Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dagbladet Information har besøgt (betalingsmur) minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen, som til dagligt arbejder i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i Slotsholmsgade nær Børsen i København. Torsten Schack Pedersen er en rimelig almindelig – gennemsnitlig, fristes man til at sige – venstremand på Borgen. 48 år, fra Vesthimmerland, søn af en bankbestyrer og en advokatsekretær. Cand.polit., gift, far til to. Tidligere ordfører på stort set alle områder (skat, erhverv, integration, økonomi, udlændinge, tele etc.), undtagen noget, der har direkte relation til klimaet. Og altså fra august sidste år kronen på venstremandsværket: rigtig ministermand.
Torsten Schack Pedersen har modvilligt åbnet døren til sit private hjem for Informations journalist og fotograf. Eller rettere til sin kælder. Det er han nødt til. Danskerne prepper ikke nok, og omfanget af prepping er en af de aspekter, man kan måle hans indsats på.
Hvad angår prepping, lader danskerne groft sagt til at inddele sig i tre grupper: Der er dem, der prepper som sindssyge. Så er der dem, der samler et lillebitte tryghedsskabende forråd, som om de var egern. Og så er der dem, der er ligeglade. Den sidste gruppe består af to undergrupper: A) Folk, der er ligeglade, fordi de alligevel ikke regner med at overleve apokalypsen. B) Folk, der er ligeglade, fordi de ikke regner med, at der overhovedet kommer en apokalypse.
Tilbage til Torsten Schack Pedersen. Nu står han nede i sin kælder og fingerer ved en transistorradio, mens lysstrålen fra det lille kældervindue, der på fotoet næsten fremstår guddommelig, falder i en trapezform lige oven på hans skridt (han har bukser på, red.); som om nogen eller noget forsøger at sige, at det er meget godt med prepping, men hvis I vil sikre menneskets overlevelse, må I ikke glemme god, gammeldags reproduktion.
Torsten Schack Pedersen har et betydeligt lager af vin, skriver journalisten, men det er ikke som sådan en del af familiens nødlager. Ministeren har vanddunke i forskellige størrelser, gas, batterier, ris, pasta, havregryn, tun, kippers, makrel i tomat, cocktailpølser, kartoffelmos, kaffe, knækbrød, kiks, kopnudler og jodtabletter. “Det er ikke prepping, men bare et spørgsmål om at handle lidt ekstra og gøre sig et krisemindset,” siger han.
Vinklen på artiklen er, at myndighederne har henstillet til danskerne, at de skal have forråd nok til at kunne klare sig selv i tre dage. Men kun hver tredje følger rådet, “og det er beredskabsministeren ved at være godt træt af”. En hurtig udregning foretaget af Føljeton fortæller, at hvis den tredjedel af befolkningen, der slavisk følger myndighedernes anbefaling, delte deres tre dages forråd med de resterende to tredjedele, så ville der være nok til, at alle havde mad til én dag. Men hvilken dag! Måske ville den ene dags sammenhold, godhed og altruisme give næring til, at danskerne sammen kunne klare en hel uge under dommedagsagtige forhold, som vi under normale omstændigheder ville finde uacceptable.
Trods det smukke lys lader stemningen i Torsten Schack Pedersens kælder ikke til at være fantastisk. Der er trangt og lavt til loftet. Informations journalist beskriver, hvordan de bliver stående for at snakke om, hvilket scenarie beredskabsministeren forbereder sig på. “Trusselsbilledet og den geopolitiske situation er markant forandret i løbet af de seneste år,” siger han i et tonefald, som journalisten beskriver som “næsten robotagtigt”. Ministeren taler om Berlinmurens fald og en “meget stor fredsdividende”, som vi alle sammen høstede. Han taler om cyberangreb, og han berører tilsyneladende også klimaforandringerne, hvilket er bemærkelsesværdigt for den gennemsnitlige venstremand. “100-årshændelser, som vi kender dem i dag, kan komme hvert andet eller tredje år ved udgangen af det her århundrede,” siger han.
Alt tyder nu på, at 100-årshændelserne ikke først kommer om 75 år, når Torsten Schack Pedersen (formentlig) har været død i lang tid. Det er meget tættere på end som så. Økosystemer, dyreliv, biodiversitet, havstrømme, det hele er ved at bryde sammen. Og det kan vi langt hen ad vejen takke Venstre og partiets neoliberalistiske ligesindede ude omkring i verden for. Måske kan vi i det mindste regne med dem på den yderste dag. /Oliver Stilling