Nyhedsanalyse
Havet i hovedrollen
Diplomatiet sejrede ved sidste uges FN-havkonference på Côte d’Azur, men der er stadig langt fra de pæne ord til virkelighed.

Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix
Havet har ikke bare titelrollen i den 99-årige David Attenboroughs seneste dokumentarfilm Ocean With David Attenborough, der dykker ned på havbunden, som smadres af bundtrawl. Det stod også i rampelyset hele sidste uge i Nice.
Frankrig og Costa Rica var værter for FN-havkonferencen, hvor Fransk Polynesien annoncerede, at de ville skabe verdens største beskyttede havområde; EU-Kommissionen meddelte, at de ville investere 1 milliard euro i havbeskyttelse; og Tanzania lovede, at de ville skabe et habitat for truede hajer og rokker.
“Efter næsten 100 år på planeten forstår jeg nu, at det vigtigste sted på jorden ikke er på land, men i havet,” lyder det fra Attenborough (man kan jo høre det for sig).
Resten af verden lader til at være kommet frem til samme konklusion. “Jeg ser et momentum og en entusiasme, der var svær at finde i fortiden,” sagde FN’s generalsekretær António Guterres. “Aldrig før har så mange stats- og regeringschefer mødtes for at diskutere havene,” istemte Frankrigs præsident Emmanuel Macron med henvisning til de 60 fremmødte verdensledere.
Det var tre gange flere end i Lissabon i 2022. Det er tre år siden, at verdens lande ved FN’s biodiversitetskonference COP15 forpligtede sig til at beskytte 30 pct. af land og hav inden 2030. Der manglede heller ikke forpligtelser ved denne konference.
Magnus Heunicke (S) – eller havets minister – ratificerede den såkaldte High Seas Treaty på konferencens første dag. I alt har 50 lande nu underskrevet aftalen fra 2023, som Greenpeace kalder “den største fredningsaftale i historien” og blandt andet gør det muligt at beskytte områder, der ligger uden for de enkelte landes jurisdiktion. Dermed mangler der kun ti, før den kan træde i kraft.
Fire nye lande – nu 37 i alt – efterspurgte et midlertidigt forbud mod den “overhængende trussel” fra dybhavsminedrift.
Og selvom forhandlingerne om en global plastikaftale faldt fra hinanden i december sidste år, udsendte ministre og repræsentanter fra 95 lande en fælleserklæring med et højt ambitionsniveau for de afsluttende forhandlinger, der finder sted i august.
Som en kreativ kommunikationsmedarbejder i FN opsummerede det, sluttede ugen med en “bølge af forpligtelse”.
FN-diplomaten Li Junhua surfede på samme ordspil og begejstring til den afsluttende pressekonference i Nice: “Forandringens bølger har dannet sig. Det er nu vores fælles ansvar at drive dem fremad – for vores folk, vores planet og de kommende generationer.”
Et nyt studie udgivet i Marine Policy viser dog, at verdenslederne endnu ikke lever op til ansvaret eller deres ambition om at beskytte 30 pct. af verdens have. Omkring 8 pct. af havet er beskyttet til en vis grad, mens mindre end 3 pct. er beskyttet fra aktiviteter såsom kommercielt fiskeri og minedrift. Hvis målet skal nås, skal der ifølge studiet skabes 85 nye beskyttede havområder dagligt indtil 2030. Tallene er ifølge studiets hovedforfatter Kristin Rechberger “superintimiderende”.
En anden rapport fra den globale kampagne Together for the Ocean afslørede inden konferencen, at det vil koste 15,8 milliarder amerikanske dollars årligt at beskytte 30 pct. af havet. For nuværende bruges der cirka 1,2 milliarder dollars på havbeskyttelse om året.
Trods diplomatiets sejrsgang i Nice nåede verdens ledere ikke til konsensus om den udbredte bundtrawl, som Attenborough sammenligner med at køre en bulldozer gennem regnskoven.
“Dette var Frankrigs chance for at gå forrest – og de gik glip af den,” udtaler Alexandra Cousteau, rådgiver i naturbeskyttelsesorganisationen Oceana. “Præsident Macron lovede handling mod bundtrawling i beskyttede havområder, men leverede kun kunstige grænser og tomme ord.”
På det såkaldte Naturmøde i maj rappede (ja, rappede) Heunicke om bundtrawl. “Vores rigtig gode venner i fiskeriet har i årtier ødelagt det danske hav med bundtrawl,” lød det fra miljø- og ligestillingsministeren oppe på scenen, “når jeg siger ‘trawl’, så siger I ‘fri’.”
Selvom den danske regering med et nyt fiskeriudspil lægger op til at forbyde fiskemetoden i Lillebælt, Storebælt og det sydlige Kattegat, står det fortsat til at være tilladt i nogle af de naturbeskyttede områder, hvor bundtrawling er mest udbredt.
Der er altså stadig langt fra pæne ord og rap battles til virkelighed – bortset fra i de lande, hvor virkeligheden er ved at oversvømme dem. Som Tuvalu, der er verdens fjerdemindste land og formentlig det første land, der bliver ubeboeligt på grund af klimaforandringer.
Østatens klimaminister Ralph Regenvanu kritiserede virksomheder og regeringer for ikke at forholde sig til bundtrawl og udstedte en kraftig advarsel: “De af os, der er mest sårbare nu, lever simpelthen i jeres fremtid. Hvis du er i et land uden kystlinje, eller hvis du er i en by, eller hvis du er på et bjerg, og du tror, du er i sikkerhed, så er du det ikke.” /Emilie Ewald