Vivian Wilson på forsiden af Teen Vogue.
“Introducing Vivian Wilson” står der på forsiden af det seneste nummer af magasinet Teen Vogue. Vivian Wilson er datter af verdens rigeste mand, hun er 20 år og transkvinde, og hun synes, ligesom mange andre anstændige mennesker, at hendes far er et kæmpestort røvhul. “Jeg giver ikke en fuck for ham,” siger hun.
Elon Musk har 14 børn med fire forskellige kvinder. Faderskabet er tydeligvis en del af hans offentlige image, det er en del af den højreorienterede konservative ideologi, som man også ser verbaliseret af Donald Trumps vicepræsident JD Vance, fx da han for nogle år siden omtalte Demokraternes ledelse som en flok “barnløse kattedamer”. På samme måde har Elon Musk givet udtryk for sin bekymring over faldende fødselstal i USA.
Musk regner ikke Vivian Wilson blandt sine børn. I et podcastinterview hos den misogyne psykolog og YouTuber Jordan Peterson i juli sidste år sagde Musk, at hans datter var “død – dræbt af the woke mind virus”, fordi hun havde skiftet køn nogle år forinden. Vivian gik straks til modangreb på sociale medier: “Han ved ikke, hvordan jeg var som barn, for han var der ganske enkelt ikke”, og når han endelig var, “chikanerede” han hende ubønhørligt, for hendes “feminitet og queerness”, skrev hun.
Det er utroligt opløftende og livgivende at se Vivian Wilson give igen i Teen Vogue. Når hun ser sin far i nyhederne, tænker hun, at “det er fucking cringe, jeg burde sikkert skrive noget om det og tage afstand fra det, hvilket jeg har gjort nogle gange. Nazihilsen-lortet var sindssygt. Honey, lad os kalde en spade en spade, og vi kalder en nazihilsen, hvad det var. Det shit var helt sikkert en nazihilsen.”
Journalisten spørger, om hun er bange for ham. “Han er et patetisk mandebarn. Hvorfor skulle jeg være bange for ham? Ohhh, han har så meget magt. Nah, nah, nah, det giver jeg ikke en fuck for. Hvorfor skulle jeg være bange for den mand? Fordi han er rig? Åh, nej, jeg ryster. Jeg ryster i bukserne.”
Det er også utroligt opløftende og livgivende at opdage, at Teen Vogue – af et kommercielt amerikansk ungdomsblad at være – har en rimelig progressiv agenda. Teen Vogues chefredaktør, Versha Sharma, siger (betalingsmur) til The New York Times, at hun er opmærksom på, at det kan give nogle problemer at trykke en artikel, som kritiserer Elon Musk. Men at magasinet opererer i en større sags tjeneste: “Vi ønsker at være en ressource for unge transseksuelle og andre marginaliserede unge, som på nogen måde føler sig angrebet,” udtaler Sharma. “Vi ser en stigning i angrebene på deres adgang til sundhedspleje, andre grundlæggende rettigheder – i det hele taget deres grundlæggende identitet.”
Det er den form for modstand, der er brug for i USA – Vivian Wilsons og Teen Vogues modstand og frygtløshed. I sidste uge så vi, hvordan ledelsen hos Paul Weiss, et hidtil relativt respektabelt advokatkontor med 150 år på bagen, bed al skam i sig og indgik en aftale med Trumps regering for at undgå effekten af et præsidentielt dekret, som ville have betydet et tab af mange klienter. Efter et tre timer langt møde i Det Hvide Hus indvilligede firmaet i at udføre for 40 mio. dollars gratis arbejde for regeringen. Med andre ord blev der solgt helt ud, og på et øjeblik mistede Paul Weiss al anseelse og eventuel street credibility. Af frygt. Sådan medvirker man til at skabe et autokrati.
Interviewet med Vivian Wilson i Teen Vogue handler ikke kun om Elon Musk. Hun fortæller fx, at hun er besat af filmen The Devil Wears Prada (2006), hvor Meryl Streep spiller en chefredaktør, der minder meget om Vogues chefredaktør Anna Wintour. Hun siger også, at Alexandria Ocasio-Cortez, der sidder i Repræsentanternes Hus for Demokraterne er et af hendes helt store forbilleder. “Jeg elsker AOC så højt,” siger Vivian Wilson. “AOC er en kæmpe inspiration for så mange mennesker, og jeg sætter virkelig pris på alt, hvad hun gør.”
AOC indledte i sidste uge en turné rundt i USA sammen med Bernie Sanders, der ligeledes repræsenterer venstrefløjen i partiet. Hun er 35 år, han er 83. De kalder turnéen for Fighting Oligarchy Tour. I Denver, Colorado, tiltrak de to 34.000 mennesker. Det var det største publikum, gamle Sanders nogensinde har haft. Deres besked er, at regeringen ikke vil den almindelige amerikaner noget godt, og at folk ikke skal finde sig i noget pis – at de ikke skal være bange. Men det kræver, at der bliver trukket en streg i sandet. Det kræver mod og måske lidt mere mod, end hr. og fru USA normalt plejer at skulle opbyde. Men det er muligt. Vivian, AOC og Bernie viser vejen. /Oliver Stilling