Slutspurt i EU-valgkamp tegner til at blive desperat

Hvad skete der?

På Venstres landsmøde i weekenden blev både startskuddet og slutspurten i valgkampen op til EU-folkeafstemningen sat ind. Udlændingeminister Inger Støjberg rettede søndag et opsigtsvækkende angreb mod Dansk Folkeparti: »Jeg har normalt stor respekt for Dansk Folkeparti. Men jeg har ikke respekt for den kampagne, de her fører frem mod folkeafstemningen. Den er falsk, den er uhæderlig, og den bidrager til at skabe mistillid til det politiske system.«

Hun er særligt vred over, at Dansk Folkeparti hævder, at et ja ved EU-folkeafstemningen – om blot 10 dage – vil føre til, at den nuværende, stramme, danske udlændingepolitik vil kunne blive løsnet. Fakta er dog, at danskerne rent faktisk skal stemme om en ophævelse af retsforbeholdet, og dermed vil et simpelt flertal i Folketinget formelt set kunne tilslutte Danmark til en fælleseuropæisk asyl- og udlændingepolitik.

Hvad siger de?

Det er modigt af Venstre at udfordre Dansk Folkeparti på tillid, troværdighed og ærlighed. Måske også dumdristigt? For partiets udlændingeordfører Martin Henriksen var ikke langsom til at skyde tilbage: »Først siger Venstre nej til at deltage i EU’s kvotesystem, så siger de ja til at modtage 1.000 flygtninge, og så lige pludselig her op til folkeafstemningen vil de så ikke modtage 1.000 flygtninge. Hvem ved, hvad de finder på, når de har fået et ja til folkeafstemningen? Jeg har større tillid til en brugtvognssælger end til Venstres asylgarantier,« siger Martin Henriksen.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-parlamentet, Morten Messerschmidt, går skridtet videre og påpeger, at Venstre kunne have skrevet en garanti for ikke at ville ændre asylpolitikken direkte ind i lovforslaget – hvis de ellers mener det oprigtigt: »Der kommer nogle politikere efter dem, og kan man sætte sin lid til, at de også føler sig bundet af de løfter, som Lars Løkke og Inger Støjberg har givet? Jeg har det bedre med at få det på skrift, så det står skrevet ind i loven. Ligesom man gjorde i 1992. Man havde en garanti for, at det holdt. Det har man valgt ikke at gøre denne gang. Det undrer mig selvfølgelig,« siger Morten Messerschmidt.

Hvad nu

Trods det retorisk hårde angreb på Dansk Folkeparti er der ingen grund til at forvente, at Venstre fremover vil få vanskeligere ved at samarbejde med sit parlamentariske grundlag. EU-debatten har opnået en forunderlig status som  parallelunivers, og allerede torsdag d. 4. december vil det igen være noget nær umuligt at skelne Inger Støjberg og Martin Henriksen fra hinanden. Til gengæld tegner de kommende dage til at blive hidsige: Både ja- og nej-partierne er nødt til at bruge dramatiske virkemidler for at mobilisere folk, og for at sikre, at EU-folkeafstemningen ikke sætter historisk rekord med lav valgdeltagelse.