Kære læser,
Her følger dagens Gaza Brief. Men først et par ord om, hvorfor jeg overhovedet skriver dem. Det begyndte med en frustration over den dækning, jeg ofte oplevede som mangelfuld, vinklet, og til tider decideret propagandistisk. Den vurdering er selvfølgelig min egen, og jeg er fuldt ud klar over, at jeg næppe ser det hele. Som Villy Sørensen skrev: “Det man ikke får med sig, får man imod sig.” Derfor skal det også siges tydeligt: Min kritik er ikke ment som en underkendelse af det store og nødvendige arbejde, som mange danske journalister og korrespondenter udfører hver eneste dag. Men forskellen mellem Gâzâ Brîef og den generelle mediedækning er, at du her får det hele samlet ét sted.
Der er også en anden grund. Jeg har beskæftiget mig med denne konflikt i snart tyve år og arbejdet med politik og politisk kommunikation i det meste af den tid – som rådgiver i ngo-sektoren, som politisk rådgiver på Christiansborg og som chefkonsulent i en tænketank. Jeg har brugt løvens part af mit voksne liv på at klæde beslutningstagere på med fakta, analyser, udspil og perspektiv. Gâzâ Brîef udspringer af samme tanke: at I, læserne, er beslutningstagere i et demokrati.
Modparten har midlerne. Vi har argumenterne. Og i en tid, hvor propaganda har fortrængt proportioner, handler det om at genvinde evnen til at se klart. Det handler kort sagt om intellektuelt selvforsvar.
***
Mens den internationale opmærksomhed langsomt glider væk fra Gaza, fortsætter Israels militære og politiske ledelse med at udvide krigen, både i ord, på jorden og i luften. Ifølge den israelske forsvarschef Eyal Zamir er krigen “ikke forbi”, før alle døde israelske gidsler er bragt hjem. Ved en konference mandag sagde Zamir, at hæren skal “fuldføre sin hellige mission” og fortsætte kampagnen mod Hamas.
Ifølge Gazas sundhedsministerium har israelske styrker dræbt mindst 95 palæstinensere siden våbenhvilen trådte i kraft den 10. oktober. Den israelske hær kontrollerer fortsat omkring 58 pct. af Gazas territorium, og udtalelser fra præsident Trump har gjort det klart, at en genoptagelse af offensiven kun afventer hans ord.
Samtidig rapporterer FN, at situationen i Gaza stadig er katastrofal. Ifølge FN’s seneste situationsrapport den 27. oktober er nødhjælpsforsyningerne hæmmet af, at Israel har omlagt al lastbiltrafik til den smalle Philadelphi-korridor langs kysten. Den nye rute er overbelastet, præget af trængsel og tidligere kendt for plyndringer. Af de 1.856 lastbiler, der siden våbenhvilen blev annonceret, var planlagt til indgang i Gaza, var kun 1.456 blevet aflæsset per 26. oktober.
FN’s WASH-partnere (vand og sanitet) leverer i øjeblikket 4.600 kubikmeter drikkevand dagligt via 585 vandposter, men nødhjælpsarbejdet hæmmes af manglende brændstof, ødelagt infrastruktur og israelske restriktioner på fødevarekonvojer. Over 483.000 mennesker er i de seneste uger flyttet nordpå i håb om at vende tilbage til deres hjem, men mange bor stadig i vakkelvorne, midlertidige lejre, ofte under åben himmel.
Mandag blev endnu et lig af en israelsk gidsel overdraget til de israelske myndigheder, mens Hamas og Røde Kors fortsætter eftersøgninger i israelsk-kontrollerede områder. Ifølge Ynet har bevægelsen lokaliseret resterne af syv til ni israelske gidsler. Israel har til gengæld udleveret mindst 195 palæstinensiske lig, heraf mange vansirede og uidentificerbare, der blev begravet i massegrave. Kun Hamas har deltaget i de seneste fælles eftersøgninger med Røde Kors.
Parallelt fortsætter Israels militære og politiske aktivitet på andre fronter. I det sydlige Libanon fordømte både FN og Frankrig mandag, at israelske styrker havde affyret skud nær FN’s fredsbevarende styrker, UNIFIL, i landsbyen Kfar Kila. Ifølge FN’s talsmand Stéphane Dujarric kastede et israelsk dronefly en granat tæt ved patruljen, hvorefter en israelsk kampvogn affyrede et skud mod soldaterne. Ingen kom til skade. UNIFIL oplyste, at fredsbevarerne havde nedskudt en israelsk rekognosceringsdrone i selvforsvar. Ifølge en fransk regeringskilde bestod patruljen af franske soldater. Det franske udenrigsministerium har “fordømt” hændelsen og mindet om, at lignende episoder fandt sted tidligere i oktober.
På Vestbredden har volden taget til. Ifølge rapporter fra Jenin dræbte israelske styrker tirsdag tre palæstinensiske mænd under et raid mod landsbyen Kafr Qud, hvor et israelsk luftangreb ramte et hus. Ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder blev de dræbtes lig efterfølgende beslaglagt af den israelske hær. Forsvarsminister Israel Katz udtalte, at hæren vil “forblive i de nordlige flygtningelejre” for at forhindre modstandsgrupper i at reorganisere sig. FN’s humanitære kontor OCHA oplyser, at mindst 65 palæstinensere er blevet dræbt i Jenin-området alene i år, ud af i alt 198 dræbte på Vestbredden.
Den israelske regering fortsætter samtidig sin udbygning af bosættelser i området. Ifølge Ynet og andre israelske medier har finansminister Bezalel Smotrich siden sin tiltræden stået bag en omfattende udvidelse af bosættelserne, erklæringer af nyt “statsland” og massive vejprojekter, der binder bosættelserne tættere til Israel.
Siden regeringen trådte til, er omkring 48.000 nye boligprojekter blevet fremmet i bosættelserne – et gennemsnit på 17.000 om året. 2025 har set en særlig kraftig stigning, og regeringen forventes at have fremmet over 50.000 enheder inden årets udgang. Det er fire gange så mange som i 2020, hvor rekordåret under Donald Trumps første præsidentperiode nåede 12.000.
Smotrich har også fået erklæret 25.960 dunam land som israelsk statsejendom – næsten lige så meget som de foregående 27 år tilsammen. Ifølge Yoni Mizrahi fra organisationen Peace Now svarer udviklingen til en “de facto-annektering” af store dele af Vestbredden. Ifølge Ynet arbejder regeringen nu på at få projekterne gjort irreversible før valget, særligt i de strategiske områder omkring E1-korridoren mellem Jerusalem og Ma’ale Adumim. Der er allerede givet grønt lys til 3.400 boliger i området.
Samtidig har israelske bosættere intensiveret deres greb om landsbyer i det sydlige Vestbredden. Den prisbelønnede palæstinensiske dokumentarist Basel Adra beskriver i +972 Magazine, hvordan bosættere fra udposten Mitzpe Yair siden 2021 gradvist har overtaget landområder i Masafer Yatta, et område, som hæren officielt betegner som “skydezone 918”. Selvom både palæstinensere og israelere ifølge loven er forment adgang, har bosættere opført permanente strukturer uden indgreb fra militæret. Samtidig har hæren gentagne gange revet palæstinensiske hjem ned i nærliggende landsbyer.
Adra dokumenterer, hvordan angreb, trusler og beslaglæggelser sker systematisk, mens palæstinensiske klager sjældent fører til retsforfølgelse. Ifølge et militært svar til magasinet betragtes palæstinensisk byggeri i zonen som “ulovligt”, mens hæren ikke ønskede at kommentere bosætterbyggeriet.
Ifølge artiklen har bosættere i august 2025 brugt betonpumper til at anlægge permanente bygninger i området, mens hæren samtidig jævnede den nærliggende landsby Khalet al-Daba. Flere vidner har fortalt, at soldater beordrede beboere til selv at rive resterne af deres huse ned. Organisationen Breaking the Silence vurderer, at skydezonen aldrig har haft militær betydning, men primært tjent som redskab til at fordrive palæstinensiske landsbyer. Citeret i rapporten siger en israelsk menneskerettighedsadvokat, at forskellen mellem “aktive” og “inaktive” zoner “kun eksisterer for bosætterne – ikke for palæstinenserne”.
Mens bosættelsesudvidelserne på Vestbredden fortsætter, har den israelske hær ifølge et notat offentliggjort 27. oktober tilladt private israelske virksomheder at dumpe byggeaffald i det besatte Gaza. Lokale myndigheder i Gaza advarer om alvorlige miljø- og sundhedsrisici. Ifølge byrådets talsmand Asim al-Nabih kæmper byen allerede med mangel på drikkevand og ophobning af over en kvart million ton affald. Det Gaza-baserede menneskerettighedscenter Al-Mezan kalder situationen “ecocide” og beskriver ødelæggelsen af miljøressourcer som bevidst og uigenkaldelig.
Istanbul lagde søndag hus til Gaza Tribunal – en civil domstol ledet af den tidligere FN-rapportør Richard Falk – som konkluderer, at Israel begår et “igangværende folkedrab” i Gaza. Ifølge juraprofessor Christine Chinkin, der stod i spidsen for tribunalets panel af internationale eksperter, dokumenterer afgørelsen ni kategorier af forbrydelser: fra bevidst udsultning og ødelæggelse af boliger, sundhedssystemer og miljø til systematiske drab på journalister, lærere og politiske ledere.
Panelet opfordrer til, at Israel suspenderes fra internationale organisationer, og at FN’s Generalforsamling aktiverer resolutionen “United for Peace” for at muliggøre indgriben, hvis Sikkerhedsrådets vetomagter spærrer vejen. Tribunalet fastslår desuden, at også vestlige regeringer, “særligt USA”, medvirker gennem våbenstøtte og diplomatisk dækning.
Også USA’s forhold til Israel er igen i fokus efter nye afsløringer om drabet på den palæstinensisk-amerikanske journalist Shireen Abu Akleh, som blev skudt i Jenin i 2022. Den pensionerede oberst Steve Gabavics, som deltog i den amerikanske efterforskning, siger nu, at hans konklusion var “hinsides enhver rimelig tvivl”, at drabet var forsætligt. Ifølge The New York Times blev hans konklusion tilsidesat af hans overordnede, general Michael Fenzel, der valgte at stole på en israelsk general, som kaldte drabet et “tragisk uheld”. Gabavics siger, at han og hans kolleger var “forbløffede” over den amerikanske udmelding og beskriver en kultur med systematisk “favorisering af Israel”.
Ifølge The New York Times var den amerikanske vurdering af drabet på Shireen Abu Akleh præget af dyb splittelse – og politisk pres. Flere af de embedsmænd, der deltog i gennemgangen, sagde, at beviserne tydede på, at den israelske soldat måtte have vidst, at han skød mod journalister. Alligevel valgte det Hvide Hus at fastholde, at drabet skyldtes “tragiske omstændigheder”. Ifølge avisen blev denne konklusion drevet mere af diplomatiske hensyn end af bevisgrundlaget.
FBI åbnede ganske vist en separat undersøgelse i november 2022, men har endnu ikke fremlagt nogen resultater. Flere amerikanske embedsmænd har siden sagt, at hensynet til forholdet til det israelske militær vejede tungere end ønsket om ansvarlighed – et valg, der ifølge en af de involverede “fortsætter med at nage samvittigheden nonstop”.
I mellemtiden breder konflikten sig på tværs af fronter. Fra Jenin til Kfar Kila, fra den sønderskudte kyst i Gaza til de forladte landsbyer på Vestbredden, fortsætter volden med at gentage sig selv. Israels forsvarschef siger, at krigen endnu ikke er forbi. Tribunalet i Istanbul kalder den et varigt vilkår.
Det var dagens Gâzâ Brîef. Vi vender tilbage i morgen. /Poyâ Pâkzâd