A Frontex helicopter and a Greek Coast guard vessel stop a dinghy with a suspected smugler off Greek island of Lesbos September 24, 2015. According to local eye witnesses earlier the dinghy ferried Afghan migrants on a beach in Lesbos. On its way back to the Turkish coast (seen in background) the suspected smuggler was stopped by the chopper and detained by the coast guard crew. REUTERS/Yannis Behrakis
Hvad skete der?
Det er ikke raketvidenskab: Når man opløser de indre grænser, vil presset rykke videre til de ydre grænser. Og tilbage igen, hvis de bryder sammen: Med det åbenlyse kollaps langs Europas 7702 kilometer lange Schengen-landegrænse – og de yderligere 41.915 kilometer kystgrænse – er EU-landene i de seneste uger begyndt at skærpe beredskabet og kontrollen på egen hånd. Nationalstaterne har forsøgt at så tilbage. Som modreaktion præsenterer EU-kommissionen i dag et kontroversielt forslag om, at Frontex-agenturet skal kunne overtage grænsekontrollen i et medlemsland – selv imod det pågældende lands vilje – med en særlig styrke på 2.000 internationale grænsebetjente.
Herhjemme er skærmydslerne mere praktiske. Det nye ord i dansk politik er ‘transportøransvar’: Med Sveriges beslutning om at pålægge færge-, tog- og busselskaber ansvaret for at tjekke rejsenes pas og visumpapirer fra 4. januar, er presset for alvor rykket med Danmarks kyster. Svenskernes hidtil ‘midlertidige’ grænsekontrol bliver permanent, og dermed vil tusindvis af asylansøgere, som ellers ville være taget videre til Sverige, nu med stor sandsynlighed vælge Danmark som endedestination. Spørgsmålet er, hvad den danske regering nu gør – eller ikke gør? Problemet er konkret, at Danmark risikerer at skulle skubbe asylansøgere tilbage til Tyskland, som bestemt ikke deler danskernes slet skjulte forsøg på ansvarsforflygtigelse.
Hvad siger de?
Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøger sig med en vanskelig balanceakt, hvor han på den ene side vil vise handlekraft og på den anden side hverken iværksætte tiltag som øger antallet af asylansøgere i Danmark eller komme på kant med Tysklands konservative kansler Angela Merkel: »Vi er i gang med at forberede, hvordan det kan gennemføres på en måde, så det belaster så lidt som muligt. Men det kommer til at belaste. Det vil betyde længere rejsetid, og det skaber en risiko for, at vi i Helsingør vil opleve trafik, der bryder sammen. Det er på alle måder beklageligt,« sagde han efter et orienteringsmøde med Folketingets partier. Formelt set er Danmark klar til at lukke grænsen. Regeringen har bred opbakning til de nye asylstramninger i Folketinget.
Nationale tiltag som de svenske – og måske de danske – øger dog kun interessen for at fælles og koordinerede grænseregler. På europæiske plan handler diskussionen således om de udvidede beføjelser til Frontex. Og ikke overraskende mener chefen, at dét er på høje tid, at mandatet nu står til at blive ændret fra at koordinere grænsekontrollen til fremover også at kunne håndhæve grænsekontrollen aktivt: »Vi har mistet et årti. I de seneste ti år skulle vi have handlet,« siger Frontex-chef Fabrice Leggeri til Financial Times: »Medlemsstaterne har en opfattelse af, at der et nederlag at anmode om assistance fra Frontex, men dét er en fejlopfattelse.«
Hvad nu?
Forslaget fra EU-kommissionen, der fremlægges i detaljer senere tirsdag, er dømt til at skabe voldsomme kontroverser. Idéen om at overtage noget så grundlæggende som grænsekontrol fra medlemslandene er lige så logisk set i et teknokratisk perspektiv, som det vil opflamme stærke følelser i en række lande, som enten allerede har forsøgt sig med hegn (f.eks. Ungarn) eller blot er ubekvemme ved tanken om at lade udenlandske politibetjente overtage lovhåndhævelsen.
Herhjemme er Venstre-regeringen yderligere klemt af sit parlamentariske grundlag, som kræver, at Danmark iværksætter grænsekontrol og ‘transportøransvar’ senest samtidig med svenskerne, altså mandag 4. januar. Jule- og nytårsdagene kan derfor blive dramatiske i dansk politik: Efter nej’et kommer der endnu mere strøm til den europæiske debat, mens den borgerlige blok står splittet på et kerneområde, hvor man indtil for nylig vidste, hvor man havde Venstre. Den danske regering virker fanget i et ingenmandsland.