
Daniel Mihailescu/AFP/Ritzau Scanpix
EU ånder lettet op efter en valgsøndag i tre europæiske lande, hvor tre centristiske kandidater – og det europæiske samarbejde – vandt over det yderste højre.
Rumæniens højreekstreme George Simion måtte æde sin røde MAGA-hat, da centristen Nicușor Dan vandt anden runde af præsidentvalget med 53,6 pct. af stemmerne.
I et tæt præsidentvalg i Polen besejrede Warszawas liberale borgmester Rafał Trzaskowski rivalen Karol Nawrocki, som er støttet af PiS-partiet. Valget afgøres dog først endeligt i anden runde den 1. juni.
Portugal afholdt sit tredje valg på tre år. Det siddende centrum-højre parti fik flest stemmer, men intet flertal. I mellemtiden slog det yderste højrefløjsparti Chega rekord med 22 pct. af stemmerne.