Er luften ved at gå ud af KI-boblen?

Da OpenAI lancerede ChatGPT, blev kunstig intelligens allemandseje. Appen voksede historisk hurtigt, og ifølge en talsperson havde den efter to år 400 millioner aktive brugere om ugen. Kunne KI skrive bøger? Lave vores arbejde for os? Ændre verden, som vi kender den? Overtage den?

Nogle eksperter advarede om, at KI ville udslette menneskeheden. Andre så et enormt potentiale (og virkelig mange penge). Ifølge Den Internationale Valutafond vil KI påvirke næsten 40 pct. af jobs på verdensplan. Investeringsbanken Goldman Sachs forudså, at den globale BNP ville øges med syv billioner amerikanske dollars – 7 pct. – i løbet af et årti, mens konsulentvirksomheden McKinsey vurderede, at dette tal lå mellem 17,1 og 25,6 billioner.

Den administrerende direktør i OpenAI, Sam Altman, kan umiddelbart se begge sider af sagen. I 2016 sagde han til The New Yorker, at han var forberedt med “våben, guld, kaliumiodid, antibiotika, batterier, vand, gasmasker fra det israelske forsvar og et stort stykke land i Big Sur, som jeg kan flyve til” som svar på adskillige katastrofescenarier, herunder “KI, der angriber os”. Sidenhen har han udtalt, at teknologien vil “gavne hele menneskeheden”.

Hele menneskeheden er måske så meget sagt. Indtil videre har det primært gavnet techgiganterne. Siden lanceringen af ChatGPT er de seks største techvirksomheders markedsværdi vokset med mere end 8 billioner dollars.

Men næsten lige så længe, som investorerne har kastet deres mange penge i retning af KI, har der været snak om, hvorvidt KI kan leve op til hypen, eller om investorerne i stedet er i gang med at oppuste en enorm boble, tilsvarende dotcom-boblen i starten af århundredet. Med dertilhørende frygt for konsekvenserne, hvis boblen brister.

Sidste sommer stod problemerne – økonomiske omkostninger, mangel på hardware, begrænsninger på software og juridiske udfordringer – pludselig i kø for nogle af de største spillere på markedet.

Så landede den kinesiske chatbot DeepSeek i januar, der for en brøkdel af de mange milliarder, som de amerikanske virksomheder har brugt på at udvikle deres KI-teknologier, kunne hamle op med dem. Den rystede det globale marked, og chipvirksomheden Nvidias aktiekurs faldt 17 pct. i løbet af én dag.

I april pustede Alibaba Groups medstifter og formand Joe Tsai yderligere til frygten, da han på et investeringstopmøde i Hong Kong sagde, at han så “begyndelsen på en slags boble” med hensyn til udviklingen af KI-infrastruktur som datacentre, der risikerer at overstige efterspørgslen. Microsoft har allerede sat konstruktionen af nogle af deres datacentre på pause.

Hype som markedsføring

Bekymringerne om en boble har dog ikke forhindret techgiganterne i at puste sig op, når de taler om deres produkt. Det omfatter både den generative KI, som vi allerede kender, og den generelle, gudlignende KI, som techtyper drømmer om og forventer vil blive til virkelighed “inden 2030” (Google Deepminds administrerende direktør Demis Hassabis), “om få tusinde dage” (OpenAIs administrerende direktør Sam Altman) eller “så tidligt som 2026” (Anthropics administrerende direktør Dario Amodei). “Mit gæt er, at vi vil have KI, der er klogere end noget menneske, sandsynligvis omkring slutningen af næste år,” sagde Elon Musk sidste år.

Som The Atlantic skriver, virker det mest, som om techdirektørerne forsøger at overgå hinanden, så der sker en kontinuerlig retorisk skalering: “en dristig forudsigelse, der fører til overdådige investeringer, som kræver en endnu mere usædvanlig forudsigelse, og så videre.”

Man kan selvfølgelig vente et par år, tusind dage eller til 2030 for at se, hvorvidt de får ret. Man kan også indvende, at de allerede har taget fejl. Som Bloomberg påpeger, taler Sam Altman ofte med to tunger, når han taler om kunstig intelligens. I et interview med den amerikanske finansavis i begyndelsen af året indrømmede Altman, at han engang satte en “totalt vilkårlig” dato på, hvornår OpenAI ville lave generel kunstig intelligens. Lidt senere i samme interview sagde han, at generel kunstig intelligens “sandsynligvis vil blive udviklet i løbet af denne præsidents embedsperiode”.

En anden måde at besvare spørgsmålet er ved at kigge på den reelle, økonomiske værdi – frem for den finansielt oppustede – ved kunstig intelligens. Det har økonomen Daron Acemoglu, som er professor på Massachusetts Institute of Technology, gjort.

Ifølge Acemoglus lommeregner vil KI ikke øge det amerikanske BNP med mere end 1 pct. – langt fra de 7 pct. som Goldman Sachs har estimeret. “KI har meget mere potentiale for at hjælpe med produktivitetsproblemet. Men det vil den ikke gøre på den nuværende måde, og det er derfor, jeg er så bekymret over hypen,” siger han til The New York Times. Acemoglu medgiver dog, at hans estimat vil være alt for lavt, hvis techgiganternes drømmescenarier om generel kunstig intelligens går i opfyldelse.

Acemoglu er heller ikke den eneste, som er skeptisk over for techgiganternes drømmescenarier. Metas førende KI-forsker Yann LeGun indrømmer til The New York Times, at meget afhænger af, at de kan få KI til at opnå intelligens på menneskeligt niveau: “Det er ikke sikkert. På nuværende tidspunkt kan vi ikke vide det.”

Uanset om det brister eller boomer, er der dog ingen vej tilbage. Som teknologijournalisten Alex Hern sagde til The Guardian sidste sommer: “Uanset om OpenAI går konkurs eller ej, uanset om Google og Microsofts værdiansættelser falder til jorden eller ej, så er der denne teknologi, der blev skabt. De går måske konkurs, men det betyder ikke, at vi vender tilbage til verden som den var i 2020, på godt og ondt.” /Emilie Ewald