Trumps smukke forvirring

I Donald Trumps begrænsede ordforråd er der særligt ét superlativ, som overstråler alt andet: B-e-a-u-tiful. Som en anden Jim Carrey i Bruce the Almighty ynder Trump at kalde næsten alt for smukt og skønt, hvad enten der er tale om hans egne vælgere, grænsemuren til Mexico, kul, kampfly, telefonerne i Det Hvide Hus, eller – selvfølgelig – ham selv. End ikke “tariffs” kan måle sig med brugen af “beautiful”, hvilket, ironisk nok, også blev understreget, da Trump ved et vælgermøde udnævnte førstnævnte som hans yndlingsudtryk, da det er det “smukkeste ord i ordbogen.”

Æstetisk sans er dårligt noget, man kan påstå, at Trump besidder – her behøver man blot se på hans forkærlighed for at klistre sit eget guldbelagte navn på diverse bygninger. Netop derfor er der god grund til at være på vagt, når præsidentens skønhedsideal pludselig omfatter et nyt tiltag eller en dugfrisk politisk vision. Det gælder eksempelvis løftet om at gøre Gaza til “det smukkeste sted”, men også Trumps seneste indenrigspolitiske påfund, nemlig hans “big beautiful bill” (med den officielle titel One Big Beautiful Bill Act, forkortet OBBBA), et over 1.000 sider langt lovkompleks, som bl.a. – og her gengiver vi bare, hvad der direkte står på Det Hvide Hus’ officielle hjemmeside – vil “genoprette fornuft i regeringen” ved at “forbyde Medicaid-finansiering af kønsskifte-procedurer for mindreårige”.

“Big beautiful bill” er på mange måder som en greatest hits-opsamling af Donald Trumps største griller gennem tiden, garneret med diverse republikanske ønsketiltag: Den byder på flere forskellige skattelettelser (selvfølgelig særligt for de rigeste), forringelse af offentlige ydelser for de fattigste, flere penge til militæret, flere penge til Trumps i forvejen omfattende grænsekontrol og øgede muligheder for at udvinde fossile brændstoffer. Som et Frankensteins MAGA-monster vil OBBBA skabe et nyt og formodentlig også meget mere forgældet USA; skulle lovforslaget klare sidste forhindring og blive stemt uændret igennem i Senatet, vil det blive en mærkbar – og meget betydningsfuld – sejr for Trump-administrationen. Det vil vitterligt være smukt for præsidenten i en periode, hvor så meget andet er grimt.

Ser man på Donald Trumps fortsatte toldkrig, står ydmygelserne i hvert fald i kø på en helt anden måde: I sidste uge afgjorde en føderal domstol, at regeringens gengældelsestold mod bl.a. Kina er ulovlig og et udtryk for magtmisbrug – hvilket nu virker som optakten til et større juridisk slagsmål, bedst som det trækker op til yderligere uvejr mellem USA og Kina. Samtidig er et nyt akronym begyndt at florere i Wall Street-kredse, som for alvor lader til at bringe præsidentens pis i kog: TACO, der står for “Trump Always Chickens Out” – med henvisning til, at Trump har fået for vane at introducere en ny chokerende straftold for efterfølgende at sætte den på pause. Når man tænker på, hvor meget Donald Trump hader Mexico, er det på mange måder perfekt at sige taco til hans vægelsind.

Anderledes uskønt har akronymet DOGE også optrådt i Det Hvide Hus som en påmindelse om, hvor gakket de første måneder af Trumps præsidentperiode har været. Officielt har kransekagefiguren for “Department of Government Efficiency” dog nu forladt skuden: Efter først at have kritiseret Trumps “big beautiful bill” sagde Elon Musk fredag farvel til agenturet ved endnu en bizar pressekonference, hvor Trump i vanligt kryptisk stil understregede, at Musk stadig vil fungere som en slags rådgiver. Ved siden af stod en mut Musk med et blåt øje, som han efter eget udsagn skulle have fået fra sin søn. Et bedre billede på DOGE-miseren kunne man dårligt bede om: Verdens rigeste mand står forslået tilbage, mens Trump fabler videre om alt det smukke, han agter at gøre som verdens mest magtfulde mand. /David Dragsted