Mario Tama/AFP/Ritzau Scanpix
JydskeVestkysten, som bryster sig af at være Danmarks største regionale nyhedsmedie, må være redigeret af dilettanter. Lørdag bragte avisen en nyhedsartikel med overskriften ‘To drenge sad oppe i træ i halvanden time af frygt for ulv: – Vi var også virkelig bange’. Artiklen kan pt. kun læses af hardcore JydskeVestkysten-fans (abonnenter), for redaktionen har gemt den af vejen bag en hård betalingsmur. Det kan man godt forstå. Den nåede at blive læst af mange mennesker, folk blev opskræmt, og landets ulvehadere fik ammunition til at gå yderligere i selvsving.
Mandag kom avisen på banen med en ny artikel i sagen, og nu var vinklen noget anderledes: ‘Skræmte drenge sad i træ halvanden time af frygt for ulv: Eksperter siger, det var en kat’. Drengene, der går i 5. klasse på den kristne friskole Markusskolen i Sædding uden for Esbjerg, havde optaget en video og taget et billede af dyret, som JydskeVestkysten delte med den første artikel, men det hele var meget grynet. På en Facebook-tråd under artiklen begyndte folk at skrive, at deres ulv grangiveligt lignede det lille pelsede pattedyr, vi kender som katten, der vel at mærke er kødædende, men som i fredstid ikke indtager meget større madvarer end mus.
Professor Peter Sunde fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet udtaler til avisen: “Det ligner en langhåret kat. Videoen er sløret, men jeg kan se, at det i hvert fald ikke er en ulv.” Så eksperten siger, at der ikke er noget at komme efter. Og som en læser skriver i kommentarfeltet under den nye artikel: “Det er, hvad der sker, når JV synes, det er vigtigere at skabe frygt end faktuel oplysning. JV’s dækning af den sag er på følelser og ikke fakta. Hvis den havde været det, ville den artikel aldrig have været offentliggjort.”
Medier og mediefolk tror ofte, at frygt er deres bedste ven. Frygt sælger, frygt genererer klik, klik skaber trafik, trafik tiltrækker annoncører, annoncører lægger penge. Men det er dumt og kortsigtet. Man løber de forkertes ærinde. JydskeVestkystens induktion af ulvefrygt i offentligheden kan muligvis forklares med amatørisme eller manglende bevidsthed.
Det er straks værre, når der er mere på spil, og større medier lægger snittet det forkerte sted i deres redaktionelle dispositioner. Tag USA, hvor det i de her måneder virker, som om nyhedsmedierne bliver taget på sengen hver eneste dag. Det er Trump-regeringens målsætning at skabe kaos og frygt. Man “oversvømmer zonen”, som højrefløjspopulisten Steve Bannon kalder det, så medierne og oppositionen har svært ved at følge med. Det afspejler sig i dækningen, der bliver febrilsk og stakåndet.
For nylig stod det klart, at ledelsen på Columbia University i New York City var villig til at imødekomme regeringens krav om bl.a. at indføre ulækre disciplinære foranstaltninger over for pro-palæstinensiske studerende for at undgå at miste 400 mio. dollars føderale bevillinger. Det kom til at fremstå i medierne, som om universitetet nærmest ikke havde noget valg.
Den store historie i dag er, at Harvard, USA’s rigeste universitet, nægter at underkaste sig regeringens krav. Avisen Washington Post vinkler sådan her: ‘Harvard ramt af indfrysning af bevillinger for 2,2 mia. dollars efter at have afvist Trumps krav’. Altså på, hvilke frygtelige ulykker der nu vil ramle ned over universitetet. Men der er ikke sket noget endnu. Medierne kunne vinkle på ukueligheden, trodsen og det rigtige ved at stå fast på sine værdier. Godt nok er Harvard ikke ligefrem en eller anden folkeretsadvokat, der sidder og kæmper for den lille mand i kolde, lejede lokaler. Men alligevel.
Hvem viser vejen? Det gør Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez, henholdsvis senator og medlem af Repræsentanternes Hus. De er på turné på vestkysten, hvor de får “modstanden frem i amerikanerne”, som DR’s korrespondent formulerer det. Og det gør de frygtløst. Frygten er et monster, der let får næring. Amerikanske medier kunne lære et og andet af Bernie og AOC. Nogle gange er ulven bare en kat, og hvis ikke den er det, må man gøre den til en kat. /Oliver Stilling