Salvatore Cavalli/AP/Ritzau Scanpix
Da den unge svenske klimaaktivist Greta Thunberg i november 2023 begyndte at udtrykke sin støtte til den palæstinensiske befolkning, svandt mediernes interesse for hende – dramatisk, vel nærmest fra den ene dag til den anden. Hvide, midaldrende mænd, der muligvis allerede fandt hende irriterende, gik på tv og forklarede, at nu var hun gået for vidt; at hun skadede klimasagen ved ikke at holde tingene adskilt; at virkeligheden var “mere kompliceret” end som så; og at almindelige mennesker nu ville miste interessen for klimaforandringerne, fordi Thunberg gjorde det hele så forvirrende. Thunberg var ligeglad og svarede: “Vi stopper ikke med at tale om lidelserne i Gaza – der er ikke nogen klimaretfærdighed uden menneskerettigheder.”
Så enkelt er det nemlig. Tingene hænger sammen. Thunberg, der indledte sin personlige klimakamp ved at strejke fra sin skolegang frem mod valget til Riksdagen i 2018, har bare gennemskuet kolonialismens, kapitalismens og neoliberalismens undertrykkende strukturer og mekanismer i en ung alder, og hun har ikke rystet på hånden siden.
Søndag stævnede hun og en gruppe ligesindede aktivister ud med sejlskibet Madleen fra havnebyen Catania på Sicilien. Mens disse linjer skrives, befinder de sig i den sydvestlige ende af Det Ioniske Hav. Kursen er sat sønden om Kreta og direkte mod Gaza. Ifølge græsrodsbevægelsen Freedom Flotilla Coalition, som ejer og driver Madleen, er planen bl.a. at “bryde” Israels 17 år lange blokade af Gazastriben, som “har berøvet palæstinenserne i Gaza deres ret til sundhed, sikkerhed, bevægelsesfrihed og andre fundamentale menneskerettigheder”.
Sådan en færd er let af afskrive som naiv. Man kan nemt forestille sig samtalerne mellem mellemledere på redaktionsmøder rundt om hos vestlige mainstreammedier: Hvor er Greta Thunberg bare dum, hun har tabt sutten, det var federe for alle, da hun bare var et barn med et papskilt, etc.
Men det, Thunberg har gang i, er ikke naivt. Hun er modigere end de fleste af os. Den israelske regering virker da også påfaldende meget på vagt, selvom man skulle tro, at den havde andet at se til. For en måned siden blev et andet af Freedom Flotilla Coalitions skibe, Conscience, angiveligt angrebet i nattens mulm og mørke af missiler fra to droner, da det befandt sig i internationalt farvand 14-17 nautiske mil fra Malta. Angiveligt, fordi angrebet ikke er blevet bekræftet fra andet hold, og fordi det ikke vides, hvem der angreb. Men missiler mod et skib tilhørende en menneskerettigheds-ngo? Det står enhver frit for at lægge to og to sammen.
Om bord på Madleen er 12 personer, og foruden Thunberg tæller besætningen bl.a. den 33-årige fransk-palæstinensiske jurist og europaparlamentariker Rima Hassan. Rejsen mod Gaza ventes at vare syv dage, men mon ikke nogen eller noget vil gøre deres for at forlænge eller afbryde turen? Man må formode, at mediernes uvilje mod at beskæftige sig med menneskerettigheds-Greta vil lide et knæk, så snart der er synlig fare på færde, og journalisternes uafviselige nyhedskriterium ‘konflikt’ tager over. “Vi gør det her, fordi vi – ligegyldigt hvilke odds vi er oppe imod – bliver nødt til at fortsætte med at forsøge, fordi i det øjeblik vi stopper med at forsøge, så mister vi vores menneskelighed,” sagde Thunberg på et pressemøde inden afrejsen og tilføjede: “Uanset hvor farlig denne mission er, så er den ikke tilnærmelsesvis så farlig som hele verdens tavshed over for de liv, der bliver udsat for folkedrab.”
Greta Thunberg rammer igen hovedet på sømmet. Hvordan kan det her ske? Hvad er det, der gør Israel i stand til at begå krigsforbrydelser og etnisk udrensning for øjnene af os? Medierne bærer et stort ansvar ved at bagatellisere, kigge væk eller ganske enkelt lægge al skylden for palæstinensernes lidelser over på Hamas. Uden medier, der ikke passer deres arbejde, ingen oplyst offentlighed. Uden en oplyst offentlighed, intet folkeligt pres på politikerne. Når Greta Thunberg sætter livet på spil, er det, fordi vi er alt for mange, der forholder os tavse og håber, at det hele snart går over. Det er ikke i orden. /Oliver Stilling