Enlige ulve terroriserer Sverige

Svenske asylcentre har gennem de senere måneder været hærget af brandattentater. Omkring 30 er blevet antændt. Hvem står bag disse brande? Er det en organiseret racistisk højrefløj, der er gået på togt rundt om i Sverige i et raseri mod den svenske åbne dørs politik? En politik, der har ført til en konstant stigning i det forventede antal af flygtninge og migranter, som Sverige vil få ind over grænserne – et tal, der for nyligt nærmede sig et estimeret 180.000 i 2015 alene.

De enlige ulve

Fagkundskaben er enige om, at bølgen af brandattentater ikke er organiseret fra centralt hold. »De fleste har næppe nogle forbindelser til nazistiske eller lignende grupperinger. Det er soloaktioner. De agerer på egen hånd. Det kan både være helt små grupper – eller enkelte individer. Altså ‘Lone Wolves’,« siger Magnus Ranstorp, der er svensk terrorforsker og leder forsvarshøjskolen i Stockholm.

’Enlige ulve’, som Magnus Ranstorp omtaler er en betegnelse for terrorister, der arbejder alene uden et større netværk. Dem er der mange eksempler på. De senere år kan man nævne Anders Breivik og senest manden, der angreb elever på skolen i Trollhättan.

Ofte er de blevet selvradikaliserede – som man også så med manden, der angreb synagogen og Krudttønden i København i februar. Tit foran computeren, hvor de sidder og læser på radikale sider og ser videoer, der bekræfter dem i deres verdensbillede og forstærker det. »De gør det spontant og inspireret af andre, der har gjort det samme. Nogle andre har gjort det, og så kopierer de det,« siger Magnus Ranstorp.

Modstandsgrupper

Chris Holmsted Larsen fra RUC mener, at det ud over enlige ulve også kan være helt små celler bestående af et par personer eller tre: »Det kan være det, de nok selv kalder små modstandsgrupper. Det kunne være som den tyske terrorgruppe NSU,« siger Holmsted Larsen, og henviser til den tyske terrorcelle Nationalsocialistisk Undergrund, der slog ni indvandrere og en politikvinde ihjel og stod bag flere bombeangreb og 14 bankrøverier.

Gruppen blev opdaget i 2011, da to af medlemmerne begik kollektivt selvmord og den tredje sprængte gruppens tilholdssted i luften. Hun meldte sig kort efter til politiet. Også folk på den nationale danske fløj mener man, der er tale om enlige ulve eller helt små celler.

Morten Uhrskov Jensen er landsformand for det nationalkonservative parti Dansk Samling, der er til højre for Dansk Folkeparti. Dansk Samling er et af de partier, der potentielt ville kunne komme ind Folketinget og presse Dansk Folkeparti på indvandringspolitikken. En undersøgelse i Jyllands-Posten tidligere på året viste, at næsten 13 procent af danskerne mener, der er plads til et parti til højre for Dansk Folkeparti. »Jeg tvivler meget på, at det er organiseret. Jeg tror langt mere på, at det er enkeltpersoner, måske to-tre ad gangen i det enkelte tilfælde, der står bag brandattentater og lignende. Jeg går ud fra, at den svenske efterretningstjeneste, Säpo, ville finde ud af det, hvis det virkelig var en eller anden form for kriminelt netværk,« siger Uhrskov Jensen.

Svensk højrefløj

Kim Møller er nationalkonservativ blogger og driver www.uriasposten.net – umiddelbart den vigtigste nationalsindede blog i Danmark. Han tror heller ikke organisering fra centralt hold.

»Jeg tror ikke, at der foregår noget organiseret på højrefløjen, men en del af de mange brande er ganske givet påsatte. En mand, der er flyttet på landet for at få ro, hører, at der er planer om at åbne et asylcenter i byen. Det vil forringe huspriser og gøre hans alderdom utryg. Er han højreradikal, hvis han sætter ild til en nedlagt skole? Selvfølgelig er han ikke det. Tryk avler modtryk, og selvom det ikke afspejler sig i Landstinget, så vil jeg tro hver anden svensker er imod den igangværende masseindvandring,« siger Kim Møller.

Nazistiske rødder

En af de mest synlige svenske grupper er Motståndsrörelsen – modstandsbevægelsen. Her har vi at gøre med en gruppe, der åbenlyst bekender sig til nationalsocialismen. Motståndsrörelsen forsøger at være et transnordisk nationalsocialistisk bevægelse og har også en dansk hjemmeside www.nordfront.dk.

På den svenske hjemmeside ligger en afstemning, hvor 64 procent af 1161 afgivne stemmer har stemt på udsagnet »Godt, det giver resultater« på spørgsmålet: Hvad synes du om asylbrandene. Gruppen dannede for nyligt et politisk parti – frem til da, var man mest en aktivistisk gruppe. Det skete kort efter, at det større parti Svenskernes Parti havde lukket sig selv.

Svenskernes Parti har oprindeligt rødder i det nazistiske Nationalsocialistisk Front og samlede en masse fraktionerede smågrupper og partier. Efter opløsningen har flere ledende kræfter i Svenskernes Parti forladt traditionel politik og laver andre ting som nationalistisk radio og driver webshops.

Under jorden

Den svenske yderste højrefløj er i dag meget fragmenteret i små grupper – det hænger blandt andet sammen med opløsningen af Svenskernes Parti, der var samlende for højrefløjen. »Det betyder at den er sværere at holde øje med. Volden kan blive mere ukontrolleret. En fragmenteret bevægelse, der går under jorden kan give problemer,« siger Magnus Ranstorp.

Chris Holmsted Larsen fra RUC mener også, det kan være problematisk, at de svenske grupper nærmest bliver tvunget under jorden. »Mange grupper i Sverige opererer meget under jorden fordi det er svært for dem at operere åbent. Jeg foretrækker at have dem fremme i lyset, som i Danmark, så man kan se, hvad de laver fremfor, at de bliver tvunget under jorden som i Sverige. Der er der en anden politisk stigmatisering forbundet til det.«

Voldelig kultur

Kampen mellem det yderste højre og yderste venstre har altid været en voldsom størrelse i Sverige. »Både højre og venstrefløjen føder af hinanden. Og i Sverige har de haft meget voldsomme sammenstød. Meget voldsommere i Sverige end i Danmark,« siger Magnus Ranstorp. Der er massevis af eksempler på politisk vold i Sverige. Hvor man i Danmark for det meste har holdt sig fra at angribe politiske modstandere på privatadresser, er det sket en del gange i Sverige.

Der er eksempler på, at man har hældt brændbar væske ind ad brevsprækker og sat ild til det, mens folk var hjemme, folk er blevet gennemtævet på gaden, og der har også været deciderede bombeanslag. Et medlem af Sverigedemokraterne fik får et par år siden sprængt en del af sin hoveddør ind, så den fløj fire meter gennem lokalet og satte sig fast i en væg. Han var hjemme med både kæreste og datter. Angrebet skete, efter hans adresse var blevet kendt, da Expressen havde lavet et konfronterende interview med ham over racistiske ting, han angiveligt havde skrevet i debatfora – han nægtede at stå bag opslagene.

Det værste frem i folk

Den svenske migrant og asylpolitik er væsentligt anderledes end den danske, trods den nye grænsekontrol. Oprindeligt talte de svenske myndigheder om, at der nok ville komme 80.000 i år. Det tal er blevet revideret flere gange – senest til tæt på 180.000. Når man så oven i det lægger fremtidige familiesammenføringer, så taler vi om et enormt antal – og omkring seks gange så mange per indbygger som Tyskland.

»Jeg tror det betyder noget, at der er flere flygtninge i Sverige end i eksempelvis Danmark,« siger Magnus Ranstorp.

Det nationalkonservative parti Dansk Samling mener, at den førte politik har hovedparten af skylden: »Først og fremmest tror jeg, at det handler om antallet af asylsøgere og antal ikke-vestlige i det hele taget som andel af den samlede befolkning. Lige så meget brandattentater skal fordømmes uden forbehold, lige så oplagt er det, at drage den slutning, at et stort og stigende antal ikke-vestlige – med alt, hvad det fører med sig af blandt andet forhøjet kriminalitet. For kendte tal viser, at en stribe grupper fra især Mellemøsten og Afrika har en meget højere kriminalitetsfrekvens end den oprindelige befolkning. Det kan give kultursammenstød med mere – og vil bringe det værste frem hos nogle af de oprindelige indbyggere,« siger Morten Uhrskov Jensen.

Frygt blandt jøder

Sverige har dybe integrationsproblemer. Man har længe opereret med et tal, at der er op mod 55 såkaldte ‘no go’-zoner, hvor myndigheder som politi og brandvæsen ikke bare kan køre ind. Det er i ghettoområder, og den slags gør mange svenskere vrede. En af de største ghettoer i Sverige er Rosengård i Malmø – i et af områderne, der grænser op til, har Sverigedemokraterne fået hele 36 procent af stemmerne ved valg.

Malmø er et af de eksempler, der giver Sverigedemokraterne og andre benzin på motoren. Malmø har været ramt af massevis af eksplosioner de senere år, og eksplosionerne er ifølge politiet og medierne i Sydsverige en del af interne opgør i kriminelle miljøer kørt af folk med ikke-svensk baggrund. Malmø er også et sted, det ikke er sjovt at være jøde. I dag er det kun omkring 1.200 jøder i Malmø – det er næsten en halvering fra tidligere 2.000 til 2.200. Medlemstallet i selve trossamfundet, der er en forening er faldet fra 1200 til omkring 450. Rabbineren er blevet overfaldet offentligt – og råbt af og chikaneret mere end 100 gange. Børn er trukket ud af den jødiske børnehave af frygt for terror. I dag er der kun 8 børn – før terrorangrebet i København var der 23.

Anderledes debatkultur

Debatkulturen i Sverige er også anderledes end i Danmark. Det er stadig ikke socialt accepteret i mange kredse at stemme Sverigedemokraterne. Folk med indvandringskritiske holdninger føler sig i den grad ikke hørt – ja nærmest holdt helt udenfor: »Debatten er jo mere åben i Danmark end i Sverige. Og i og med, at debatten er ret lukket i Sverige, så bidrager det også til, at personer søger mod de her mere yderligtgående grupper,« siger terrorforsker Magnus Ranstorp.

Chris Holmsted Larsen fra RUC mener, at åbenheden og det frie spillerum for alle politisk aktive i Danmark giver mindre risiko for politisk vold: »Jeg vil jo vove at påstå, at de her grupper har betydeligt større legalt politisk råderum Danmark end de har i Sverige og Tyskland. Så vil nogen sige, at det er et problem, fordi det giver dem parlamentariske muligheder. Men fra mit perspektiv giver det mindre grobund for politisk vold og terror hvis de har samme demokratiske rettigheder som alle andre,« siger Holmsted Larsen.

Decemberforliget

Med det såkaldte Decemberforlig blev det svenske demokrati sat delvist ud af kraft. De ’gamle’ partier aftalte, at man ville se bort fra Sverigedemokraternes 13 procent af stemmerne i det svenske parlament. De facto betød det, at Moderaterne opgav regeringsposten og gav nøglerne til statsministeriet til Løfven, fordi man med denne aftale ikke ville lægge Sverigedemokraternes stemmer til grund for regeringen. Man håbede på den måde at holde Sverigedemokraterne og disse ’usvenske’ holdninger, som de af de andre partier betragtes som, uden for indflydelse.

Siden er Sverigedemokraterne bare steget og steget i popularitet og har været et stykke over 20 procent i meningsmålingerne. De er bare stadig ikke blevet hevet ind i det gode selskab. Daniel Carlsen fra det ultranationalistiske Danskernes Parti – der mener, at Sverigedemokraterne er alt for bløde i deres politik – mener, at decemberforliget er medskyldig i afbrændingerne:

»Det kan være en følge af decemberforliget, men også mere generelt blot af det politiske klima i Sverige, som er så betændt samt fjendtlig overfor det svenske folk og enhver indvandringskritik. Selvom de enkelte gerningsmænd må stå til juridisk ansvar for deres handlinger, så mener jeg, at det er helt uomtvisteligt, at de svenskfjendtlige politikere også bærer et ansvar for de frustrationshandlinger og vredesudbrud, der opstår som følge af den politik, der føres,« siger Carlsen.

Mediernes rolle

Kim Møller, der er nationalkonservativ blogger og driver www.uriasposten.net – mener, at de svenske medier har kæmpe slagside: »Debatkulturen i Sverige er vitterlig et demokratisk problem. Vil man vide hvad der sker, er det nødvendigt at tjekke de velunderrettede blogs, der virker til at have kontakter langt ind i det officielle Sverige. Et debatfora som Flashback vil ofte have ‘crowdsourced’ sandheden frem, før de ‘seriøse’ (statsstøttede) medier fremlægger deres politisk korrekte udgaver. Medierne har mistet deres troværdighed, og det er et symptom på udviklingen at et parti der regelmæssigt kaldes nazistisk, har opbakning fra hver fjerde svensker,« siger Kim Møller.

Daniel Carlsen fra Danskernes Parti ser også problemer med mediedækningen og siger: »Jeg tror, at afmagten – og dermed afbrændingerne – kommer som følge af, at folk, der er bekymrede over indvandringen og dens konsekvenser, føler at deres stemme ikke bliver hørt,« siger Carlsen.

Risiko for nye angreb

Sverige har indført midlertidig grænsekontrol, og i forrige uge sendte den svenske regering et brev til EU, hvori der stod, at landet risikerer at bryde sammen og grundlæggende services risikerer ikke længere at fungere, hvis ikke man får hjælp med flygtningepresset. I Danmark er Løkke-regeringens største hovedpine at sørge for, at Danmark ikke ender som Sverige, så på mange måder risikerer Sverige at komme til at stå alene med problemet og situationen – som kritikere vil mene, de via udmeldingen om at være en »humanitær stormagt« selv har sat sig i.

Med op mod 180.000 flygtninge og indvandrere ankommet til Sverige i 2015 alene – og med efterfølgende familiesammenføringer, der for at nævne et eksempel for syrere i Danmark er 1,4 sammenført per 1 syrer vil det tal kunne i omegnen af fordobles. Og så står Sverige overfor en hidtil uset krise på disse breddegrader. Og så længe den svenske regering nægter at anerkende, at op mod hver fjerde svensker i dag ville stemme på Sverigedemokraterne – og dermed ikke er enig i den førte politik, så er der oplagt risiko for, at spændingerne vil øges. Og det kan sagtens føre til flere – og måske værre – angreb end vi har set ind til videre.