Nyhedsanalysen
Kunstig skrivekunst
For nogle uger siden delte OpenAI-direktør Sam Altman en KI-genereret novelle på X. Ifølge Altman var det “første gang, jeg virkelig er blevet ramt af noget, som er skrevet af KI”. Men hvis det er sandt, må vi vist bare konkludere, at KI-mogulen har skide dårlig smag. Som The Drift dissekerer, er novellen nemlig noget makværk: “Det er flydende nok læsning ved første øjekast. Men ligesom med de skøre sjette fingre og mærkelige ører på folk, der er genereret med DALL-E eller Midjourney, er prosaen krydret med mærkværdigheder. Et hjerte ‘i hvile’ ville ikke have en ‘ængstelig’ puls. Enhver forfatter, der beskriver torsdag som en ‘grænsedag, der smager af næsten-fredag’, bør dømmes til samfundstjeneste.”

Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix