Et hurtigt slag WikiHitler

Vi kommer ikke uden om det: En af de mest populære Wikipedia-lege er at se, hvor få clicks det tager, før man når frem til Adolf Hitler. WikiHitler kaldes spillet også, som med tiden har fået flere variationer og afarter såsom det selvforklarende “5-Clicks-to-Jesus”. Ganske simpelt skal man i WikiHitler starte på en tilfældig Wikipedia-artikel og herfra bruge artiklens links til andre Wiki-artikler for at komme frem til der Führer med så få musetryk som muligt. Hvilket får os til at tænke: Hvad nu, hvis man erstatter Hitler med Elon Musk?

Som vi også var kort inde på mandag, er verdens rigeste mand påfaldende lidt glad for Wikipedia. Der er blevet spekuleret i, om det fx kunne have noget at gøre med, at Wikipedia – ganske faktuelt – har beskrevet Musk som en tidlig investor i Tesla snarere end som stifter af bilselskabet; et notorisk ømtåleligt emne for milliardæren. Det kunne også handle om, at Wikipedia-siden for Elon Musk – igen helt faktuelt – nævner, at Elon Musks berygtede heilen ved Donald Trumps indsættelse “af nogle blev set som en Nazi-hilsen eller romersk salut”. Og så er vi straks tilbage ved Adolf Hitler. For er der noget, Elon Musk ikke kan lide, så er det, at folk kalder ham nazist – heller ikke selvom han tidligere har tweetet ting, der kan tolkes som nynazistiske, og selvom han, ja, heilede ved Trumps indsættelse.

Vi kunne selvfølgelig lade tvivlen komme ham til gode. Men vi kunne også – og noget sjovere – udsætte Elon Musk for en lille tryktest og se, om vi egentlig kan finde hurtigere frem til ham på Wikipedia end Hitler himself. Resultatet må han så tage i strakt arm.

Runde 1 – Hitler

Et tryk på Wikipedias tilfældighedsknap kaster os ind på artiklen for “WIN 56,098”, som er “et kemikalie, der anses for at være et aminoalkylindol-derivat.” Allerede her er vi på dybt vand, må vi indrømme. Artiklen fortsætter (løst oversat): “Det er et tricyklisk arylderivat, der virker som en konkurrencedygtig antagonist på CB2-cannabinoidreceptoren. Dens aktivitet ved CB1 var betydeligt mindre effektiv. WIN 56,098 kunne ikke modvirke nogen af THC’s in vivo-effekter.”

Shit. Vi aner ikke, hvad noget af det betyder. Til gengæld bemærker vi, at der er et blåt link ved “konkurrencedygtig antagonist” (competitive antagonist). Ret beset kunne det godt fungere som en beskrivelse af Hitler – han var jo antagonist for De Allierede, som sikkert ville beskrive ham som konkurrencedygtig. Vi ofrer et click.

Click 1: “Competitive antagonist”.

Det viser sig, at konkurrencedygtige antagonister i kemiens verden “binder til receptorer på det samme bindingssted (aktive sted) som den endogene ligand eller agonist, men uden at aktivere receptoren”, og at “når en antagonist er bundet, vil den blokere agonistbindingen”. Så vidt vi kan gennemskue, betyder det, at konkurrencedygtige antagonister kan bruges til at modvirke effekten af forskellige stoffer – men altså ikke til at fremskynde Det Tredje Rige.

Kort sagt virker Adolf Hitler stadig langt væk. Længere nede i artiklen lander vores øjne dog på en mulig redningskrans: “En antagonists affinitet kan bestemmes eksperimentelt ved hjælp af Schild-regression.” Der er et link ved “Schild-regression”, og det lyder lovende tysk. Vi tager chancen.

Click 2: “Schild-regression” (Schild regression)

Ganske rigtigt: “Inden for farmakologi er Schild-regressionsanalyse, baseret på Schild-ligningen, begge opkaldt efter Heinz Otto Schild, værktøjer til at studere virkningerne af agonister og antagonister på responsen forårsaget af receptoren eller på ligand-receptor-bindingen.” Vi skynder os væk fra de kemiske formler og clicker på “Heinz Otto Schild”.

Click 3: Heinz Otto Schild

Jackpot! Eller, næsten da. Det viser sig, at farmakologen Heinz Otto Schild blev født ind i en jødisk familie i det daværende Østrig-Ungarn i 1906, og at han under Anden Verdenskrig, nærmere bestemt fra 1939-1940, blev interneret på Isle of Man. Vi kan se målstregen og clicker på Anden Verdenskrig.

Click 4: Anden Verdenskrig (World War II)

Her er det selvfølgelig en ren formsag at finde frem til Hitler, som bliver nævnt hele 30 gange i artiklen.

Fra WIN 56,098 til Adolf Hitler: 5 clicks i alt.

Runde 2 – Musk

Et nyt tryk på tilfældighedsknappen, og vi lander på “Hajjaji”, som er en landsby med 96 indbyggere fordelt over 26 familier (ifølge en folketælling tilbage i 2006), som ligger i Semnan-provinsen i Iran. Vi clicker videre til Iran.

Click 1: Iran

Nu gælder det om at holde tungen lige i munden, for Iran har selvsagt et kæmpe Wikipedia-opslag med mange mulige links. “Med en multietnisk befolkning på næsten 86 millioner i et område på 1.648.195 km2 […] ligger Iran på en global 17. plads i både geografisk størrelse og befolkning”, står der eksempelvis. Vi afholder os dog fra at trykke på “multietnisk”, vel vidende at det næppe er Elon Musks foretrukne samfundsindretning. I stedet læser vi videre:

“Iran styres officielt som en islamisk enhedsrepublik med et præsidentielt system, hvor den øverste leder har den ultimative autoritet. Regeringen er autoritær og har tiltrukket sig udbredt kritik for sine betydelige krænkelser af menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder.” Det får selvsagt Musk/Trump-associationsklokkerne til at ringe – særligt efter Det Hvide Hus’ officielle Twitter-profil i sidste uge har delt et KI-genereret billede af Donald Trump som pave i, hvad der vel kan læses som en MAGA’istisk bøn om amerikansk teokrati. Vi kunne derfor oplagt trykke på “autoritær”, men holder alligevel lidt igen.

Det samme gør vi, da vi længere nede læser, at omtalen af Iran som ’ariernes land’ “stammer fra mellempersisk Ērān, der første gang blev bekræftet i en inskription fra det 3. århundrede i Naqsh-e Rostam.” Med fare for at forpasse en oplagt Musk-forbindelse undlader vi modvilligt at trykke på opslaget for “arisk” og scroller i stedet ned til omtalen af det iranske rumprogram. Imens husker vi at værdsætte det vilde ved, at vi jo kan læse nærmest alt om Iran kvit og frit – om dets økonomi, demografi, litteratur, mytologi, mode, musik, dans og mad. Ja, faktisk om alt det, som gør os mennesker til mennesker. Men nu er det selvfølgelig ikke det, vi skal; vi skal finde frem til Elon Musk hurtigere end til Adolf Hitler.

Vi læser derfor en sætning om, at Iran “blev det 9. land, der var i stand til både at producere en satellit og sende den ud i rummet fra en indenlandsk fremstillet launcher”, og trykker på launcher.

Click 2: Launcher.

Ganske rigtigt – i artiklen om “launch pads” er Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX selvfølgelig nævnt. Sejren er i hus.

Click 3: SpaceX

Click 4: Elon Musk

Fra Hajjaji til Elon Musk: Fire clicks i alt.

Og vinderen er…

Elon Musk. Lad os håbe, at det ikke stiger ham til hovedet. Og hvem ved – måske kan du selv gøre det endnu hurtigere? I så fald: Begynd her. De uofficielle Føljeton-mesterskaber i WikiMusk er hermed åbnet.

/David Dragsted