Antigrønt heppekor vinder i Valencia

Uden for pavillonbygningerne Feria de Valencia var en menneskemængde tirsdag mødt op for igen at opfordre Carlos Mazón til at gå af, præsident i den nordlige spanske region Valencia for det højreorienterede spanske Partido Popular (PP). Præcis seks måneder efter, at regionen blev ramt af op til 500 millimeter regn på blot otte timer, over 200 mennesker blev dræbt, og den regionale regering ikke aktiverede det beredskabssystem, de senere indrømmede slet ikke at vide eksisterede.

Mens lokale græsrodsbevægelser endnu kæmper for at genopbygge det ødelagte, kunne PP altså fra starten have sagt sig selv, at det ville vække negativ genklang at beværte den årlige kongres for sin europæiske politiske gruppe EPP – med deltagelse af blandt andre partifællen Ursula von der Leyen, kommissionsformand for EU. Som Politico opsummerer:

“På en eller anden måde kunne kongresværterne Partido Popular (PP) ikke forudse, før det var for sent, at det ikke så godt ud at holde en politisk fest i et konferencecenter, der blev brugt som et provisorisk lighus for nogle af de hundreder, der blev dræbt af katastrofale oversvømmelser – på seksmånedersdagen for de nævnte oversvømmelser.”

I november var over 130.000 mennesker samlet for at kræve Mazóns afgang: “Vi er plettet af mudder, du er plettet af blod”, stod der på skiltene, og tusinder har ført demonstrationerne med videre ind i foråret – uden at Mazón er gået nogle steder. Men tirsdagens ekko blev ikke så højt, at det overskyggede mødet i den centrum-højrekonservative politiske familie.

Manfred Weber – der tidligere har været tæt på at blive chef for EU-Kommissionen – blev genvalgt som formand for EPP, Europa-Parlamentets mest magtfulde politiske gruppering. Hver fjerde europaparlamentariker tilhører EPP, der onsdag fortsætter afstemningerne, denne gang om partiets ti vicepræsidentposter.

Førstedagens taler gav tydelige tegn, hvad man kan forvente sig af de næste fire år i EU: Både Manfred Weber og Ursula von der Leyen kommer til at fortsætte deres samarbejde med højrefløjen, selvom enkelte medlemmer har givet udtryk for, at de hellere vil kigge mod midten.

“Det er os, der redder Europas økonomier,” sagde Weber i sin sejrstale og sendte stikpiller til blandt andre EU’s grønne politikere for kun at appellere til “veluddannede, privilegerede vælgere”. Han harcelerede mod den tidligere Green Deal-kommissær Frans Timmermans’ “ideologiske klimapolitik”, mens et antigrønt heppekor gentog hans ønsker:

“Hvis vi vil beskytte jobs, hvis vi vil have flere job til den nye generation, er vi nødt til at forandre os,” sagde Italiens vicepremierminister og udenrigsminister Antonio Tajani. Kampen mod klimaforandringerne skal føres “uden Greta Thunbergs og Frans Timmermans’ nye religion”, skriver Euronews.

Også tyske Friedrich Merz – der netop har fået grønt lys til at blive kansler i Tyskland – virkede mest bekymret for, at klimaindsatsen ikke må komme på bekostning af industriens behov.

Med EPP’s greb om sæderne i parlamentet er partiets kongres altså et vink om, at EU kommer til at fortsætte sit arbejde for at opløse en række af de klimapolitikker, der blev vedtaget under sidste valgperiode – herunder kravene om bæredygtighedsrapportering under flagskibslovgivningen CSRD.

Men de næste fire år bliver ikke bare mindre grønne; Ursula von der Leyen bekræftede også, at højrefløjen ikke står til at blive mindre tækket end i dag. De europæiske grænser skal ikke åbnes i “et hurtigere tempo, end vores samfund kan følge med”, sagde hun og understregede, at de dog var flydende, hvis bare forskerstillingen er høj nok: “Europa er åbent for de bedste og klogeste”. /Emma Louise Stenholm