En omvendt Grønland

Sprogstriden var det “perfekte eksempel” på, at Færøerne bliver taget som gidsel i debatten om rigsfællesskabets fremtid. Da det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam nægtede at oversætte en tale på sit modersmål, og efter en lang og ulmende konflikt fik Folketinget til at indføre simultantolkning i salen (et nybrud for forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne), var hendes færøske kollega Anna Falkenberg træt. Ikke af det grønlandske ønske, men af debattens form, der afslørede en uvidenhed om det danske kongerige blandt politikerne på Christiansborg. Som hun sagde: “Stort set alle på Færøerne kan tale dansk – i hvert fald forstå dansk”.

Den situation er ifølge Anna Falkenberg ved at udspille sig igen i dag. Mens statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering efter truslerne fra Donald Trump har gentaget, at Grønland og Færøerne skal forblive ligeværdige partnere i et ligeværdigt rigsfællesskab – og blandt andet har forhandlet nye droner og skibe til Arktis og Nordatlanten – er debatten om rigsfællesskabet et bevis på, at nogle ting på Færøerne “ikke får nogen opmærksomhed overhovedet”. Det siger Falkenberg, der er folketingsmedlem for det socialliberale parti Sambandsflokkurin, til Føljeton.

“Jeg har flere gange sagt til statsministeren, at det er vigtigt, at man også sætter fokus på rigsfællesskabet fra færøsk side og ikke har bind for øjnene og kun fokuserer på at få pleaset amerikanerne bedst muligt. Hvis ikke vi lytter til den stemning, der er på Færøerne, kan vi pludselig stå i en forhandlingssituation om statsdannelse. Og man kan frygte, at vi er det forsømte barn i klassen, der pludselig gør oprør.”

Anna Falkenberg er netop udnævnt som næstforkvinde i det liberale parti Sambandsflokkurin på et tidspunkt, hvor de nyeste meningsmålinger giver partiet det bedste resultat siden lagtingsvalget i 2022: Hvis der var valg i dag, ville både Sambandsflokkurin og det liberalkonservative Fólkaflokkurin gå markant frem og potentielt kunne danne en flertalskoalition – og således sende den nuværende regering, bestående af socialdemokraterne i Javnaðarflokkurin, det socialliberale midterparti Framsókn og venstreorienterede Tjóðveldi, ud af regeringskontorerne.

Det er særligt i udmøntningen af aftalerne i det danske forsvarsforlig, at Færøerne ikke har fået tilstrækkelig indflydelse, siger Anna Falkenberg. Men det skyldes også, at den færøske regering selv “ingenting har sagt” om deres konkrete ønsker til forsvaret. Eksempelvis er der et søkabel, som landsstyret ifølge Falkenberg ikke har prioriteret, alt imens Grønland har haft en prioriteringsliste for, hvad man har brug for med de øgede spændinger i regionen.

“Det ligger også på vores kappe, at man i København bare tager de grønlandske prioriteter og tænker, at de færøske må være det samme. Den færøske regering har ikke sat sig ned og spurgt: Hvad er det egentlig, vi vil med Færøerne med overvågning og forsvarssikkerhed? Hvis ikke vi gør det, kan danskerne ikke sætte sig i vores sted,” siger Falkenberg.

“Man kan ikke sammenligne Færøerne og Grønland på nogen parametre. Ikke vores geografi, velstand, vækst, økonomi, kultur, ikke engang sproget. Det eneste, vi har til fælles, er befolkningstallet. Alligevel er det, som om at når Færøerne får et problem, er løsningen 1:1 den samme som for Grønland og omvendt.”

Moderniseret rigsfællesskab

Med udspillet ‘Ny Samhørighed‘ foreslog Sambandsflokkurin i sommer, at en ny selvstyrelov skal erstatte Færøernes nuværende hjemmestyrelov og give Færøerne “større handlerum”. Står det til partiet, skal færøske myndigheder kunne hjemtage flere sagsområder end i dag – hvor blandt andet skolevæsenet og bibliotekerne allerede er på egne hænder. Færøerne skal desuden “tage mere ansvar” i udenrigspolitikken, som partiet mener fortsat skal være delt kompetence mellem Danmark og Færøerne.

“Der er en kæmpe styrke i, at vi har en fælles udenrigspolitik, fordi det giver os større slagkraft ude i verden. Det handler både om stordriftsfordele, men i forhold til sikkerhed er det også en anerkendelse af, at vi er 55.000 mennesker, og hvis vi skal forsvare Færøernes territorium – som er ret stort, hvis du tager havområdet med, som er det sværeste både at overvåge og sikre – er vi nødt til at arbejde sammen,” siger Anna Falkenberg.

“Det handler ikke om penge, fordi Færøerne er et meget rigt samfund, og bloktilskuddet udgør nærmest ingenting efterhånden. Det handler om, at vi skal gøre det i en større paraply af Rigsfællesskabet og Nato. Vi vil hverken kunne finansiere, finde personale eller opretholde fregatter, overvågningssystemer og helikoptere selv. Vi er nødt til at samarbejde.”

Ifølge Anna Falkenberg har partiet “brugt et år” på forslaget, der er et forsøg på at blive konkrete i spørgsmålet om, hvordan et moderniseret rigsfællesskab skal se ud – hvilket færøske politikere er blevet kritiseret for ikke at være tydelige nok omkring.

“Der er mange i Grønland, der siger, at de vil have selvstændighed, og så må de finde ud af løsningen bagefter. Vi vil gerne gøre det omvendt,” sagde hun i februar til TV 2.

Mange små gnidninger

Færøerne har knap nok overstået efterårets kommunalvalg, hvor den nu 29-årige Elsa Berg blev den yngste borgmester i Tórshavn nogensinde. Nu har en rokade blandt Tjóðveldis poster, der “dels tager hensyn til partiet og dets mærkesager mod et kommende lagtingsvalg”, rystet op i regeringen. Sirið Stenberg har både overtaget rollen som udenrigsminister og partiformand fra Høgni Hoydal – og senest har man foreslået at hæve pensionsalderen til 70 år hurtigere end planlagt.

“Jeg er glad for, at det grønlandske valg bliver dækket, som det gør, men jeg stiller mig meget spørgende overfor, om lagtingsvalget vil blive dækket på samme måde som valget i Grønland,” siger Anna Falkenberg.

Ifølge Falkenberg har det grønlandske valg ikke haft meget indflydelse på Færøernes debat om selvstændighed. En debat, der ifølge forskere som Heini í Skorini er stort set fraværende, når der ikke er lagtingsvalg. Men ønsket om færøsk selvstændighed kommer også til udtryk på mere subtile måder, der ikke direkte handler om løsrivelse.

“Grundlæggende oplever vi det, hver gang vi fremsætter et lovforslag, hvor der er mange små gnidningslinjer. Når vi foreslår, at færinger skal kunne få MitID, kommer nationalismedebatten også ind, når folk siger, at de ikke vil knyttes tættere til danske systemer. Det gælder også den danske finanslov, hvor vi skal forhandle penge til færøske initiativer. Hvert eneste år bliver det til en kæmpe diskussion om, at vi ikke skal have danske penge, for eksempel til byggeprojekter og forskning,” siger Falkenberg, der også mener, at der blandt færinger er en vis træthed af politik oven på kommunalvalget.

“Det har selvfølgelig noget at gøre med, at det går rigtig godt. De udfordringer og problemer, vi har, er bagateller i forhold til Grønland. Nu skal vi først se, hvordan det kommer til at gå med regeringen. De står jo ikke særligt godt i meningsmålingerne.”

/Emma Louise Stenholm