Regnskoven i Amazonas. Bruno Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Hvis man synes, at det går langsomt med den politiske klimahandling, kan man i det mindste være taknemmelig for, at man ikke går og tripper efter den nye danske bibeloversættelse. Mens regeringen senest i år skal fremsætte et nyt klimamål for 2035 for at sætte kursen mod klimaneutralitet, lander den nye Bibeloversættelse først i 2036.
Det bliver en Bibel til tiden, selvom der selvfølgelig er en masse overvejelser, når man går ind og redigerer i Guds ord. “Men skal kommende generationer have glæde af Bibelen, skal man sige noget nyt for at kunne sige det samme, for sproget udvikler sig,” lyder det i pressemeddelelsen.
Til Ritzau fortæller generalsekretær i Bibelselskabet og medlem af chefredaktionen bag oversættelsesprojektet Johannes Baun, at der allerede i første kapitel i Første Mosebog ændres i ordlyden.
Når Gud skriver det første punkt på menneskehedens to-do-liste, bliver det ikke, som tidligere, at “herske over” det skabte, men i stedet at “råde over.” At herske giver, som Baun påpeger, associationer til “hårdhændet magtanvendelse”, hvorimod det hebraiske ord radâ snarere handler om at føre tilsyn og tage ansvar.
Et lille kig på denne uges klimanyheder viser tydeligt, at vi mennesker ikke klarer opgaven, som Gud ellers har pålagt os, sådan super godt.
Forskere har slået “global rød alarm” for verdens skove, for i 2024 var ødelæggelsen af verdens skove det mest omfattende, der nogensinde er registreret. Rekordniveauet var, udover menneskelige aktiviteter som landbrug, skovhugst og minedrift, drevet af en stigning i skovbrande, der hænger sammen med den globale opvarmning. Professor Matt Hansen, som stod i spidsen for analysen, beskriver de nye tal som “skræmmende”, mens Elizabeth Goldman, der er meddirektør i Global Forest Watch, siger, at det er “ulig noget, vi har set i over 20 års data”.
Lige så katastrofalt står det ifølge en række internationale klimaforskere til med verdens istapper. I et nyt forskningsstudie udgivet i tidsskriftet Nature konkluderer de, at selv hvis verden formår at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, vil det føre til en stigning i havniveauet på flere meter, hvilket er en eksistentiel trussel for alle, der bor ved kysterne. Imidlertid er verden på vej mod en global temperaturstigning på 2,9 grader i år 2100. “At begrænse opvarmningen til 1,5 vil være en stor bedrift. Det bør absolut være vores mål, men det vil på ingen måde bremse eller stoppe stigningen i havniveauet og afsmeltningen af indlandsisen,” fastslår glaciolog og medforfatter til studiet Chris Stokes.
Der skal altså mere end ændringer i ordlyd til, hvis de kommende generationer skal have glæde af Bibelen.
Gud er en kvinde
Det er også planen, at kvinder skal skrives mere ind i den nye Bibel.
Selvom Paulus i den nye udgave vil hilse på både “brødre” og “søstre” i menigheden i Filippi, forestiller vi os, at det er svært at gøre så meget ved hans øvrige udtalelser såsom: “Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.”
Bibelen (som denne skribent godt nok primært har kendskab til gennem Børnebibelen og DreamWorks-tegnefilmen Prinsen af Egypten) virker så støvet, at det er svært at gøre den helt stueren. Men det er selvfølgelig tanken, der tæller!
Og det er ikke bare i Bibelen, at et fokus på kvinder er tiltrængt.
Når vi for tiden taler utrolig meget om de ekstremt højreorienterede mænd, overser vi kvinderne, der i endnu højere grad rykker til venstre, skriver den nederlandske politolog Cas Mudde i The Guardian.
Allerede i 2012 karakteriserede den tyske politolog Kai Arzheimer de europæiske højreekstreme partiers typiske vælger som en “mand, ung, med et moderat uddannelsesniveau og bekymret for indvandrere og indvandring.” Mediernes nuværende (over)fokus på mænd ender ifølge Mudde med at styrke det yderste højres politiske muligheder: “Da mænd er normen, anses det, de angiveligt gør eller tænker, for at være ‘normalt’, hvilket betyder, at alle politikere bør komme med ‘fornuftige’ politikker for at imødekomme dem.”
Han foreslår “at fokusere på de kvindelige vælgeres prioriteter og værdier (som fx bekæmpelse af klimakrisen og styrkelse af velfærdsstaten) i stedet for at lefle for det yderste højres reaktionære politik.” Så kunne vi, som han konkluderer, “tale mere om at bekæmpe klimakrisen og bruge mindre tid på at dæmonisere indvandrere.”
Vi medgiver, at det måske er for jubeloptimistisk at sætte vores lid til, at verden lytter mere til kvinder, så lad det da være Guds ord i stedet: Der skal være klimahandling! /Emilie Ewald