Kære læser

Iran på kanten

AFP/Ritzau Scanpix

I mangel af et bedre og mindre aktiemarkedsagtigt ord er det en lidt volatil tid, vi lever i. Mandag morgen behøver man bare kaste et blik på London Review of Books’ hjemmeside. Den øverste håndfuld artikler hos “Europas førende magasin for kultur og ideer” handler om Venezuela, Israel, kunstig intelligens, Grønland, Iran og, bevares, lidt om underbevidstheden.

Hvis vi slår ned på Iran-artiklen, så er der tale om et blog-indlæg af en iransk mand ved navn Raha Nik-Andish, som man andetsteds på nettet kan læse er hjemvendt til Iran efter 14 år i udlandet. Raha Nik-Andish fortæller, at den løn, han tjener som freelance-underviser på universitetet, ikke længere dækker, hvad det koster at køre til og fra arbejde med offentlig trafik på grund af inflationen. Derfor havde han overvejet at købe en bil, en Saipa Quik med hatchback, så han kunne tjene lidt ekstra om aftenen som chauffør for det Uber-lignende kørselsselskab Snapp! Han havde lagt lidt til side, men da han skulle til at betale, var prisen pludselig steget med 66 pct.

Han begyndte at køre alligevel, tre dage om ugen fra kl. 23 til 3 om natten. Hagen er så, at en tredjedel af hans løn går til selskabet. “Det meste af det, jeg tjener hos Snapp!, går til mad,” skriver han. “En aften, da jeg gik hjem fra mit lokale supermarked, kom jeg forbi to mænd, som stod ved siden af en bil. Den ene pegede på min plasticpose. ‘Hvor meget har det kostet?’ spurgte han. ‘Du må være rig!’ ‘Du ved ikke, hvad der i posen,’ sagde jeg. Jeg havde kun købt yoghurt, ost, ris, linser, sæbe og shampoo. ‘Det ligner en tredjedel af min pension,’ sagde han.”

Blog-indlægget er skrevet, efter at de seneste folkelige demonstrationer mod det iranske præstestyre brød ud blandt butiksejere i Teherans store bazar, Bāzār-e Bozorg, d. 28. december og hurtigt bredte sig til byer som Shiraz, Isfahan, Mashhad og Hamadan – 186 byer i alt fordelt på 31 provinser – men før myndighederne lukkede ned for internettet og muligheden for at ringe ind i og ud af landet torsdag i sidste uge. 92 mio. iranere befandt sig i mørket.

Det var ildevarslende. For samtidig skiftede det iranske regime retorik fra forsonende og dialogorienteret til truende, som man kender det. Ifølge ngo’en Human Rights Activist News Agency (HRANA) er 544 personer blevet bekræftet dræbt under demonstrationerne, mens mere end 10.681 er blevet arresteret og fængslet. Søndag erklærede den iranske regering tre dages landesorg for martyrer, og USA’s præsident Donald Trump overvejer tilsyneladende at blande sig. “Iran vil have FRIHED, måske mere end nogensinde. USA står klar til at hjælpe!!!” skrev han lørdag på sit sociale medie Truth Social.

Hvad skal det hele føre til? I The Atlantic plæderer to amerikanske universitetsprofessorer og revolutionseksperter for, at Iran for første gang siden 1979 indfrier næsten alle fem forhold, der plejer at sikre en revolutions succes. Et af de vigtige elementer her er, at eliten vakler: “Revolutioner opstår, når herskere bliver svage og isolerede; når folk ser sig selv som en del af en talrig, forenet og retfærdig gruppe, der kan handle for at skabe forandring; og når de politiske eliter begynder at slutte sig til folket i stedet for at forsvare regeringen. I Iran har det sidste element indtil videre manglet,” skriver Karim Sadjadpour og Jack A. Goldstone i magasinet.

Den iranskfødte svenske skribent og aktivist Trita Parsi, der er vicedirektør i den amerikanske tænketank Quincy Institute for Responsible Statecraft, minder i et nyligt afsnit af Al Jazeera-podcasten Inside Story om, at der har været demonstrationer før i Iran – i 1999, 2009, 2017, 2019 og 2022 – og at de hver gang er blevet knust af regeringsstyrker. Men noget er forandret denne gang. “Det lader til at være anderledes i dag af en række årsager. En af dem er, at det iranske styres svaghed sammenlignet med tidligere eksempler. Der er lige nu en meget, meget svag økonomisk situation og meget værre geopolitiske forhold for Iran,” siger han.

Situationen er anspændt. Der er ikke andet for end at krydse fingre for den iranske befolkning. /Oliver Stilling

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12