Historisk hasarderet baseaftale

Yankees, come here! Amerikanerne får fremover lov til at bruge Danmark på præcis samme og helt ubegrænsede måde, som de militært har haft frit spil i Grønland siden 1951. Kongeriget er efterhånden fuldt blottet for den til enhver tid siddende præsident i Det Hvide Hus.

Uden for lands lov og ret – og uden at skulle stå til ansvar for dansk lovgivning – har amerikanske soldater og efterretningsfolk netop fået en blankocheck til at kunne operere uden begrænsninger i Danmark. Danske politikere har valgt at føje sig fuldstændigt.

Med den nye baseaftale, som et bredt flertal i Folketinget støtter, vil det nu blive amerikanerne, som helt suverænt selv bestemmer, hvad de ønsker at gøre på dansk territorium, uden at skulle spørge om godkendelse eller tilgivelse, og uden risiko for at kunne blive retsforfulgt.

Hvis USA’s præsident ikke hed Donald Trump, og den øverstbefalende for verdens mest magtfulde militær var en tilregnelig allieret, ville baseaftalen være spektakulært kontroversiel. Simpelthen fordi den er så vidtgående. Men at baseaftalen bliver formelt godkendt, mens netop Donald Trump er præsident, gør manøvren historisk hasarderet; en tilstand af force majeure, en cause célèbre.

I baseaftalen med USA står der således sort på hvidt, at Danmark “bemyndiger de amerikanske styrker til at udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar samt kontrol over de aftalte anlæg og områder, herunder at iværksætte forholdsmæssige foranstaltninger til at opretholde eller genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske leverandører, danske leverandører og pårørende”.

Lad os lige tage de centrale og skæbnesvangre ord igen. USA får ret til i Danmark at “udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige”. Det betyder konkret, at det amerikanske militær selv må afgøre, hvilke typer af bl.a. overvågning man ønsker at gøre brug af på dansk grund.

Selvom det trods alt også fremgår af bestemmelser, at de amerikanske styrker skal koordinere deres såkaldte sikkerhedsplaner og desuden etablere “samarbejdsprocedurer om sikkerhedsforanstaltninger” med de danske myndigheder, er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer, hvad der er “nødvendigt” for de ofte hemmelige operationer.

Magtens kardinalpunkt

Med Folketingets stort set stilstående accept har Donald Trump nu fået frit lejde i Danmark. Fremover kan amerikanske soldater komme og gå frit, og de kan heller ikke retsforfølges, hvis de forbryder sig mod danske love.

Kritikken af baseaftalen har haft trange kår. For SVM-regeringen mener, at den sikkerhedspolitiske situation gør det bydende nødvendigt at føje amerikanerne. End ikke Donald Trumps erobringstogt i Grønland – altså forsøget på at annektere en del af Kongeriget Danmark, sågar med militære trusler – har fået regeringstoppen til at stoppe op. Tværtimod.

Baseaftalen er blevet tillagt en skærpet symbolsk betydning, og statsminister Mette Frederiksen (S) har valgt at gøre amerikanernes uhindrede adgang til Danmark til en form for gestus, så Donald Trump kan se, at han slet ikke behøver at besætte Kongeriget for at opnå militær og geopolitisk kontrol.

De partier i Folketinget, som havde indsigelser mod ordlyden om, at USA må “udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige”, fik klar besked om, at støtte til baseaftalen var en ufravigelig forudsætning for at være med i forsvarsforliget. Og da det er blevet en realpolitisk præmis, at et parti skal være med i forsvarsforligskredsen for at kunne sidde med i en regering, har baseaftalen fået karakter af et kardinalpunkt.

Enten stemmer et parti for at give amerikanerne et ubegrænset spillerum til militæroperationer her i Danmark, eller også udelukkes de fra magtens inderkreds og kan derfor sætte sig ned på bageste række i Folketinget.

For et parti som SF er konklusionen hurtigt blevet, at muligheden for fremtidige ministerposter er vigtigere end håndhævelsen af dansk suverænitet. Selvom mange SF’ere er bekymrede for konsekvenserne, og særligt ængstelige for, hvad det kan komme til at betyde med Donald Trump som præsident, har magtambitionerne overtrumfet retsprincipperne.

Noget mindre krejleragtige har en række organisationer været. Skønt de fleste anerkender, at Danmark i kraft af NATO-medlemskabet og allerede eksisterende forsvarsaftaler med USA for længst har gjort det muligt for amerikanerne at operere mere eller mindre skjult i Danmark, er der blandt uafhængige eksperter enighed om, at baseaftalen er yderligtgående, ikke mindst i forhold til tilsvarende aftaler, som Norge og Sverige har indgået med USA.

Uskrevet grundlovsbrud

Den skarpeste kritik går på, at baseaftalen strider mod den danske grundlov. Som Institut for Menneskerettigheder anfører i deres høringssvar, følger det både af folkeretten og af dansk statsret, at de danske myndigheder er “enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for dansk territorium – det såkaldte uskrevne grundlovsforbud”.

Her citeres en af de største autoriteter inden for dansk statsret, professor Max Sørensen, for, at myndighed over danske borgere ikke kan videredelegeres til fremmede stater:

“Det er et fundamentalt og gennemgående princip i dansk forfatningsret, at retlig myndighed over for borgerne udøves af de organer der direkte er indsat ved grundloven, eller som i øvrigt er et led i det danske forfatningssystem.”

Spørgsmålet er nu, om det reelt er det, som sker? Modsat situationen i Norge og Sverige, hvor amerikanerne kan få frit lejde i “ekstraordinære tilfælde”, vil der her i Danmark ikke være nogen mulighed for, at danske domstole eller andre myndigheder kan begrænse USA’s efterretningstjenester fra at operere uantastet.

Det vil være de amerikanske styrker, som selv kommer til at stå for alt fra at undersøge til at retsforfølge mulige lovbrud, og danske statsborgere vil heller ikke få mulighed for at anlægge civile erstatningssager. Det er our way, or the highway.

Når Justitsministeriet alligevel ikke mener, at der er tale om et grundlovsbrud, skyldes det, at Danmark i et vist begrænset omfang kan overlade myndighedsbeføjelser til nærtstående lande, selv på dansk territorium, og nok så afgørende, at Folketinget har givet sin accept. Ingen over eller ved siden af Folketinget.

Flertallet kapitulerer så at sige med åbne øjne. Juridisk er det ikke desto mindre uprøvet land, som Danmark nu bevæger sig ind på. Formuleringerne i baseaftalen er så tilpas elastiske, at de på den ene side ikke er i ubestridelig konflikt med grundloven, og på den anden side heller ikke begrænser de amerikanske styrker på nogen tænkelig måde.

Hvis politik skal måles på, hvad de folkevalgte rent faktisk gør, ikke blot hvad de siger, så har Danmark netop overgivet sig æreløst til overmagten. Det hvide flag er hejst over for Donald Trump. /Lars Trier Mogensen