
Anti-Indien demonstration i Pakistan. Rizwan Tabassum/AFP/Ritzau Scanpix
Pakistans informationsminister Attaullah Tarar advarer på baggrund af “troværdige efterretninger” om, at nabolandet Indien har til hensigt at gennemføre en militær aktion mod Pakistan inden for de næste 24 til 36 timer. “Enhver aggressiv handling vil blive mødt med et afgørende svar. Indien vil bære det fulde ansvar for enhver alvorlig konsekvens i regionen,” skriver han på sin X-profil.
Spændingerne mellem landene – der begge er atombevæbnede – er taget til siden sidste uges terrorangreb mod turister i Kashmir, hvor 26 civile blev dræbt. Indien anklagede Pakistan for at støtte militanterne bag angrebet. Det har Pakistan afvist.
+ New Lines Magazine giver et historisk overblik over konflikten.