Nyhedsanalysen
Ja-partierne styrer mod endnu et nederlag
7 dage tilbage: Det tegner til endnu et nej. Vælgerne køber ikke ja-partiernes forsøg på nyt forbehold over for fælles EU-asylregler.
Hvad skete der?
Nej-siden fører i den seneste meningsmåling og tilliden til ja-partiernes aftale bag EU-afstemningen smuldrer her blot en uge før selve valgdagen. Ja-partierne har ellers indgået en politisk hensigtserklæring om, at »den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne ikke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står udenfor«. Men nu viser en ny Megafon-måling, at 54 procent forventer, at et ja vil føre til, at Danmark tilslutter sig EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik.
Hvad siger de?
Rent juridisk er der intet til hinder for, at et simpelt flertal i Folketinget – i tilfælde af et ja til at afskaffe retsforbeholdet – kan beslutte sig for, at Danmark skal deltage i dele af eller hele den fælles asyl- og udlændingepolitik i EU. Det afgørende spørgsmål er derfor, om man som vælger tror på ja-politikernes garantier eller ej.
Lars Løkke Rasmussen har højt og helligt lovet, at eventuel dansk deltagelse i fælles asyl- og udlændingepolitik kun kan ske efter en ny folkeafstemning. Hvilket dog ikke er formelt påkrævet. Den stærkeste støtte til statsministerens løfte kommer fra De Radikales leder, Morten Østergaard, som på den ene side gerne ville deltage, men på den anden side har accepteret, at Danmark ikke kommer med: »Uanset, hvad man måtte mene om at gå med i EUs asylpolitik, står det klart, at det ikke er muligt at gå med uden en folkeafstemning. Det er de politiske vilkår, som er skrevet ind i lovbemærkningerne, og som vi derfor tager til efterretning,« siger Morten Østergaard.
Omvendt har Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl glade dage: »Det er glædeligt, at danskerne gennemskuer, hvad vi også stemmer om 3. december. De er ikke faldet for jakampagnen om, at asyl- og udlændingepolitikken kan vi glemme alt om 3. december. Jeg tror, at det skyldes, at jasiden i alt for mange år har underspillet betydningen af de EU-valg, vi står over for«, siger Kristian Thulesen Dahl.
Hvad nu?
Den fortsatte usikkerhed om, hvad vi egentligt stemmer om – og hvad man kan og bør lægge i ja-partiernes politiske garantier – styrker tendensen til, at EU-folkeafstemningen 3. december bliver en folkeafstemning om tilliden til ja-partierne, altså det politiske etablissement. Og med kun 13 procent i Megafon-målingen, der stoler på garantien om et asylforbehold, tegner det nu til, at udfaldet meget vel kan ende med et nej: Ifølge Norstat vil 41 procent stemme nej, mens kun 34 procent vil stemme ja.