Jessica Gow/Reuters/Ritzau Scanpix
“Det bliver den største oprustning siden Den Kolde Krig,” sagde den svenske statsminister Ulf Kristersson (Moderaterna), da han onsdag indgik en aftale med regeringens støtteparti, det højreorienterede Sverigedemokraterna, om at hæve forsvarsbudgettet med 300 mia. svenske kroner. Pengene skal findes i lån, fordi de ikke må bruges på bekostning af “vigtige velfærdsbehov eller investeringer i indre sikkerhed”. Således vil 3,5 pct. af Sveriges bnp gå til forsvar – inden Nato-generalsekretær Mark Rutte inden længe forventes at hæve kravet betydeligt fra 2 pct.
Ifølge de nyeste meningsmålinger er forsvarspolitik kravlet op og blevet et af de vigtigste spørgsmål for vælgerne. Alligevel har Kristersson endnu ikke formået at udnytte det momentum, tværtimod går hans parti mest tilbage af alle. På paradoksal vis: “Meget har handlet om forsvarsspørgsmål, hvor ejerskabet traditionelt har været fastholdt i årtier. Andre emner på dagsordenen har været kriminalitet og immigration, hvor de også står stærkt,” siger Johan Martinsson, direktør i analysevirksomheden Demoskop, der sammen med avisen SvD står bag undersøgelsen.
Den mest sandsynlige forklaring på tilbageslaget: En igangværende skandale om Kristerssons gamle ven og eks-sikkerhedsrådgiver Henrik Landerholms usømmelige omgang med klassificerede oplysninger og private rejser, som skatteyderne har betalt.
+ Kristersson har “tæt kontakt” med Mette Frederiksen om Grønland.