Israels droneangreb i Gazastriben fortsætter, selv efter at våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft for snart en måned siden. Søndag blev endnu en palæstinenser dræbt i et israelsk angreb i Gazas bydel Shuja’iyya. Ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA blev manden ramt af en israelsk drone, efter at han ifølge den israelske hær havde krydset den såkaldte “gule linje” – en utydelig afgrænsning, som den israelske hær har trukket under våbenhvileaftalen. Hæren hævdede, at manden udgjorde en “trussel”, men fremlagde ingen oplysninger om, at han skulle have været bevæbnet.
Ifølge Gazas sundhedsministerium er mindst 236 palæstinensere blevet dræbt og omkring 600 såret af israelske styrker, siden våbenhvilen trådte i kraft 10. oktober. Mange af dem, der er blevet skudt eller bombet, var civile, som ifølge lokale kilder forsøgte at vende tilbage til deres hjem på den forkerte side af linjen. Den israelske menneskerettighedsorganisation Gisha siger, at grænsen ikke er tydeligt markeret, og at mange fordrevne ikke ved, hvor den præcist går. Organisationens talskvinde Shai Grundber udtalte til France 24, at tusinder af mennesker stadig forsøger at vende tilbage til deres ejendomme uden at kende linjens beliggenhed: “For mennesker, der allerede lever gennem gentagne fordrivelser, overfyldte lejre og sammenbrudte basale tjenester, betyder det en fortsat opsplitning af det civile liv og øget risiko for at blive ramt af skarpe skud nær en utydelig grænse.”
Ifølge israelske medier blev hæren sidste måned instrueret af regeringen i at åbne ild mod enhver voksen, der krydser linjen. Under et møde i sikkerhedskabinettet opfordrede Israels nationalsikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir til, at hæren også skulle skyde børn. Forsvarsminister Israel Katz afrundede diskussionen med ordene: “Enhver, der nærmer sig linjen, bør vide, at de kan komme til skade.”
Midt i den fortsatte vold har flere medier dokumenteret, at våbenhvilen bliver brudt systematisk. Ifølge Middle East Eye har israelske styrker frem til 28. oktober gennemført mindst 52 skyderier og 55 artilleriangreb i Gazastriben, som tilsammen har dræbt 226 mennesker – heraf 97 børn – og såret næsten 600. Ni israelske indtrængninger ud over den såkaldte gule linje er registreret, og 29 palæstinensere er blevet arresteret, nogle mens de forsøgte at inspicere deres hjem, andre ude i Gazas kystnære farvande, mens de fiskede efter mad.
De fleste af de israelske angreb, som ifølge Middle East Eye har ramt civile mål, er sket uden nogen dokumenteret provokation.
Samtidig fortsætter blokaden. Våbenhvileaftalen, som blev indgået med mægling fra USA, Qatar, Egypten og Tyrkiet, forpligtede Israel til at genåbne Rafah-grænseovergangen og tillade indførsel af 600 lastbiler med nødhjælp dagligt, heraf 50 med brændstof. Ifølge Gazas mediekontor har gennemsnittet dog kun ligget omkring 145 lastbiler dagligt, og kun 115 brændstoflastbiler er sluppet ind på tre uger. Israel har fortsat lukket Rafah-overgangen, hvilket har hindret tusinder af sårede i at forlade Gazastriben. Ifølge sundhedsmyndighederne er blot 10 procent af de nødvendige medicinske forsyninger kommet ind, og tungt udstyr til at fjerne murbrokker er stadig forbudt.
Ifølge en analyse i +972 Magazine, skrevet af den palæstinensiske analytiker Muhammad Shehada, har Israel under dække af våbenhvilen etableret en ny territorial orden, der reelt deler Gazastriben i to. Den såkaldte “gule linje” skærer tværs gennem området og efterlader et vestligt Gaza, hvor over to millioner mennesker er presset sammen under Hamas’ kontrol, og et østligt Gaza, som er blevet fuldstændig affolket og nu kontrolleres af den israelske hær og fire israelsk-støttede militser. Linjen, der ifølge Trumps fredsplan skulle være midlertidig, er i praksis blevet gjort permanent med jordvolde, betonblokke og befæstede barrierer.
Østgaza – tidligere landets fødevarekammer – er i dag en udbrændt ørken. Israelske styrker og private entreprenører, beskyttet af hæren, jævner fortsat bygninger med jorden. Kun små enklaver for de bevæbnede lokale bander er blevet skånet, og de modtager, ifølge Shehada, våben, penge og køretøjer fra den israelske hær. Samtidig forhindrer Israel indførsel af telte, barakker og anden nødhusly til det vestlige Gaza, hvor størstedelen af befolkningen er hjemløse og udsat for daglige beskydninger.
Den israelske regering har præsenteret opdelingen som et første skridt mod stabilitet, men ifølge Shehada er der snarere tale om “en nøje tilrettelagt ulykke” – en planlagt social og geografisk knusning af Gaza, hvor blokaden, muren og de konstante angreb tilsammen danner et regime af total kontrol. Østgaza er blevet en bufferzone, en “steril” del af territoriet, mens Vestgaza fastholdes i ruin og sult.
Israel har ingen planer om at trække sig tilbage. Tværtimod udvider hæren løbende linjen længere ind i vest, og forsvarsminister Israel Katz har pralet af at have givet ordre til at skyde enhver, der nærmer sig. Den amerikanske regering omtaler fortsat aftalen som “fred”, men på jorden, skriver Shehada, “cementeres en politik af evig krig, nød, afsavn og israelsk samarbejde med lokale håndlangere”.
I Israels egne strategiske kredse beskrives denne struktur som “en tostatsløsning inden for Gaza selv”: en affolket østlig del under israelsk kontrol og en vestlig del i permanent undtagelsestilstand. Ifølge Shehada er målet uforandret – at fremtvinge palæstinensisk udvandring ved hjælp af ruin, sult og håbløshed. Dette er, skriver han, ikke en afslutning på krigen, men dens næste fase: en “maskeret fortsættelse af den etniske udrensning, udført gennem bureaukrati, mure og sult.”
Samtidig har de israelske bombardementer fortsat. Den 29. oktober dræbte israelske angreb over 100 mennesker, heraf 46 børn, ifølge Gazas sundhedsministerium og PBS. Mange lig blev fundet under murbrokkerne, som redningshold ikke kunne nå. En talsmand for civilforsvaret i Gaza kaldte det “massakrer udført for åbne kameraer, mens verden ser tavst til.”
Ud over de daglige bombardementer truer ueksploderet ammunition med at gøre Gaza ubeboelig. Ifølge FN’s mineindsatsprogram UNMAS er mellem fem og ti pct. af de israelske bomber ikke detoneret. De ligger nu spredt under ruinerne. Drop Site News beskriver, hvordan fem drenge for nylig blev alvorligt såret, da de samlede brænde i Gaza City. FN har foreløbig registreret 52 dræbte og 267 sårede af eksplosiver siden 2023, men vurderer, at tallene er langt højere. Civilforsvaret i Gaza anslår, at 71.000 ton ueksploderede sprængstoffer stadig findes i området.
Midt i dette landskab modtog Gazas sundhedsmyndigheder fredag 30 lig fra Israel som led i fangeudvekslingen. Ifølge sundhedsministeriets direktør, Munir al-Barsh, var de fleste kroppe vansirede og uigenkendelige: “De var blevet tortureret, henrettet og derefter begravet i sandet,” sagde han til PBS. Israel hævder, at resterne ikke tilhører israelske fanger, som Hamas påstod, men har ikke fremlagt dokumentation.
I Israel selv rystes regeringen af skandaler. En lækket videooptagelse, der viser israelske soldater voldtage en palæstinensisk fange i fængslet Sde Teiman, har udløst en politisk storm. Premierminister Benjamin Netanyahu kaldte lækket “den alvorligste propagandaskade i Israels historie”. Den øverste militæranklager, Yifat Tomer-Yerushalmi, som godkendte offentliggørelsen og siden trådte tilbage, skrev i sin afskedsredegørelse, at “den grundlæggende forståelse af, at der findes handlinger, man aldrig må begå – selv mod de værste fanger – ikke længere overbeviser alle.” Ifølge Haaretz blev fem reservister tiltalt for grov mishandling, men ikke for voldtægt, selv om anklageskriftet beskrev, at en soldat stak fangen med et skarpt objekt, der flænsede hans endetarm.
Haaretz har samtidig dokumenteret, at Tomer-Yerushalmi undlod at igangsætte efterforskninger af flere hændelser i Gaza, som kunne udgøre krigsforbrydelser – herunder et luftangreb, der dræbte syv medarbejdere fra World Central Kitchen i 2024, og drabet på 15 sundhedsarbejdere i marts i år. Kilder i hæren siger, at hun frygtede højrefløjens trusler og “fandt på forskellige påskud for at undgå efterforskning”.
Den israelske regering er også under pres indefra. En meningsmåling fra tv-stationen Channel 12 viser, at 67 pct. af israelerne mener, at USA – ikke Israel selv – bestemmer landets militære politik. 69 pct. betragter Israel som en “klientstat”. Vicepræsident J.D. Vance har åbent erkendt, at USA pressede Netanyahu til at acceptere våbenhvilen. Alligevel har Israel fortsat sine angreb og begrænset nødhjælpen til “en brøkdel” af det aftalte, ifølge de amerikanske medier.
På Vestbredden er volden fra israelske bosættere taget til. En video offentliggjort af Haaretz viser ni maskerede mænd, der bryder ind i en palæstinensisk families fårefold i landsbyen Samu og slår lam ihjel med sten og jernstænger. Seks dyr døde, fire blev alvorligt kvæstet. Menneskerettighedsaktivister siger, at denne form for overgreb mod dyr og ejendom er blevet hyppigere siden krigens begyndelse, og at bosætterne bruger volden til at tvinge palæstinensere væk fra deres jord. Israelsk politi har bekræftet, at det efterforsker sagen.
Samtidig rapporterede det amerikanske medie The American Conservative, at bevæbnede bosættere i weekenden angreb den amerikanske journalist Jasper Nathaniel og en gruppe palæstinensere i Vestbredden. Videooptagelser viser, hvordan de blev jaget ned ad en jordvej af maskeklædte mænd. Nathaniel, som kontaktede den amerikanske ambassade, fik ifølge bladet besked på, at de ikke kunne beskytte ham. Episoden betegnes som en del af et mønster, hvor bosættere og soldater overfalder amerikanere og palæstinensere med straffrihed.
De amerikanske myndigheder har undgået kritik af Israel trods gentagne overgreb. Ifølge The American Conservative finansierer USA stadig våbnene, der bruges i Gaza og på Vestbredden, og yder politisk beskyttelse, mens Israels forsvarssystem Iron Dome gør det muligt at bombe naboer uden frygt for gengældelse.
Indenrigspolitisk har Israel desuden været rystet af nye afsløringer om alvorlig svigt i militærets beredskab. Det højreorienterede medie Arutz Sheva offentliggjorde et internt dokument, som hæren ifølge mediet havde forsøgt at skjule – en intern undersøgelse, der minutiøst rekonstruerer timerne før Hamas’ angreb den 7. oktober 2023.
Dokumentet viser, at det israelske luftvåben modtog flere advarsler om “bekymrende tegn i syd” allerede klokken 2.50 om natten, da chefen for operationsafdelingen i hæren ringede til luftforsvarets ledelse. En halv time senere blev der indkaldt til et hastemøde blandt højtstående officerer, hvor Shlomi Binder, chefen for operationsafdelingen, insisterede på at flytte styrkerne og hæve beredskabet. Hans advarsler blev afvist af både Gaza-divisionen og Sydkommandoen, som fastholdt, at alt var normalt.
Mens rapporterne fra felten tiltog i styrke, forblev luftvåbnets øverstkommanderende, general Tomer Bar, uvidende. Han sov, og ingen vækkede ham. Mellem klokken 3.30 og 4.00 modtog han flere beskeder om “usædvanlige bevægelser i Gaza”, men læste dem ikke. Da et nyt opdateringsmøde blev indkaldt, svarede en underordnet fejlagtigt, at Bar allerede var orienteret.
Klokken fire registrerede efterretningstjenesten øget aktivitet af Hamas-droner langs grænsen. Informationerne blev analyseret i realtid, men blev ikke sendt videre op i kæden. Først efter klokken fem – da angrebet var uafvendeligt – vågnede Bar og modtog sin første briefing. Et topmøde blev sat til 8.30, men Bar bad om at blive fritaget og sendte en efterretningsofficer i sit sted.
Da undersøgelsen senere blev fremlagt for seniorofficerer, beskrev de den som chokerende. Rapporten konkluderede, at luftvåbnet, længe kendt for sin grundighed, den nat var “lammet af rutine og arrogance” og blev fanget på det laveste beredskabsniveau i sin historie. Ifølge Arutz Sheva blev rapporten først præsenteret på en intern konference i februar 2024, men herefter revideret og lagt i skuffen – erstattet af en mildere version, der udelod de mest belastende detaljer.
Midt i de mange afsløringer har Haaretz også bragt vidnesbyrd fra flere frigivne israelske gidsler, som hævder, at de blev tortureret i Gaza som gengældelse for Ben-Gvirs udtalelser om at stramme forholdene for palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Ifølge gidslerne sagde deres vogtere under afstraffelserne: “Det er på grund af Ben-Gvir.” Den israelske minister blev ifølge efterretningstjenesten advaret om, at hans retorik kunne skade de tilfangetagne, men ignorerede advarslerne.
Situationen i Gaza beskrives i stigende grad som en våbenhvile kun af navn. Ifølge magasinet The National Interest er aftalen reelt uden indhold, når den ene part frit kan bryde den, mens den anden holdes ansvarlig for hver bevægelse. Magasinet skriver, at Israels fortsatte bombardementer, blokader og begrænsning af nødhjælp har gjort selve begrebet “våbenhvile” meningsløst, og at USA – som garant for aftalen – bærer et særligt ansvar. Artiklen advarer om, at “uden vedvarende amerikansk pres vil denne dynamik kun forværres”, og at Washington risikerer at blive medskyldig i sammenbruddet af den fred, det selv har udråbt.
I dag, næsten en måned efter våbenhvilen, står Gazastriben tilbage som et territorium af ruiner, ueksploderede bomber og sult. Hjælpen strømmer ikke ind, de døde graves ikke op, og de overlevende lever under konstant fare. Ifølge Haaretz’ kilder er selv Israels militærjurister lammet af frygt for at efterforske overgreb. Og i Jerusalem diskuteres det stadig, om man skal skyde børn, der krydser en linje, ingen kan se.
Det var dagens Gâzâ Brîef. Jeg samler trådene op igen i morgen. /Poyâ Pâkzâd