Brasiliens valg
Ambivalente vælgere, apatiske brasilianere
Lulas bedste chance for at sikre sig flere stemmer end Flávio Bolsonaro i valgets afgørende runde er de millioner af uafklarede og ambivalente vælgere, som undlod at stemme eller stemte blankt i den første valgrunde. Med kort tid til valget kan det blive en svær opgave, men slaget er ikke tabt endnu.
Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er tæt løb mellem Brasiliens to præsidentkandidater Lula og Flávio Bolsonaro. Ifølge den seneste meningsmåling vil 44 pct. sætte kryds ved Lula, mens 45 pct. foretrækker Bolsonaro. Når løbet er så tæt, er de vægelsindede vælgere en afgørende faktor – og dem var der en del af ved den første valgrunde 4. oktober.
Selvom det er obligatorisk at stemme i Brasilien, undlod omkring 21 pct. af de stemmeberettigede (svarende til ca. 33 mio. mennesker) at stemme, mens 2,2 mio. stemte blankt. Af de 125 mio., som satte et gyldigt kryds, besluttede 10 pct. sig først på selve valgdagen for hvor de ville sætte det.
Gammel pest eller ny kolera
Valget i Brasilien er afgørende for landet, resten af Sydamerika og verden. Alligevel føler flere af brasilianere apati over for situationen, og begrundelsen er simpel: man er ikke synderligt glade for nogle af mulighederne. “Lula eller Flávio Bolsonaro?” spørger en TikTok-influencer forskellige folk på gaden i den brasilianske by Curitiba. “Ingen. Jeg ville hellere skydes i hovedet,” svarer en forbipasserende.
For mange brasilianere er den klare opfattelse, at valget står mellem en kandidat, der ikke har fået bugt med det korrupte system, eller en kandidat, som vil gøre systemet endnu mere korrupt.
“Det var ret slående, hvor uentusiastiske folk var op til første valgrunde. Der har virkelig været en træthed over for udvalget af kandidater. Enten var det Lula igen; han har været der længe, og det kunne være spændende med en ny kandidat, der også kunne komme med noget nyt. Eller også er det en Bolsonaro, og man er ved at være trætte af Bolsonaro-familien, som bare har larmet i virkelig lang tid og hele tiden er så polemisk og kaotiske,” siger Marie Kolling, som er seniorforsker i brasiliansk politik ved Dansk Institut for Internationale Studier, til Føljeton.
At Bolsonaro alligevel fik flere stemmer end Lula til den første valgrunde, bør derfor ikke nødvendigvis forstås som en billigelse af en ekstrem højreorienteret politik – selvom mange også støtter den del. For nogle var Bolsonaro bare den mindst dårlige mulighed.
Kolling pointerer også en anden væsentlig årsag: “Der var mange, der helst ikke ville stemme på Bolsonaro, men gerne ville stemme til højre for midten, og der var en del højrefløjskandidater at vælge imellem. Bolsonaro appellerede til, at de ikke skulle spilde deres stemmer på de andre kandidater ud fra devisen, at de alligevel ikke ville kunne få nok stemmer til at nå den anden valgrunde. På den måde fik han også mobiliseret stemmer, der ikke oprindeligt var tiltænkt ham.”
Italesættelsen af Bolsonaro som højrefløjens mest sandsynlige mulighed overtalte dog ikke alle de højreorienterede vælgere – lidt over 4 pct. stemte på andre højrefløjskandidater. Antagelsen er, at de vælgere vil sætte krydset ved Bolsonaro på søndag, og dermed sikre ham over 50 pct. af stemmerne.
Medmindre de omkring 35 mio., som stemte blankt eller undlod at stemme, skifter mening. Lula kan ikke nå op på 50 pct. af stemmerne på samme vis som Bolsonaro, da han mere eller mindre stillede op som den eneste præsidentkandidat fra venstrefløjen. De uafklarede vælgere er derfor Lulas bedste chance.
Ser man nærmere på, hvad disse ubeslutsomme vælgere bekymrer sig om, opstår der imidlertid et nyt problem for Lula. Et af de helt store emner blandt brasilianerne er nemlig sikkerhed og bandekriminalitet – et område man kritiserer Lula for at nøle på. Bolsonaros bombastiske løfter om at bekæmpe kriminalitet ved at sænke den kriminelle lavalder og opføre ‘super-fængsler’ har derfor tiltrukket en del af de uafklarede vælgere.
“Kriminalitet er et kæmpe problem i Brasilien, som det også er rigtig mange andre steder i Latinamerika, og der er rigtig mange, som er meget påvirket af det i deres hverdag,” siger Kolling og uddyber. “Lulas tiltag har ikke været effektive nok, fx stramning af våbenlovgivningen, styrkelse af politiets efterforskningsarbejde og sociale forebyggende tiltag, men samtidig forhindrer den brasilianske forfatning også den føderale regering i at gå ind og lave visse tiltag. Så meget af det Bolsonaro lover med fx mega-fængsler må han faktisk ikke gøre uden at få ændret grundloven. Omvendt er Bolsonaros budskaber en vindersag for højrefløjen, og et kæmpestort problem for venstrefløjen, fordi de ikke har haft et godt nok modsvar på det her problem.”
Efter nederlaget i valgets første runde, er Lula gået fra at være kategorisk imod at sænke den kriminelle lavalder til at støtte tiltaget – måske i et forsøg på at “appellere til de uafhængige og ubesluttede vælgere” som journalist Tiago Rogero skriver i The Guardian.
Svingvælgere og swifties
En god portion af svingvælgerne består af fattige, afrobrasilianske kvinder, som i deres hverdag oplever forskellige socioøkonomiske problemer. De er dog en svær gruppe af få fat i, når tilliden til de brasilianske myndigheder skraber bunden, og de fleste brasilianere får deres nyheder via internettet, fordi den uafhængige presse sjældent når længere ud end millionbyerne São Paulo og Rio de Janeiro.
Den nemmeste vej til de vælgere er derfor den lokale, evangeliske kirke: “For [de fattige, sorte kvinder] tilbyder religiøst fællesskab et mere effektivt sikkerhedsnet end staten. Hun er den type af vælger, hvis mand ikke har slået hende, siden han stoppede med at drikke med hjælp fra hans kirkegruppe; som har lært at læse med brug af bibelvers; som føler at hendes børns guitarundervisning (som også er tilbudt af kirken) er et sikkert alternativ til gaden, hvor kriminalitet betyder nemme penge og status,” forklarer journalist Naiara Galarraga Gortázar til El País (betalingsmur).
På overfladen virker disse vælgere som oplagte støtter for Lula, der har gennemført omfattende sociale reformer. Der er bare et problem: De evangeliske kirker har klare forbindelser til højrefløjen, og flere pastorer støtter åbenlyst Bolsonaro.
I valgets slutspurt er en del af apatien dog blevet erstattet af kampånd – særligt blandt de yngre brasilianere. Fx har en masse fans af popstjerner som Taylor Swift og Billie Eilish taget sagen i egen hånd. Over 600 fangrupper har skrevet under på et åbent brev til Lula: “Vores sociale medie-sider er åbne for brug af dig og dit team,” lød det.
Siden første valgrunde har flere tusinder studerende ligeledes demonstreret for demokratiet og imod Bolsonaro.
“[Der er] sket en ret stor mobilisering de sidste par uger – jeg tror, det var en million mennesker i São Paulo den 18. oktober – og de demonstrerer også i mange andre storbyer, hvor Bolsonaro i første runde fik mobiliseret virkelig meget støtte,” siger Kolling. “Men om det er nok til at ændre valgets udfald, er svært at sige.”
/Cecil Bank