
Tedros Adhanom Ghebreyesus. Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Flere års forhandlinger om en aftale, der skal forhindre fremtidige pandemier, kulminerede tirsdag i Genève, Schweiz. Verdenssundhedsorganisationen WHO’s medlemslande blev sent på aftenen enige om 32 sider med juridisk bindende krav til, hvordan man eksempelvis undgår, at de rigeste lande igen hamstrer vacciner og tests.
Den sidste konflikt udspillede sig om artikel 11 om overførsel af medicinsk teknologi: En række udviklingslande ville have det til at stå sort på hvidt, at WHO aktivt skal arbejde for, at landene kan opskalere deres produktion – i stedet for at skulle vente på, at andre har raget til sig. Få ord gjorde forskellen: Problemet blev løst med tilføjelsen ‘efter gensidig aftale‘. “Multilateralismen lever i bedste velgående,” siger WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus.
+ Time Magazine-interview med Ghebreyesus, der i øvrigt har studeret i Danmark.
++ Her er han i BBC om Sudan: ‘Fred er den bedste medicin‘.
+++ Når man dykker ned i Føljeton-arkiverne, føles coronatiden pludselig meget langt væk: ‘Noget er vigtigere end silkeblødt papir mellem balderne‘.