Camouflagegrøn omstilling

Det virkede som en enkel sag, da Danmarks største pensionsselskab valgte at droppe investeringerne i de kinesiske handelsgiganter Temu og Alibaba: “Vi har solgt vores investering i selskabet, fordi vi ikke er sikre på, at virksomheden er drevet ansvarligt,” lød det, da sidstnævnte onlinebutik fik kritik for at udnytte smuthuller i den europæiske lovgivning til at presse priserne urimeligt ned og ligeledes udbytte medarbejderne.

ESG-principper om samfundsansvar og bæredygtighed karakteriserer arbejdet i efterhånden samtlige danske pensionsselskaber, der særligt har forsøgt at opruste den grønne omstilling i investeringsbeslutningerne. Men hvad der er “miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i investeringsprocesserne”, er op til fortolkning: Undervejs har pensionsselskaberne måttet droppe bæredygtighedsmål og ændre definitionen af, hvad der er bæredygtigt.

På et andet og endnu mere kontroversielt område i pensionsselskabernes investeringer, kunne man i weekendens Berlingske læse, at PFA har skiftet kurs og lagt op til, at deres over 1,3 millioner kunders pensionsopsparing automatisk investeres i et større udvalg af forsvars- og våbenaktier. Samtidig kan de ekstra forsvarsglade selv investere i specifikke forsvars- og våbenfonde. Konkret har PFA ændret deres såkaldte ekskluderingsliste, så de nu tillader investeringer i selskaber som Rheinmetall, Boeing og Honeywell, som de tidligere har udelukket.

“Politikken åbner blandt andet op for, at vi nu kan investere i selskaber, som har en lille del af deres omsætning fra salg af dele, der bliver brugt til at producere atomvåben i USA, Frankrig og England,” siger PFA’s adm. direktør Ole Krogh Petersen til Berlingske og åbner for, at man kan investere i aktier i de atomvåben, man for få måneder siden havde “en politik om ikke at investere i”.

For størstedelen af selskabets 1,3 millioner kunder sker overgangen helt automatisk, medmindre de vælger den såkaldte KlimaPlus-ordning – hvilket uvilligt understreger pointen om, at den grønne omstilling og våbenkapløbet er to modstridende størrelser.

Således lægger PFA sig i forlængelse af bl.a. statens kollektive pensionsordning ATP, der i sommer både investerede i og indgik i bestyrelsen for Terma, der eksporterer F35-kampflydele til Israel. Det er altså blevet svært at undgå, at ens penge ikke bare velvilligt går til den aktuelle krigsførelse, men også til udviklingen af fremtidens atomvåben.

Demokratiske atomvåben

PFA havde allerede omkring 800 millioner kroner i forsvars- og våbenproducenter for tre år siden. Men særligt atomvåben har ellers været et tabu for pensionskasserne, der ligesom en række danske banker har forsøgt at vriste sig ud af det. Med varierende held.

En kortlægning fra Danwatch og Dagbladet Information viste i 2022, at størstedelen af Danmarks 17 største pensionsselskaber har over to milliarder kroner investeret i virksomheder, der er involveret i produktionen af atomvåben. Det gælder også virksomheder som AkademikerPension, der ellers har udelukket investeringer, der kan relateres til det, de kalder kontroversielle våben:

“Kontroversielle våben refererer bredt til våben, der kan have uforholdsmæssig og vilkårlig indvirkning på civilbefolkningen – nogle gange år efter, at en konflikt er afsluttet. Det drejer sig om antipersonelle landminer, klyngeammunition, atomvåben, biologiske våben eller kemiske våben.”

Også AkademikerPension er nu slået ind på en anden kurs. Til Bloomberg sagde adm. direktør Jens Munch Holst i marts, at man nu – på demokratisk vis – overvejer, hvordan man kan spørge medlemmerne, om selskabet kan øge eksponeringen for kontroversielle våben, herunder altså også atomvåben.

“Det her er en særlig situation,” sagde han og uddybede: “Det er en kamp for demokrati, og uden demokrati eksisterer vi ikke. Det er et eksistentielt problem lige nu.”

Herhjemme har pensionsselskaberne foreslået, at staten kan udstede forsvars- og sikkerhedsobligationer for at finansiere regeringens oprustning “på markedsmæssige vilkår”. Samtidig med at flere partier i Folketinget nu overvejer at tilføje klyngebomber til det danske våbenkatalog.

Udviklingen afspejler en generelt større våbenappetit i Europa. I Norge siger chefen for Norges Bank og Statens pensjonsfond Ida Wolden Bache eksempelvis, at “vi må være åbne for, at det, der anses for etisk acceptabelt, kan ændre sig i en tid, hvor verden igen er præget af militær oprustning og voksende spændinger.” Idéen om krigsobligationer, hvor EU-landene optager fælles lån for at finansiere oprustningen, er blevet mere og mere udbredt, mens lande som Danmark – der tidligere har været imod – er åbne for at ændre linje.

Berlingske bragte i marts en leder, hvor de efterspurgte “den samme slags kreativitet, som åbenbart kan mobiliseres i forhold til det grønne.” Og fortsatte: “Det er på tide, at pensionskassernes kreativitet ikke kun har farven grøn. Camouflagefarvet er også en god farve.” Den har de fået nu. /Emma Louise Stenholm