Internettets sidste oase

Havde man fornøjelsen af at gå i folkeskole tilbage i 00’erne, husker man nok lærernes strenge formaning, når man landede i det forjættede land kendt som “EDB-rummet” og her fik lov til at klikke rundt på internettet for at researche til en emneopgave: Lad være med at bruge Wikipedia som kilde. Alle og enhver kan jo skrive og rette ting derinde. Det er ikke troværdigt. Så (åbenbart) hellere lade eleverne få frit spil på diverse mærkelige “fakta”-sider, som poppede op som muldvarpeskud i søgeresultaterne på Google.

I dag er vi på mange måder blevet klogere – ikke mindst takket være Wikipedias næsten endeløse række af gratis artikler. Faktisk repræsenterer Wikipedia alt det, vi troede internettet skulle være: Et sted, hvor menneskeheden kunne dele sin viden i fred og forbundet fordragelighed. I stedet har vi (for det meste) fået en brændende skraldespand fyldt med dystopiske KI-billeder og SoMe-hadtale galore. Sammenlignet med de øvrige afkroge af World Wide Web, virker Wikipedia nu som en usandsynlig oase. Onlineencyklopædien er blevet et åndehul drevet af frivillige ildsjæle, som langt hen ad vejen sikrer, at vi faktisk kan stole på den.

Hvis der er noget, der kan være en trussel mod aspirerende autoritære styrer, så er det den ubegrænsede adgang til viden – hvilket kun bekræftes af, at censuren er et yndet diktatorisk redskab. I den forstand er Wikipedia noget nær det perfekte demokratiske bolværk. Hjemmesiden, som – og her parafraserer vi løst fra Wikipedias egen Wikipedia-side – blev stiftet af de amerikanske internetentreprenører Jimmy Wales og Larry Sanger tilbage i 2001, har i dag over seks mio. artikler bare på engelsk, og sammenlagt over 64 mio. artikler på mere end 340 sprog. Det er en svimlende god ressource, som alt for nemt bliver taget for givet.

Godt 25 pct. af al trafik til Wikipedia kommer – ifølge Wikipedia selv – fra USA, hvilket gør amerikanerne til verdens førende brugere af onlineencyklopædien. Set i det lys er det ikke så underligt, at Trump-administrationen har et horn i siden på det godhjertede non profit-foretagende, som kan bruges til at modsige alle de usandheder, der bliver lukket ud fra Det Hvide Hus. Faktisk har den konservative Heritage Foundation, som står bag Trump-køreplanen Project 2025, barslet med planer om at af-anonymisere Wikipedias anonyme redaktører, hvilket vil gøre dem til oplagte mål for MAGA’isterne. Og så er der selvfølgelig Elon Musk, som har sin helt egen vendetta mod Wikipedia. Eller “Wokepedia”, som han også kalder encyklopædien.

Som The New Yorker meget rammende bemærker, er Wikipedia “i næsten alle aspekter det modsatte af Trumpisme”. Mens andre techtjenester som Google og Facebook er faldet til patten og fx har indskrænket deres faktatjek til indirekte ære for Donald Trump og USA’s populistiske forfald, står Wikipedia fast på sine principper om gennemsigtighed, vidensdemokratisering og neutralitet. Ja, og fejlbarlighed: Hvis man har lyst, kan man dykke dybt ned i enkelte artiklers redigeringshistorik og her se, hvordan ting løbende bliver finpudset, justeret og korrigeret under ofte hed, men saglig debat fra de ubetalte redaktører, som har valgt at dedikere store dele af deres liv til den frie viden.

På sin vis er Wikipedia derfor heller ikke bare en oase, men også en oplagt kanariefugl i internetkulminen: Hvis onlineencyklopædien pludselig står for fald, bør vi først frygte for demokratiets velbefindende. Faktisk gælder det ikke kun, hvis Trump, Musk og The Heritage Foundation blæser til angreb, men fx også hvis den generative KI gør alvor af sine latente trusler om gradvist at forvanske al troværdig viden gennem sin hallucinatoriske hviskeleg. Frygten er, at mængden af KI-genereret indhold (som, ironisk nok, bl.a. bygger på Wikipedias frit tilgængelige artikler) vil skabe så voldsom en syndflod af information, at Wikipedias ihærdige frivillige ikke længere vil kunne følge med – hvorfor også onlineencyklopædien til sidst vil blive en ligegyldig ødemark fyldt med brainrot.

Heldigvis er Wikimedia Foundation, som driver Wikipedia, dog umiddelbart opmærksom på problematikken. I non profit-organisationens seneste KI-strategi, som blev annonceret i sidste uge, lyder det meget utvetydigt, at man ikke kommer til at erstatte “Wikipedia’s menneskekuraterede viden” med KI. Til gengæld vil man bekæmpe ild med ild ved at give redaktørerne adgang til en række nye KI-værktøjer, som skal lette opdæmningsarbejdet. Så måske har den kunstige intelligens alligevel fået en trojansk hest ind i onlineencyklopædien. Foreløbigt vil vi dog blive ved med at klikke ind på Wikipedia og her nyde, hvordan der – trods alt – stadig findes gode amerikanske techinnovationer, som faktisk fremmer demokratiet. /David Dragsted