To asylattentater på to døgn

Hvad skete der?

Attentatbølgen mod asylansøgere i Sverige fortsætter med uformindsket styrke: To asylcentre i Sverige er blevet udsat for ildspåsættelser i løbet af de sidste to døgn. Mandag morgen i Södertälje kommune ved Stockholm brød en bolig i brand, som skulle huse uledsagede flygtningebørn. Og onsdag morgen kl 05:25 gik brandalarmen i Ekeby lidt øst for Helsingborg, hvor 16 barakker beregnet også til enlige flygtningebørn stod i flammer. Den ene barak er brændt ned til grunden, men ingen er kommet til skade ved brandene, som politiet efterforsker som mordbrande.

De seneste attentater kommer efter et dramatisk efterår i Sverige, hvor op mod 40 boliger til asylansøgere er blevet udsat for ildspåsættelser. Endnu er ingen af angrebene blevet endeligt opklaret, men den yderligtgående højrefløj i Sverige mistænkes – ikke overraskende – for at stå bag. I sidste uge troppede en større gruppe unge mænd op foran asylcenteret i Strängnäs og »sieg-heilede inden de forsvandt, på ren hvid magt-facon,« siger den vagthavende politibetjent Roland Lindkvist fra Sörmland. I andre tilfælde tyder sporene imidlertid på, at det kan være teenagedrenge, som står bag.

Hvad siger de?

Ingen er endnu dømt for ildspåsættelserne, og derfor er svenske politikere og myndighedspersoner endnu yderst tilbageholdende med at pege fingre eller placere skyld. Borgmesteren i Bjuv, Anders Månsson (S), er dog dybt rystet over morgenens asylbrand: »Det er forfærdeligt. Hvis branden er påsat, gør det mig både trist – og vred over, at en person angriber et hjem til børn, som er flygtet fra krig og vold. De mange sandsynlige brandstiftelser løser intet, hverken i Bjuv, Sverige eller resten af verden. Det er en mørk dag for solidariteten«.

I de løbende orienteringer til politikerne i Stockholm har den svenske efterretningstjeneste Säpo hidtil fastholdt – ifølge de politikere, som har fortalt om de lukkede briefinger – at ildspåsættelserne ikke virker til at være koordinerede eller velorganiserede. Säpo trækkes ikke desto mindre ind i efterforskningen: »Vi står i en meget bekymrende situation. Vi er utrygge ved de angreb, som sker mod planlagte asylcentre, og vi skal have øget sikkerheden,« siger Roger Haddad, retsordfører for Folkpartiet

Hvad nu?

Omfanget af brandattentater har nået et så foruroligende niveau, at politiet og efterretningstjenesten Säpo ikke længere kan afskrive episoderne som enkeltstående drengestreger. I første omgang har de lokale myndigheder forsøgt at hemmeligholde, hvor asylansøgere indkvarteres, men dét har tydeligvis ikke været nok til at stoppe angrebene. Det store spørgsmål er, om attentatbølgen snart vil begynde at blive betragtet som egentlige terroranslag.

Ifølge den danske straffelov hører netop »brandstiftelse« som »med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling« ind under straffelovens §114, den såkaldte terrorparagraf.

Hvis hele bølgen af brandattentater, aktualiseret af de seneste to inden for de seneste to døgn, begynder at blive betragtet som retteligt terrorangreb, foretaget af hjemmedyrkede ekstremister, ja, så kan både den folkelige opinion og myndighedernes beføjelser pludseligt ændre karakter. At asylansøgerne overalt i Sverige er udsat for en nedbrydende terrorisering kan der i hvert fald ikke længere være tvivl om. Foreløbigt skærpes sikkerheden omkring asylcentrene i Sverige.