
Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Verdensmarkederne og verdensledere holder vejret forud for præsident Donald Trumps såkaldte Befrielsesdag, som han har døbt dagen i dag onsdag. I aften klokken 22 dansk tid vil Trump i en tale i Rosenhaven i Det Hvide Hus afsløre sine planer for nye omfattende toldsatser. “Verden har taget røven på USA i de sidste 40 år og mere til,” sagde han til NBC i weekenden. “Det eneste, vi gør, er at være retfærdige.”
“Den 2. april 2025 vil gå over i det moderne USA’s historie som en af de vigtigste dage nogensinde,” mener pressesekretæren for Det Hvide Hus Karoline Leawitt. Vi andre håber, at det ikke bliver starten på en omfattende handelskrig eller et globalt økonomisk sammenbrud.
+ Det er ikke alle, der er lige begejstrede for toldsatser. Nogle af republikanerne i Senatet overvejer at stemme med Demokraterne for at omgøre tolden mod Canada.
++ 60 pct. af amerikanerne er utilfredse med Trumps protektionistiske handelspolitik.
++ EU har “en stærk plan” klar.
+++ Kina vil samarbejde med Japan og Sydkorea og positionere sig som en global leder af frihandel, skriver Foreign Policy.