Wikimedia
Canadagåsen (Branta canadensis) har et vingefang på op mod 180 centimeter og en typisk kampvægt på 4-5 kilo. Som navnet antyder, trives den i den nordamerikanske kulde, og selvom den ikke har æren af at være Canadas nationaldyr (det er bæveren), så er den et elsket symbol for mange canadiere: Den virker måske harmløs på overfladen, men den finder sig heller ikke i noget pis, hvis dens territorium først bliver truet.
Canadierne har god grund til at føle sig truede i øjeblikket; deres naboer mod syd har pludselig valgt en utilregnelig og autokratisk sindet leder, som har set sig lun på flere bizarre erobringstogter, og som derfor har kickstartet en mindst lige så bizar start-stop handelskrig mod sin tidligere så tætte allierede.
Så meget desto mere opsigtsvækkende var det, at fotografen Mervyn Sequeira fra Ontario i denne uge kunne fange en symbolsk ladet kamp på isen: Under en gåtur med sin familie kunne Mervyn pludselig dokumentere, hvordan en canadagås i hele 20 minutter afværgede et angreb fra en hvidhovedet havørn (Haliaeetus leucocephalus), altså intet mindre end USA’s nationalfugl, som til sidst måtte flyve bort med uforrettet sag.
Når verden bliver uforståelig, må allegorierne tage over, og fortolkningerne få frit spil. Hvorfor det måske også er værd at nævne en anden aparte historie fra ugen: Ved den sydkoreanske landsby Nogok blev 15 mennesker torsdag såret, da to kampfly tog fejl af koordinaterne ved en militærøvelse og ved et uheld bombede byen. Hvilken slags militærøvelse var der tale om? Jo, en fælles en af slagsen, som årligt finder sted mellem Sydkorea og… USA.
Vingeskudt privatliv
Herhjemme vil regeringen tilsyneladende ikke overlade noget til tilfældighederne. Onsdag kunne justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et interview med Jyllands-Posten fortælle (betalingsmur), hvordan der nu skal skrues endnu mere op for overvågningen af danskerne. Naturligvis med den vanlige socialdemokratiske forklaring om, at det skal gøre os alle sammen langt tryggere. Videokameraerne skal skyde op som blomster og berige os med en aura af omsorg i en ellers usikker tid.
Spørger man Hummelgaard, har kameraerne “en stor kriminalitetsforebyggende effekt”. Desværre for ministeren er det bare ikke lige noget, han kan dokumentere. Tværtimod viser en rapport fra tænketanken Justitia, at den forebyggende effekt af overvågning – vel at mærke når det kommer til personfarlig kriminalitet – er “meget lav”. Ikke at den slags fakta dog stopper hverken Peter Hummelgaard eller regeringen: “Jeg besøger virkeligheden og tager input med derfra.”
Okay, måske burde visse ting så alligevel ikke være op til fri fortolkning. Hvordan vores egen knopsvane vil præstere i en fuldskala fuglekrig, vil vi derfor heller ikke spå om. Det kan nemlig være pænt ligegyldigt, hvis vores magthavere insisterer på at lade fakta flyve og så problemfrit skider i egen rede – endda helt uden amerikansk indblanding. /David Dragsted, chefredaktør