Omar Al-Qattaa/AFP/Ritzau Scanpix
Selvom det ikke er meningen, kan man snildt komme til at dumme sig med et uhensigtsmæssigt forbrug af ting, der ellers plejer at smage sødt og godt. Tænk på stakkels Emil fra Lønneberg, der sammen med Grisepjokket og hønsene mæsker sig i gærede kirsebær, for dagen efter at blive ramt af slemme moralske – og faktiske – tømmermænd. Den fejl laver Emil kun én gang: Efter at have været til afholdsmøde med moren hælder han resolut al den vin ud, som ellers var blevet fremstillet med de lækre bær.
Boykotten er desværre sjældent lige så berusende som det hæmningsløse og hedonistiske indtag af alt godt fra verdens lagerhaller og shippingcontainere. Til gengæld er det effektivt, og ikke kun som et stykke signalværdi – spørg bare det hedengangne sydafrikanske apartheidregime, som bl.a. blev svækket af en omfattende og insisterende boykotbevægelse, som også Danmark hoppede med på. De præcise effekter er måske svære at måle, men så længe penge styrer verden, betyder det også noget, i hvis lommer de ender.
Har man fulgt med i diskussionerne om Gaza og Israel, vil man også have opdaget, at diverse boykotter af store amerikanske kæder som fx McDonald’s og Starbucks for længst er blevet comme il faut blandt bekymrede aktivister. Virksomheder, der på en eller anden måde menes at profitere på Israels gøren og laden – eller som fx støtter de ulovlige israelske bosættelser – er blevet kastet resolut på porten. Hvilket i øvrigt kan ses som en naturlig forlængelse af hele BDS-bevægelsen (et akronym for “Boycott, Divestment and Sanctions”), der i forvejen har mange år på bagen.
Ganske vist er forretnings- og handelsforbindelserne i vores hyperkapitalistiske virkelighed, hvor amerikanske formueforvaltere som BlackRock snart sagt ejer en bid af alt, ikke nødvendigvis til at finde rundt i. En hurtig tommelfingerregel er dog, at de største og mest velkendte brands fra den anden side af Atlanten sjældent har den allermest imponerende moralske habitus. Så hvis man vil være på den helt sikre side, kan man fx lige så godt drikke noget andet end Coca-Cola med kirsebærsmag – hvilket diverse spisesteder i hovedstadsområdet med propalæstinensiske tilbøjeligheder allerede har erfaret. Det nye er nu blot, at grundene til at boykotte er blevet endnu mere mangfoldige.
Ifølge en måling, som Megafon har lavet for TV 2, har hele 47 pct. af adspurgte danskere bevidst undladt at købe en vare, fordi den var amerikansk – vel at mærke efter Donald Trumps indsættelse som USA’s præsident. Hvilket jo flugter smukt med, at et dansk brand som Jolly Cola omvendt har kronede dage og nu har noget nær fordoblet salget i supermarkederne. Når det kommer til stykket, findes der nemlig gode europæiske alternativer til det meste. Det krævede så bare lige, at Trump truede med at invadere Grønland, før folk for alvor begyndte at mærke tømmermændene og se sig om efter bedre køb.
Det opløftende er jo her, at de forskellige boykotter fint kan sameksistere: Om man så er foruroliget over, at Israel nu har brudt våbenhvilen og atter er begyndt at sønderbombe Gaza – hvilket natten til tirsdag har kostet mindst 400 mennesker livet – eller snarere blot er træt af det amerikanske vanvid, kan det snildt lade sig gøre at fravælge varer og tjenester, der direkte eller indirekte støtter begge dele. For vil man forhindre totalitarismen à la Trump og Netanyahu i at gære, er det trods alt et lille sted at starte – selv hvis folk skulle kalde dig en kontrær ræv, når du påpeger, at bærrene er blevet sure. /David Dragsted