Blå finanslov åbner hidsig debat om Dansk Folkepartis løftebrud

Hvad skete der?

Den nye regering er ikke bange for at føre borgerlig politik. Der er fire væsentligste prioriteringer i det nye finanslovsforlig mellem de fire blå partier følgende:

1) kontanthjælpen skæres

2) luksusbiler bliver billigere

3) den frie forskning barberes, og

4) ulandsbistanden sænkes markant og flyttes til flygtninge i Danmark.

Det er svært at få øje på de kontante indrømmelser, som det største borgerlige parti, Dansk Folkeparti, har fået trukket hjem under forhandlingerne – bortset fra den sidste omprioritering, som betyder, at 30% af den samlede ulandsbistand nu skal bruges på asylansøgere herhjemme.

Hvad siger de?

Finanslovens ideologiske profil indfanges af dels Børsen, som triumferer, at en Porsche nu bliver kr. 400.000,- billigere, og dels Politiken, der mener, at finansloven omfordeler fra de fattigste til de rigeste.

Det kommer næppe som en overraskelse, at venstrefløjen og Socialdemokraterne øjner morgenrøde og nu tordner mod Dansk Folkepartis åbenlyse løftebrud. Mere opsigtsvækkende er det, at vælgere, som selv stemte på Dansk Folkeparti, også er vrede, skuffede og aggressivt negative:

»I går medlem af DF – i dag tidligere medlem. Forbandet svineri at give milliarder til alle rige – registreringsafgift og grundskyld – og tage penge fra boligydelsen til fattige pensionister. I skulle skamme jer. Vi pensionister har slidt og slæbt hele livet og betalt skat – det er svineri af første klasse,« skriver en nu tidligere DF-vælger på Kristian Thulesen Dahls væg på Facebook.

Dansk Folkepartis formand afviser selv kritikken: »Vi leverer en realvækst i den offentlige sektor næste år,« lyder det afvæbnende fra Kristian Thulesen Dahl. Indtil for blot 155 dage siden lovede Dansk Folkeparti ellers en vækst i det offentlige forbrug på 0,8% om året. Nu lander stigningen maksimalt på 0,3%, og ej heller løftet om ikke at ville røre ved kontanthjælpen er  indfriet.

Hvad nu?

Efter valget forklarede Dansk Folkeparti, at de ikke ville i regering med Venstre, fordi Kristian Thulesen Dahl & co. ville kunne få større indflydelse ved at stå uden for regeringen. Status er nu, at Dansk Folkeparti fejlede i forsøget på at veksle deres 37 mandater i Folketinget til afgørende, realpolitisk indflydelse i næste års finanslov.

Til dato har zigzag-kurs fra Dansk Folkeparti dog ikke påvirket vælgeropbakningen. Hverken støtten til f.eks. dagpengereformen eller kommunalreformens centralisering har hidtil kostet stemmer. Spørgsmålet er imidlertid, om finansloven bliver vendepunktet: Vil vælgerne straffe Kristian Thulesen Dahl for at begå løftebrud i Helle Thorning-Schmidt-klassen?