Nyhedsanalysen

Et forlig for alle i arbejde

Ingen effekt af kontanthjælpsloft, som et politisk flertal har aftalt. Ifølge Beskæftigelsesministeriets tal er 8 af 10 ledige ikke klar til et job.

Hvad skete der?

Det nye kontanthjælpsloft har som mål at få ledige i arbejde. Men regeringens egne tal viser, at kun de allerfærreste vil komme i job. Ifølge Beskæftigelsesministeriets tal er 8 af de 10 berørte ledige ikke klar til et job, og flere kritiserer nu, at regeringen vil piske ledige til at arbejde – selvom kommunerne vurderer, at de ikke er i stand til det.

Hvad siger de?

Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, mener, at det er helt uforståeligt, at regeringen målretter nedskæringer mod mennesker, der ikke er i stand til at løbe efter hverken gulerod eller pisk. Kontanthjælpsloftet er et forfejlet redskab, siger hun: »De svinger den økonomiske pisk hen over hovedet på folk, der ikke har mulighed for at reagere på det. Det er jo helt absurd.«

Af de godt 150.000 personer, der er på kontanthjælp, vil aftalen på sigt flytte omkring 700 personer fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Det fremgår af aftaleteksten.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen mener ikke, at man kun kan vurderer loftet udfra hvor mange, der kommer i arbejde. Det handler ikke kun om de mennesker, der står omtalt i forliget. Det handler i lige så høj grad om alle de andre:  »Vi har ønsket at vise respekt for de mennesker, der hver eneste dag står op, går på arbejde, passer deres børn og med deres skat betaler til velfærden,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Hvad nu?

Kontakthjælpsloftet giver staten en besparelse på 530 millioner kroner, som regeringen vil tage med til forårets skatteforhandlinger, hvor idéen er at øge beskæftigelsesfradraget, så afstanden mellem at være i arbejde og på overførsel øges yderligere.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvad en lønmodtager kan få i skattelettelse for 530 millioner kroner, og ifølge Jonas Schytz Juul, analysechef i AE, virker kontanthjælpsreformen mest af alt ‘som symbolpolitik fra regeringens side’ »Bruges hele beløbet fra kontanthjælpsloftet på at øge beskæftigelsesfradraget, vil det kunne give en kasseassistent omkring 21 kr. om måneden i skattelettelse. Konsekvenserne er desværre store for de mange kontanthjælpsmodtagere, der rammes.«

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12