Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
I Christopher Nolans The Odyssey (2026) er den unge odyssøn Telemachus og den evigt vævende Penelope presset af en trussel om “søfolket”. Rundt om dem, i Odysseus forladte stuer på øen Ithaca, sværmer de uendeligt mange bejlere, der udover at spise og grynte sig igennem uendelige middagsselskaber, lover sikkerhed fra søfolket på øen Ithaca, hvis Penelope bare gifter sig med en af dem. Imens Matt Damons Odysseus sejler en 20 års lang omvej, lever Penelope og Telemachus og resten af Ithaca i stigende frygt for dette søfolk, som vil plyndre og hærge, og som de i årenes løb hører historier om, men aldrig ser.
I modsætning til Penelope og Telemachus er den britiske Reform-leder Nigel Farages hus dog væsentligt mere tomt for bejlere. Han insisterer dog på, at hans ø, Storbritannien, også er truet af et folk fra havet.
I tråd med andre højredrejede ledere i Europa øjnede Farage en mulighed i de op mod 60.000 mennesker, der er svømmet fra Marokko til Ceuta, hvor mere end 88 mennesker druknede. Selvom der er langt fra Ceuta til Storbritannien, er landet ifølge Farage truet af sit eget “søfolk”. Og Farage kunne fortælle, at landet enddog er truet af en kommende “invasion”. Den britiske flåde skal derfor sættes ind i det, der skulle blive “den største militæroperation i [den Engelske Kanal] siden Anden Verdenskrig,” siger han.
Som optakt til næste uges suppleringsvalg i Clacton-on-Sea mod bl.a. opponanten Count Binface præsenterede Farage mandag sin afledningsmanøvre: “Operation Fortress”.
Operationen – og det efterfølgende pressemøde – kom i kølvandet på den seneste meningsmåling, der for første gang i et år (betalingsmur) placerer regeringspartiet Labour fire procentpoint foran Reform UK, et opsving briterne har døbt “the Burnham bounce”, efter Andy Burnham gik fra at være borgmester i Greater Manchester til premierminister i juli. Et andet er, at i samme ombæring har Nigel Farage scoret bundniveau blandt partilederne (lige med undtagelse af tidligere premierminister Keir Starmer).
Men Farage har bygget sin trojanske hest i form af en fæstning ud af gennemsigtigt træ, og kort efter planen blev præsenteret, brasede den ved synet. Som Andrew Fox, en tidligere faldskærmssoldat og nuværende senior associate fellow ved Henry Jackson Society, en tænketank med fokus på grænsekontrol, bl.a., udtalte til Reuters, lyder planen “glimrende, givet at du intet ved om skibe, sømænd, Frankrig eller loven”.
Til trods for en umiddelbar vælgerflugt er Farages eget lille hus kaldet Reform UK dog nu ikke helt tomt og økonomisk udspist.
Det er foruden kryptomilliardæren Christopher Harborne også befolket af den 62-årige Farages 30 år yngre slyngven George Cottrell, kaldet “Posh George”, der udover at have skrevet en bog med titlen How to Launder Money og have fået en fængselsdom for netop at have hvidvasket penge, angiveligt har brugt sin mor som mellemmand til at sende flere Reform UK mere end 12 mio. kroner. Det kunne The Guardian afsløre i lørdags.
Som Odysséen-oversætteren Emily Wilson skrev i sin sønderlemmende anmeldelse af Christopher Nolans film, findes “søfolket” ikke – hverken i Homers Odysséen eller (spoiler alert) i Nolans udgave. Søfolket, eller truslen fra havet, viser sig i virkeligheden at være grækerne, altså heltene selv, der ødelægger deres egen nation og “civilisation”.
Så i stedet for at kigge mod bølgen på, mod desperate mennesker i små både, må briterne i stedet kigge tættere på hjemme. Og helst gerne på manden, der engang har udtalt i en amerikansk podcast, at “der er ingen penge i politik […]”, for derefter at tilføje: “Hvis du er straight”. /Astrid Plum