Ikke mere orange

I marts annoncerede den britiske klimagruppe Just Stop Oil, at de ville lægge deres orange refleksveste på hylden. De skal samle støv hos dåserne med tomatsuppe (bedst kendt for at blive kastet på glasbeskyttede malerier som Vincent Van Goghs Solsikker) og bøtterne med majsstivelsesmaling (der kortvarigt malede Stonehenge orange). Klimaaktivisterne har siden de sidste tre år kastet med netop suppe, afbrudt begivenheder og blokeret gader for at skabe fokus på vores klodes aktuelle kollaps, men inviterede lørdag til deres sidste demonstration i London.

Just Stop Oil har meddelt, at de er lykkedes med deres formål: at, tja, stoppe olien.

Mens den britiske regering har annonceret, at de ikke vil udstede nye gas- og olielicenser, vil de en talsperson for premierministeren ikke tilskrive Just Stop Oil æren: “Vi har været meget tydelige, når det gælder olie og gas, om at det har en fremtid i vores energimix i årtier fremover.”

Medlemmerne af Just Stop Oil, som BBC har talt med, er enige om, at klimakrisen overordnet set er blevet værre.

Lovgivningen strammer

Prisen for aktivisterne i Just Stop Oil er i mellemtiden blevet langt højere på grund af ny, langt strammere lovgivning for demonstrationer i Storbritannien. Det er henholdsvis Police, Crime, Sentencing and Courts Act fra 2022 og The Public Order Act fra det efterfølgende år. Sidste år indskrænkede appeldomstolen for England og Wales klimaaktivisternes i forvejen begrænsede handlerum yderligere, da den besluttede, at den tiltaltes “overbevisninger og motivation” ikke længere udgør en lovlig undskyldning for at forårsage skader på ejendom.

Mere end 3.000 Just Stop Oil-demonstranter er blevet anholdt, siden organisationen blev grundlagt i 2022. 11 af dem sidder i øjeblikket i fængsel. Yderligere fem skal for retten i næste måned.

“Jeg er inspireret af deres fortsatte modstand, også efter de er begyndt at møde så ekstreme repressioner. Jeg synes, de  – som kampagne og som individer i den kampagne – har udvist et kæmpestort mod,” siger Laura Krarup Frandsen, som deltager i klimakampagnen Nødbremsen, til Føljeton.

“Jeg har været inspireret af Just Stop Oil og Nødbremsen, fordi de får mig til at tænke over, hvor voldsomt vi bør reagere på fraværet af politisk handling i mødet med klimakrisen. Just Stop Oil er ofte blevet mødt med kritik for deres metoder, men man må jo bare indrømme, at de er lykkedes. Både med at skabe debat og politisk handling,” skriver Felics Lindberg Pedersen, som er klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, i en mail.

Nødbremsen er en del af samme globale netværk for civile modstandskampagner som Just Stop Oil, og ifølge Krarup Frandsen bliver klimaaktivismen i Storbritannien ikke lagt på hylden sammen med Just Stop Oils orange veste: “Det er en strategisk overvejelse om, hvordan de bedst møder det politiske landskab, som de er i nu, og som har ændret sig ekstremt meget. Det er jo svært at fortsætte, hvis alle lige pludselig sidder i fængsel. Så i virkeligheden er det, de gør, meget klogt, det er ikke at trække sig tilbage og give op. De trækker sig tilbage for at bruge tid på at finde ud af, hvordan de opbygger en endnu stærkere modstand.”

Fra 2012 til 2018 udgjorde klimademonstrationer under én pct. af alle globale demonstrationer. Siden 2019 har de udgjort cirka fire pct. Mens demonstrationer er blevet mere udbredte, bliver klimaaktivister ifølge en FN-rapport fra sidste år i stigende grad retsforfulgt. “Den undertrykkelse, som miljøaktivister, der bruger fredelig civil ulydighed, i øjeblikket udsættes for i Europa, er en stor trussel mod demokratiet og menneskerettighederne,” konkluderede Michel Forst, FN’s særlige rapportør for miljøforkæmpere under Århus-konventionen.

“Det er jo ikke kun klimademonstranter, det går ud over. Det er vores allesammens rettigheder, det er vores basale rettigheder. Det er ekstremt farligt for os alle sammen, hvis man fratager en befolkning retten til at demonstrere. Det er en voldsom trussel mod vores demokrati, men det er også en voldsom trussel mod vores allesammens fælles livsgrundlag,” understreger Krarup Frandsen.

Hinsides dialog

Just Stop Oils kreative metoder har langt fra været populære i hjemlandet. I 2023 viste meningsmålinger, at 64 pct. af befolkningen ikke kunne lide Just Stop Oil.

Alligevel vurderer The Guardians miljøjournalist Damien Gayle, at gruppen har været på den rigtige side af historien: “Selvom de fleste af os ønsker handling i forhold til klimakrisen, var de parate til rent faktisk at gøre noget ved det.”

I Danmark har Nødbremsen – inspireret af Just Stop Oil – kastet orange maling på et maleri på Statens Museum for Kunst i København, mens de jævnligt blokerer veje. “Når vi bruger nogle metoder, som er meget upopulære, så er det fordi vi nu har brugt de her andre metoder i så lang tid, uden at det har haft en effekt. Når vi har en regering, som påstår, at vi er et grønt foregangsland, men bevidst fortsætter den ekstremt hurtige ødelæggelse, som gør, at vi er direkte på vej mod et klimakollaps, som vil føre til kollaps af vores fødevaresystem, vores sundhedssystem og vores samfund, så er det nødvendigt at gøre noget, som kan ruske op i både beslutningstagere og befolkningen,” siger Krarup Frandsen.

Det er ifølge forskere en helt naturlig udvikling, at klimaaktivisterne bliver mere konfronterende, i takt med at klimakrisens konsekvenser bliver tydeligere. Det er “nærmest uundgåeligt”, som Oscar Berglund, lektor ved University of Bristol, siger til Dagbladet Information.

Til Klimamonitor fortæller Caroline Bessermann, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, at hun er færdig med at heppe på politikerne, når de træder ind i et forhandlingslokale, bare for at komme ud med en dårlig aftale. “Man kan sige meget om den søde aktivisme, men den største kritik er, at den ikke virker,” sagde hun i slutningen af sidste år.

“Klimakrisen bliver værre og værre i takt med fraværet af reel handling, og derfor må vi jo også svare proportionelt. Vi kommer ikke til at stoppe med den dialogsøgende aktivisme, men det kan godt være, at der bliver flere radikale aktioner,” lyder det fra hendes medaktivist Felics Lindberg Pedersen.

Næste skridt

Der er allerede tegn på en ny og endnu mere radikal retning for de britiske klimaaktivister. Nogle anonyme aktivister vil ifølge et manifest udgivet på internettet “kickstarte en ny fase af den klimaaktivistiske bevægelse, der sigter mod at lukke ned for nøgleaktører i den fossile brændstoføkonomi.”

Det er i tråd med den aktivisme, som Andreas Malm, lektor i humanøkologi ved Lunds Universitet, beskriver (og opfordrer til) i bogen Sådan springer man en rørledning i luften: “Vi laver vores veganske mad og holder vores forsamlinger. Vi marcherer, vi blokerer, vi laver teater, vi overrækker lister med krav til ministre, vi fastlåser os, og vi marcherer også næste dag. Vi er stadig fuldstændig og upåklageligt fredelige […] Og alting fortsætter, som det plejer. Ved hvilket punkt eskalerer vi? Hvornår konkluderer vi, at det er tid til at prøve noget anderledes?”

Det er dog ikke sådan, at aktivisterne fra Just Stop Oil, planlægger at fortsætte deres kamp for kloden. Medgrundlægger af Just Stop Oil Sarah Lunnon siger til BBC, at et centralt princip i Just Stop Oil og den civile ulydighedsbevægelse generelt var, at aktivisterne skulle tage ansvar for deres handlinger. For Lunnon var den sidste demonstration en “glædelig fejring”, forklarer hun: “Vi har gjort nogle utrolige ting sammen og betroet hinanden så meget.”

Laura Krarup Frandsen og Felics Lindberg Pedersen understreger ligeledes til Føljeton, at deres klimaaktivisme handler om fredelig civil ulydighed.

Uagtet midlerne er de langt fra i mål.

Nødbremsens fokus er at stoppe byggeriet af de 15 nye motorveje, som er en del af regeringens infrastrukturplan, men deres endelige mål er ifølge Krarup Frandsen “at stoppe den ekstremt hurtige ødelæggelse af vores fælles livsgrundlag”.

“Jeg synes, det er vigtigt at fejre alle sejre, som når Just Stop Oil opnår deres politiske krav, men indtil vi ser reel strukturel klimahandling på globalt niveau, er det marginaler,” lyder det fra Lindberg Pedersen, der sammenligner det med at løfte foden en smule fra speederen, men stadig være på vej ud over en skrænt.

“[Den Grønne Ungdomsbevægelse] kæmper for et Danmark i overensstemmelse med jordens ressourcer, og jeg synes, at vi er meget succesfulde i at skubbe samtalen, også selvom Danmark på ingen måde ser sådan ud i dag. For mig er vi succesfulde hver eneste gang, vi flytter dansk klimapolitik bare en millimeter – også selvom det ikke er nok i det store billede.” /Emilie Ewald