Hjælpepakke til Tyrkiet skal bremse flygtningestrøm

Hvad skete der?

Europas mest påtrængende problem, asylkrisen, er øverst på dagsordenen i samtlige EU-lande, bortset fra her i Danmark. Søndag aften indgik EU en aftale med Tyrkiet om en ny støtteordning på i alt 23 milliarder kroner – i et forsøg på at kompensere det store grænseland til Syrien for de enorme udgifter til flygtninge, der søger videre mod Europa. Håbet er, at Tyrkiet kan tilbyde flygtninge lidt bedre levevilkår og dermed mindske presset på ikke mindst Grækenland. Til gengæld forventer Tyrkiets premierminister Ahmet Davutoğlu – som kalder aftalen »historisk« –  at landet nu bringes tilbage på sporet mod optagelse i EU.

Hvad siger de?

Selv om ja-partierne hævder, at Danmark står uden for asyl- og udlændingesamarbejdet i EU, vil den danske regering måske betale lidt af regningen. For statsminister Lars Løkke Rasmussen er det dog altafgørende at understrege, at han og Venstre ikke dermed åbner op for tyrkisk medlemskab af EU: »Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke har meget at tale med Tyrkiet om. Det er at lukke døren op til en kritisk dialog. Vi er nødt til at tale med Tyrkiet, hvis vi skal få dæmmet op for strømmen af flygtninge og migranter,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Samme melding kommer fra EU-kommissionens præsident Jean-Claude Juncker, som fremhæver, at aftalen »ikke vil føre til en situation, hvor vi glemmer de afgørende uenigheder vi har med Tyrkiet, når det gælder menneskerettigheder og pressefrihed.«

Hvad nu?

Den nye bistandsaftale til Tyrkiet vil langt fra dække de eksploderende udgifter til asylansøgere i Tyrkiet, og derfor forventes antallet af asylansøgere at fortsætte uændret. På samme måde er der ingen i Bruxelles eller andre af de europæiske hovedstæder, som oprigtigt har til hensigt at stille Tyrkiet et medlemskab af EU i udsigt. Men nu har stats- og regeringscheferne gjort noget og kan hævde over for den undrende offentlighed, at de i det mindste arbejder på at finde løsninger.