Kris Jenners nye ansigt

Skønhedsidealer har ændret sig gennem tiden, formet af alt fra handelsruter til dødelige sygdomme. Hvis tidslinjen derimod begynder i 2007, er skønhedsidealerne primært blevet formet, eller contoured, af Kardashian-klanen, bestående af blandt andre Kim Kardashian (356 millioner følgere på Instagram) og Kylie Jenner (393 millioner følgere på Instagram).

Som man kunne sige på memesprog: Hvad var mest kulturelt signifikant; finanskrisen eller reality tv-serien Keeping Up With The Kardashians, der havde premiere i 2007?

Selvom man ikke har set deres tv-program, kan man næsten ikke undgå at have set deres ansigter og kroppe. Selv hvis man ikke har set deres ansigter eller kroppe, har man helt sikkert set en kopi af dem.

Kim Kardashian medførte i begyndelsen af 10’erne en inflation af store numser, og har sidenhen “skiftet” hudfarve. Efterspørgslen på læbefillers er blevet koblet sammen med Kylie Jenner, der i 2015 lancerede sine lip kits, der lovede forbrugerne, at de kunne tegne sig til fyldige læber, men har siden da indrømmet, at hun har fået injiceret sine egne læber med hyaluronsyre.

Senest, i sidste uge, afslørede Kris Jenner, den originale momager (mor og manager) og hersker af Kardashian-imperiet, sit nye ansigt.

Den 69-årige kvindes glatte ansigt er den seneste uge blevet dissekeret i tabloide medier, på internettet og i The Telegraph, der har fundet frem til hendes plastikkirurg, der ikke vil dele detaljerne, og en anden plastikkirurg, der går i dem. Jenner ligner nu, som brugere på sociale medier også påpeger, sin 44-årige datter Kim Kardashian, der i øvrigt også har fået sin andel af det muskelafslappende middel Botox i både ansigt og halsen.

At afsløre et nyt ansigt er i sig selv absurd, men Kris Jenner er langt fra den første kendis, der har gjort det.

Måske skyldes opmærksomheden, at man trods alt har tænkt, at skønhedsbehandlinger og -operationer ikke kan blive ved med at udglatte og opstramme for evigt (eller i hvert fald indtil man dør). Som Kim Kardashian selv har sagt om sin nye side hustle, skuespil: “Jeg kan lave en film om året. Jeg har omkring ti år, hvor jeg stadig ser godt ud, så det er alt, hvad jeg har i mig, og så kan jeg tage lidt fri.”

Det er en foruroligende tanke, at et halvtredsårigt ansigt ifølge Kardashian ikke hører hjemme på et filmlærred. Det er næsten mere foruroligende og dystopisk, at vi potentielt skal kigge på hendes fastfrosne, uforandrede ansigt i mere end 30 år endnu.

En dårlig investering

Som de fleste efterhånden er klar over, er skønhed en konkret valuta, og Kris Jenner har mange gode grunde til at få udglattet sit ansigt. I en rapport fra 2022 konkluderede Verdenssundhedsorganisationen for eksempel, at mere end halvdelen af verdens befolkning er aldersdiskriminerende over for ældre voksne. Derudover tjener smukke mennesker flere penge (ikke fordi vi tænker, at Kris Jenner ligefrem mangler penge), de anses for at være mere intelligente og lever tilmed længere.

Men det har også en pris.

Personligt: Udover de risici, som skønhedsbehandlinger indebærer, hvis de går galt, er der også konsekvenser, når de går som planlagt. Når man udglatter sit ansigt med kemikalier, går de såkaldte mikroudtryk, altså ansigtsudtryk, der varer en brøkdel af et sekund, tabt. Forskning tyder på, at det afkobler én fra sine egne og andres følelser. “Folk i dag ændrer konstant deres ansigtsudseende på måder, der forhindrer dem i at lave ansigtsmimik, og de har ingen idé om, hvor meget vi bruger vores ansigter til at koordinere og styre sociale interaktioner,” siger Paula Niedenthal, som er professor i psykologi ved University of Wisconsin-Madison, til The New York Times.

Men også på et større, samfundsmæssigt plan. Som Mathias Sindberg skriver i Dagbladet Information, er det svært at udtale sig om andre (særligt kvinders) udseende, og de valg, som andre (særligt kvinder) træffer: “Men det går jo ud over andre. Vi ved, at unge mennesker over en bred kam har det ad helvede til med sig selv, og at en helt uhyrlig andel af piger og unge kvinder har det så dårligt med deres krop, at deres liv er hæmmet af det. Vi ved også, at sociale medier og eksponeringen af uopnåelige kropsidealer er med til at drive udviklingen.”

Der er en korrelation mellem tid brugt på sociale medier samt billedredigeringsapps og ønsket om at få foretaget kosmetiske indgreb. I modsætning til tidligere er skønhedsbehandlinger ikke længere så stigmatiserede, og influencere deler i stigende grad deres oplevelser med skønhedsbehandlinger og -operationer. Denne uge kommenterede Kylie Jenner en video på TikTok af en ung kvinde, der efterspurgte information om Jenners brystforstørrelse, med alle detaljerne – et markant skift fra hendes undvigende udtalelser om læbefillers.

Konsulentvirksomheden McKinsey forventer, at skønhedsindustrien vil nå op på en omsætning på 590 milliarder dollars i 2028. Bare i Danmark er antallet af registrerede kosmetiske klinikker mere end fordoblet på syv år fra 349 i 2017 til 737 i 2024.

Spørgsmålet, som skønhedsindustrien nok også stiller sig selv, er, om den kan blive ved med at have vokseværk. Eller om den vil blive påvirket af blandt andet trendforecasteren WGSN’s forudsigelse om den store udmattelse i 2026: At forbrugere på grund af utallige og samtidige globale kriser vil blive meget trætte.

Skønhedsjournalist Jessica DeFino vurderer dog ikke, at trætheden truer skønhedsindustrien: “Klimaforandringerne accelererer efterspørgslen efter SPF, antiforurenende hudpleje og svedafvisende spray. Indkomstulighed driver kosmetisk klassepræstation – ‘dyr’ hud, boom boom-æstetik, kanalisering af rigdom (eller udseendet af den, sikret via køb-nu, betal-senere-programmer) ind i ens ansigt. At leve gennem digitale avatarer får uhyggelig perfektion til at føles som en forpligtelse. Et ødelagt sundhedssystem gør skønhed og velvære til en form for selvmedicinering. Jobusikkerhed omformulerer skønhed til overlevelse,” skriver hun i Vogues nye serie om fremtidens udseende.

I The Guardians skønhedsklumme spørger en person (forståeligt nok), om hun egentlig burde optimere sit udseende for at optimere sit liv. Her svarer DeFino: “Dit spørgsmål indebærer en antagelse om, at de privilegier, vi opnår ved skønhed, er større end eller lig med den tid, de penge, den energi og den opmærksomhed, vi bruger på skønhed. Det vil jeg gerne bestride.”

Kort sagt: Afkastet er ikke investeringen værd. /Emilie Ewald