi de politiske krav fra selv de mest ekstreme demonstranter.” Det er sådan noget, autokratiske ledere siger og plejer at slippe af sted med. Det var selvfølgelig ikke demonstranterne, som var ekstreme, men landets regering. Og demonstranterne er ikke dumme. Som The Guardians korrespondenter i Serbien skrev: “Vučević’ afsked opfattes som et forsøg fra Serbiens magtfulde populistiske præsident Aleksandar Vučić på at holde fast i magten.” Vučić er en pro-russisk nationalist, som har domineret serbisk politik i et årti, og ham er der mange, mere demokratisk-sindede kræfter, som gerne vil af med.
Demonstrationerne i Serbien har været omfattende. I januar blokerede demonstranter et kæmpestort vejkryds i Beograd i 24 timer. Og i december var der en demonstration i hovedstaden, som tiltrak omkring 100.000 mennesker. De ønsker et opgør med det serbiske styres omfattende korruption, som det nedfaldne tag er blevet et symbol på. Det Serbiske Progressive Parti vandt en stor sejr ved parlamentsvalget i december 2023, men der menes at have været masser af eksempler på valgsvindel.
Demonstranterne er fortrinsvis studerende og unge, men de har støtte fra en uventet kant – bønder rundt om i landet. Som The New York Times’ Balkan-korrespondent skriver (betalingsmur), har demonstranterne fået selskab af “ældre, mindre privilegerede serbere, folk, som Mr. Vučić tidligere kunne regne med støtte fra ved at etablere nye veje, sportshaller og andre faciliteter i deres landsbyer”. Demonstranterne vil nok ikke få bugt med korruptionen i Serbien, men med lidt held den autoritære regering. /Oliver Stilling