Nyhedsanalysen

Lego mod Ai Weiwei

Legetøjsgiganten Lego er under voldsom kritik, efter at firmaet bag de berømte klodser har afvist at sælge legoklodser direkte til den kinesiske kunstner Ai Weiwei, der skal bruge klodserne til et værk om ytringsfrihed.

Hvad skete der?

Den kinesiske kunstner Ai Weiwei ville gerne have brugt legoklodser til et af sine nye projekter. Men det er en dårlig ide, synes Lego. Tidligere i år henvendte Ai Weiwei sig til den danske legetøjsfabrikant, fordi han ville købe en større mængde klodser til brug i et værk om ytringsfrihed. I september kom så beskeden fra danskerne om, at koncernen ikke kan godkende brugen af Lego til et politisk projekt.

Hvad er reaktionerne

Legetøjsgiganten Lego er ramt af en shitstorm på de sociale medier, efter at firmaet bag de berømte klodser har afvist at sælge legoklodser direkte til den kinesiske kunstner Ai Weiwei.

Klodserne skulle han bruge til kunstudstillingen ‘Andy Warhol/Ai Weiwei’ på National Gallery of Victoria i den australske by Melbourne, der åbner til december. Værket skulle ifølge Ai Weiweis Instagram-side handle om ytringsfrihed.

LÆS OGSÅLego-bruger: »Jeg ville blive lige så oprørt, hvis et selskab, der laver maling, nægtede at levere maling«

Hos Lego har pressechef Roar Rude Trangbæk lørdag sagt til Politiken, at Lego »laver legetøj til børn«, og at virksomheden blot følger sine globale retningslinjer om ikke aktivt at støtte politiske projekter.

Til gengæld vil Ai Weiweis fans hellere end gerne hjælpe ham. Siden han i fredags på Instagram fortalte, at han havde fået afslag fra Lego, har adskillige støtter via de sociale medier tilkendegivet, at de gerne vil sende ham deres gamle legoklodser.

Hvad sker der nu?

Det er en klar økonomisk kalkule, når Lego nægter at sælge en stor ladning byggeklodser til den kinesiske kunstner Ai Weiwei: Selskabet ønsker ikke at rage uklar med styret i et land, der er udset til et af Legos vigtigste vækstmarkeder. De er fanget i deres egen for gammeldags position, med at de kan finde et særlig godt afskærmet legeområde i verden, hvor de kan få lov at være. Sådan er det ikke i dag. Der kan alt gøres politisk, uanset om det er legetøjsbiler i en benzinstation eller en kunstners brug af klodser. De bliver nødt til at revidere deres indstilling før eller siden.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12