Der var tirsdag d. 19. november Kommunal- og Regionrådsvalg i Danmark. Her er det Aarhus Kommunes valgsted i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus, hvor der hele formiddagen var stor tilstrømning af vælgere . Her en kommende nysgerrig vælger der syntes det var for kedeligt i stemmeboksen
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og oppositionsleder Mette Frederiksen (S) gav hinanden – og vælgerne – deres ord på, at asyl- og indvandringspolitikken forbliver i dansk lovgivning, var aftalen »bøjet i neon og hugget i granit«, som statsminsteren udtrykte det. Begge politiske ledere stillede således politisk garanti for, at kun endnu en folkeafstemning kan ændre på den nye undtagelse.
‘Det femte forbehold’ træder så at sige i kraft, hvis vi stemmer ja 3. december. Aftalepartierne taler om, at de har gensidig vetoret. Det vil sige, at ét af partierne eller blot én person kan nedlægge veto mod dansk deltagelse, hvis ja-partier i fremtiden ønsker at sætte asyl- og indvandringspolitikken til afstemning.
Aftalen om at beholde asyl- og indvandringspolitikken i Folketinget og ikke lade den følge med andre lovområder i retspolitikken til EU er imidlertid ikke skrevet ind i selve loven. Derfor er værdien af politiske garantier blevet det måske afgørende tema i afstemningen på torsdag.
Den stærkeste valuta
Ja-siden argumenterer for, at »en politisk aftale er den stærkeste valuta,« som Venstres EU-ordfører, Morten Løkkegaard, udtrykker det. Aftalen er baseret på styrkeforholdene i det politiske landskab, og stærke kræfter i dansk politik ønsker simpelthen ikke, at beslutninger om asyl- og indvandring flytter til EU. Derfor kan man regne med aftalen. Ganske enkelt. Det vil ligefrem være politisk selvmord, hvis et flertal i folketinget alligevel skulle beslutte at rykke Danmark ind i EU’s asyl- og udlændingepolitik – uden en ny folkeafstemning. Vælgerne vil straffe den politiker og det parti, der løber fra aftalen og således ikke er i kontakt med sit bagland eller sine vælgere, lyder logikken.
Fup-forbehold
Nej, siger nej-siden. Der er tale om et »fup-forbehold«, siger Europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF). Han stiller sig kritisk overfor, om Folketinget vil respektere vælgernes EU-skepsis, der generelt er større end de folkevalgtes. Forudsætningen for at fastholde asyl- og indvandringspolitikken hjemme i Folketinget – og ikke flytte området til EU – er, at Folketinget og politiske leder i al fremtid føler sig bundet af den garanti, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen indgik med håndslag i sidste uge.
Tillid eller mistillid til folketingets politikere er på den måde blevet nej-fortalernes stærkeste argument, og derfor er debatten om asyl- og indvandringspolitikken kommet til at handle om politikernes ordholdenhed.
Føljetonen om ‘Det 5. forbehold’ er støttet med midler fra EU-nævnet. Forsidefoto: Henning Bagger
