USA mister sin hjerne

Donald Trump fik stående klapsalver, da han i marts gjorde en 13-årig hjernekræftoverlever, der altid havde drømt om at blive politimand, til agent i den amerikanske sikkerhedstjeneste Secret Service. Med den anden hånd skar USA’s præsident drastisk i bevillingerne til det nationale sundhedsinstitut National Institutes of Health (NIH), der er verdens største bidragsyder til forskning i kræft på verdensplan – og medicin i det hele taget. Ifølge de seneste tal er planen at halvere dets budgetter.

Den 74-årige hjerneforsker og tidligere præsident for Massachusetts Institute of Technology (MIT) Susan Hockfield er “dybt bekymret” for det braindrain, som USA er ved at blive efterladt med, når den akademiske frihed i USA er under pres. For Trump har ikke kun gjort forskningsbudgetterne markant mindre. Også efter hans administration har dikteret, hvad forskningen skal handle om, overvejer tre ud af fire amerikanske forskere ifølge tidsskriftet Nature at forlade USA for EU eller Canada.

“Hvis USA fortsætter med at trække sig tilbage fra sin investering i fremtiden – i mennesker og teknologier – vil vi miste de største hjerner, ikke bare inden for videnskaben, men i hele den akademiske verden,” siger Susan Hockfield og advarer mod tilbagegangen i den videnskabelige udvikling, der for hendes eget vedkommende gjorde det muligt at opdage nye molekyler i hjernebanerne og skabe gennembrud inden for forskningen i den mest aggressive form for hjernekræft, glioblastom.

Imens står de europæiske universiteter i kø. Flere er begyndt at tale om at tilbyde videnskabeligt asyl og har midlertidigt øremærket særlige midler til amerikanske forskere. EU-Kommissionen har afsat 500 millioner euro til projektet Choose Europe for Science, der over de næste år skal give forskningslegater til forskere i “lande, der halter bagefter i forsknings- og innovationsresultater.”

Det har USA ikke gjort indtil nu. Men det kan blive konsekvensen, når forskere afskrækkes fra at blive i eller tage til landet, siger Susan Hockfield.

“Robustheden i amerikansk forskning og udvikling har gjort USA til en magnet for talenter fra hele verden. Jeg bliver altid inspireret af at tænke på, hvor mange af mine kolleger, der kom til USA fra et andet land, eller hvis forældre eller bedsteforældre kom fra et andet land. Vi er en nation af immigranter, og de muligheder, der gives til amerikanere, som studerer og arbejder hårdt, er næsten ubegrænsede. Det har tjent akademia rigtig godt, og de opdagelser og opfindelser, der er kommet ud af deres arbejde, har tjent verden godt. Vi har haft en kultur, der accepterer mennesker, som måske ikke har samme baggrund som os selv, men som deler den samme passion.”

Samme sted som Anden Verdenskrig

Susan Hockfield, der er professor i neurovidenskab og var den første kvinde til at bestride præsidentposten på MIT, skrev i 2017 bogen The Age of Living Machines om de udviklinger i bioteknologien, som hun mener har de komponenter, vi skal bruge for at bekæmpe kriser som klimaets. Det var hun i weekenden i København for at tale om på videnskabsfestivalen Bloom i København, der trods silende regn havde 20.000 gæster.

Men for at nå dertil skal forskningen prioriteres. For at få USA i en anden retning kan vi lære af netop hjerneforskningen, mener Hockfield, der beskriver, hvordan hun har brugt sit liv på at undersøge “hvordan hjernen sætter sig selv sammen.”

“Ved at studere hjernens udvikling har vi lært, at oplevelser tidligt i udviklingen spiller en væsentlig rolle for de neurale kredsløb og dermed for den voksne hjernes evner. Min generation har netop nydt godt af en dobbelt forpligtelse: til tidlig uddannelse for alle samt til videnskabelige opdagelser og teknologisk udvikling for at forbedre vilkårene for alle,” siger Susan Hockfield og fremhæver, at den robusthed, hun mener, at forskningen i USA har haft, blev drevet af tiden efter Anden Verdenskrig.

Her sendte man statsfinansierede penge efter de indsatser, der havde drevet den teknologiske udvikling i forbindelse med krigen. Den idé stod den amerikanske arkitekt og opfinder Vannevar Bush bag.

“Det var genialt og fremsynet,” siger Hockfield. “Da krigen nærmede sig sin afslutning, skal USA’s daværende præsident Roosevelt have spurgt Bush, om de bemærkelsesværdige fremskridt, der var opnået i en krigstid, kunne få landet til at udvikle lignende teknologiske vidundere i fredstid?”

“Bush foreslog en række programmer, der gjorde det muligt for USA at komme ud af krigen med en stærk teknologi- og videnskabsdrevet økonomi,” fortsætter Susan Hockfield, der mener, at vi på flere måder står samme sted i dag.

“Vi står over for muligheden for dalende offentlige investeringer i forskning, hvilket giver anledning til den meget alvorlige bekymring om, hvordan vi får råd til at betale for universiteterne og den universitetsbaserede forskning. Samtidig bliver støtten til internationale studerende muligvis mindsket, senest på Harvard. At begrænse internationale studerendes og forskeres adgang til amerikanske universiteter er et tab for os og for hele verden.” /Emma Louise Stenholm