
Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix
Ingen fungerende tog, metroer, trafiklys, pengeautomater, telefonforbindelse eller internetadgang. Det var et moderne mareridt, der udspillede sig i Spanien, Portugal og dele af Frankrig mandag, da al strøm pludselig gik i den største kortslutning af sin slags i Europas nyere historie. Over natten er forbindelserne langsomt vendt tilbage, men forklaringen mangler endnu. Den spanske premierminister Pedro Sánchez: “Det er bedst ikke at spekulere”.
+ “Vi har i Danmark behov for at skærpe vores beredskabsplanlægning, hvis vi skal være optimalt forberedt på et tilsvarende scenarie som i Sydeuropa,” lyder det fra Danske Beredskaber.
++ Hver femte dansker og over halvdelen af svenskerne føler sig “udsat” for afbrydelser i kritisk infrastruktur.
+++ “Der er simpelthen ikke stemmer i noget så konkret og praktisk som kabler, elmaster og transformerstationer.” Lars Trier Mogensen i Føljeton om det danske elnet, der næsten kostede Lars Aagaard (M) klimaministerposten.