Grønvaskede investeringer

At tjene penge på at redde verden. Det er løftet, som bæredygtige investeringsfonde i princippet afgiver. Men ikke alt, der glimter, er guld (eller grønt).

Som Deutsche Banks investeringsafdeling DWS for nylig anerkendte efter at være blevet idømt en bøde på 25 millioner euro for at vildlede investorer om bæredygtighed, var deres markedsføring nogle gange lidt for “sprudlende”.

I 2019 meddelte det hollandske finanstilsyn, at de mange spirende grønne investeringsfonde pyntede sig med grønne fjer. Ud af de over 1.200 såkaldte bæredygtige fonde, som tilsynet undersøgte, havde over halvdelen intet fokus på bæredygtighed i deres investeringer.

Med The Great Green Investment Investigation afslørede en række europæiske medier et par år senere, at næsten halvdelen af de såkaldt “mørkegrønne” fonde – altså fonde, der har bæredygtig investering som hovedmål – investerede i fossile virksomheder og luftfartsindustrien.

Og i 2024 konkluderede samme medier, at dette gjaldt for en fjerdedel af “bæredygtige” investeringsfonde.

I august sidste år annoncerede Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Esma, stramninger af reglerne for at forebygge greenwashing. Derefter fik danske fonde travlt med at rette ind ved at udskifte navne og sælge aktier.

“Greenwashing i investeringsverdenen er blevet sværere, men det eksisterer selvfølgelig stadig. For nogle år tilbage kunne du sælge næsten alt som et bæredygtigt produkt. Men reguleringen af bæredygtige investeringsprodukter bliver bedre, hvilket fører til mere gennemsigtighed på markedet,” sagde Anders Rasche, som forsker i bæredygtighed ved CBS, til Børsen i 2024.

Fristen for at følge de nye europæiske retningslinjer er i morgen, torsdag. I mellemtiden er problemet langt fra løst.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af The Guardian og Voxeurop har europæiske investeringsfonde, som markedsfører sig som bæredygtige, investeringer for mere end 33 milliarder amerikanske dollars i store fossile virksomheder.

Mere end 18 milliarder heraf er investeret i olie- og gasselskaberne TotalEnergies, Shell, ExxonMobil, Chevron og BP.

De fem virksomheder toppede i 2023 listen over investorejede gas- og olieproducerende virksomheder og var samlet set ansvarlige for 5,1 pct. af de samlede globale CO2-udledninger.

Samtidig viser ny forskning fra den finansielle tænketank Carbon Tracker, at ingen af de store olie- og gasproducenter er i nærheden af at være i overensstemmelse med klimamålene fastlagt i Paris-aftalen, mens mange – herunder europæiske BP, TotalEnergies og Shell – har lempet deres klimamæssige ansvar henover det seneste år.

EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket på en revision af EU’s disclosureforordning, og i The Guardian påtaler klima- og miljøorganisationer behovet for at skærpe reglerne yderligere for at undgå, at forbrugere bliver vildledt.

“For en fond, der hævder at være ‘grøn’, bør det være en rød linje at have investeringer i store virksomheder, der anvender fossile brændstoffer”, siger Giorgia Ranzato, der er ansvarlig for bæredygtig finansiering hos den europæiske interesseorganisation Transport & Environment.

Trods udsigt til øget regulering ser en af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder EY også greenwashing som et voksende problem. I en undersøgelse foretaget i slutningen af sidste år rapporterede 85 pct. af de adspurgte investorer, at problemet med greenwashing er mere aktuelt nu, end det var for fem år siden. Og næsten mere ildevarslende bliver det, når 92 pct. af investorerne rapporterer, at de helst ikke vil ofre kortsigtede gevinster til gengæld for de langsigtede fordele ved samfundsansvarlige og bæredygtige investeringer. /Emilie Ewald