Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skal vi pege på dansk industris svar på Fætter Højben, Anders And-universets absolut heldigste stykke fjerkræ, vil et ret godt bud være Aalborg Portland. Som Danmarks suverænt største udleder af drivhusgasser burde cementproducenten ellers være en oplagt antagonist i Andeby, en slags ondsindet Joakim von And, som grådigt høster frugterne af den forurening, vi alle kommer til at lide under i fremtiden. Utroligt nok har Aalborg Portland imidlertid fået landets statsminister som skytshelgen, hvilket foreløbigt har fritaget virksomheden fra de værste klimaskyldsspørgsmål.
“Jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det”, har Mette Frederiksen (S) på berømt vis udtalt under et DI-årsmøde i 2018. Sidenhen er løftet blevet fulgt betontungt op, da Aalborg Portland i forbindelse med den politiske aftale om en CO2-afgift for danske virksomheder i 2022 fik en både opsigtsvækkende og klækkelig rabat: Mens de fleste virksomheder skulle betale en afgift på op mod 750 kr. per udledt ton CO2, kunne cementgiganten allernådigst slippe med 125 kr. Man skulle ellers tænke, at der var penge nok at rutte med: I Aalborg Portlands årsregnskaber for 2022 kunne der fortælles om rekordomsætning og et resultat efter skat på 1,46 mia. kr.
Nu skal der så, trods alt, tilbagebetales lidt for den politiske goodwill. Eller alternativt spilles endnu mere på virksomhedens svine(ri)held. Det afhænger vist af øjnene, der ser. Ved deadline for et af danmarkshistoriens største klimaudbud står Aalborg Portland i hvert fald torsdag tilbage som den ene af bare to virksomheder, der har søgt om at få del i de svimlende 28,7 mia. kr., som regeringen har afsat til CO2-fangst og -lagring, også kaldet CSS. En fangst, som er helt essentiel for, at Danmark kan indfri sine klimamål for 2030. På syret og paradoksal vis står Danmarks største CO2-udleder altså nu med nøglerne til regeringens grønne løfter – endda med udsigt til at vinde milliarder for den uventede frelserrolle. Eller som Greenpeaces klimapolitiske chef Helene Hage mere spidst har formuleret det (betalingsmur) i Politiken (vel at mærke før udbudsrundens deadline):
“Hvis der nogensinde har manglet belæg for at så tvivl om at bygge vores klimapolitik på nye teknologier, så har vi fået det nu. Det siger alt om måden, vi har valgt at nå vores klimamål på, at det står og falder med, om en enkelt virksomhed søger om 29 milliarder kroner til at sætte filter på deres skorsten.”
Efter planen skal Aalborg Portland allerede fra 2030 kunne fjerne 1,4 mio. tons CO2 ved at indfange drivhusgassen fra virksomhedens skorstensrøg og efterfølgende transportere den fra Aalborg til et endnu ukendt sted i Jylland, hvor den vil blive gravet ned i undergrunden. Allerede her begynder planen dog at skride: Ifølge geolog og CSS-ekspert Sidsel Lindsø, som Politiken også har talt med, er det næsten utænkeligt, at man kan være klar til at lagre så store mængder CO2 i Danmark allerede i 2030. Faktisk beder man bare om problemer med den tidsplan: “Som branche har vi ikke råd til en fiasko, og alligevel er vi endt lige præcis der”.
Meget sigende er hele otte virksomheder faldet fra undervejs i udbudsprocessen, i takt med at de praktiske problemer ved CO2-lagringen har hobet sig op. For som Information også understreger (betalingsmur), skal der virkelig ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan hele det milliarddyre klimasats kan vise sig at blive en fatal fuser:
“Der skal en hætte på en skorsten, der kan filtrere CO₂’en fra. Så skal CO₂’en køles ned, så den bliver flydende og kan transporteres. Derefter skal den kunne fragtes med lastbiler eller skibe. Der skal etableres mellemlagre, lægges rør og til sidst skal de endelige lagre i undergrunden enten på jorden eller i havet være klar. Hver enkelt skridt risikerer at blive forsinket og fordyret af teknik, myndighedsgodkendelser eller borgermodstand. Og eftersom der er brug for, at alle led spiller samtidig, siger det sig selv, at der skal meget til for at lykkes med at være i mål om bare fire år.”
Myndighedsgodkendelser og borgermodstand? For hvert led? Vi bliver forpustede bare ved tanken, men det gør Aalborg Portland (og en mystisk, endnu ikke navngivet virksomhed, som også har budt på CSS-projektet) utroligt nok ikke. Hvilket i det mindste har forhindret, at det nye udbud på forhånd blev en total fiasko i stil med dengang, ingen turde røre ved danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller.
Cementproducenten tør godt tage chancen (og pengene), trods en utopisk tidsplan og et væld af tekniske udfordringer. Så i virkeligheden bliver det her nok også den ultimative test for, om Aalborg Portland er Fætter Højben. Lykkes det, vil det være en klimasucceshistorie mod alle odds. Taber virksomheden på den grønne udbudsroulette, er det dog alle os andre – og ikke mindst klimaet – der betaler prisen. /David Dragsted