Mutti er kommet i modvind

»I skal behandle mig pænt. Fru Merkel har inviteret mig,« udtalte en af gerningsmændene fra Köln ifølge en politirapport fra aftenen, der har ændret Tyskland. Forbundskansleren er blevet et synonym med såvel hjælp til flygtninge som pisk til grækerne, og alle er ramt af Merkel-Mania. Om man hader eller elsker hende, er den ikke længere så ufrivillige de facto leder af EU blevet den foretrukne personificering af løsninger og problemer på kontinentet.

Men episoden i Köln er en gamechanger i et forvejen ophedet terræn for Tysklands ’Mutti’, der blot få timer tidligere på aftenen gentog sin faste parole om flygtningepolitikken, »Wir schaffen das«, i sin nytårstale iført den klassiske blazerjakke og en på det tidspunkt ukuelig fremadskuende seriøsitet: »Det er sandt, at det er en særligt udfordrende tid, vi lever i. Men det er også sandt, at vi klarer det«.

Pris for kvantespring

I flygtningespørgsmålet har Merkel bevæget sig langt væk fra sin vanlige stil med at observere vandene, måle temperaturen og først derefter svømme ud – så vidt muligt med strømmen. Afvisningen af at sætte begrænsninger på antallet af flygtninge skaffede hende allerede i 2015 fjender og modstand helt ind i eget parti.

Samtidig har det ironisk nok rejst stor respekt hos hendes kritikere på venstrefløjen og i den tyske debat generelt, hvor mange med kyshånd har taget imod en Merkel, der endelig står fast og mener noget. Beslutningen skaffede hende ingen Nobelpris, men derimod titlen som Time Magazines ’Person of the Year’, med en beskrivelse af Merkels udvikling fra fysikstuderende præstedatter i Leipzig til lynhurtigt opadstigende politiker i det genforenede Tyskland som »et sværd, der blev trukket ud af en sten«.

Ny type politiker

Merkel hader mure, machomænd og hastværk. Hendes politiske tankegang og stålsatte modstand imod mure mellem mennesker blev ifølge en gammel ven af familien allerede skarpslebet gennem hendes naturvidenskabelige uddannelse, og liv bag muren i DDR. »Hun stiller spørgsmål, analyserer problemstillingerne og går i dybden med detaljerne på en måde, der er meget naturvidenskabelig. Hun holder kortene tæt på kroppen, som det var nødvendigt i den tid, og hun går ikke rigtig op i sin facade eller image. Det gjorde de heller ikke i familien. Hun har ligesom vist, at det ikke er nødvendigt med store cigarer, « udtaler Jürgen Haase til Føljeton.

Han er i dag dekan for fakultetet for fysik i Leipzig, hvor den unge Angela Kasner studerede og giftede sig til sit kendte efternavn via hendes første mand, Ulrich Merkel, som 23-årig. Jürgen Haase har siden det første møde på fysikstudiet været tætte venner med Merkels 3 år yngre lillebror Marcus Kasner, og kommet i hjemmet, hvor han beskriver opdragelsen som disciplineret, streng og med høje standarder for børnene. De store cigarer er en henvisning til den tidligere kansler, basta-politikeren Gerhard Schröder, der som så mange andre forfængelige og vesttyske hanelefanter i Merkels politiske karriere, på bedste arrogante vis har forsøgt at mansplaine den politiske lyst ud af den uplacérbare østtyske kvinde med den tilbageholdende facon.

Merkel pleaser ingen

Helt ind i oppositionen er Angela Merkel kendt for at mestre, hvad Gerhard Schröder først beskrev som »den rolige hånds politik«. Den rolige hånd bladrer i rapporter, udleder detaljer og analyser, men tilfredsstiller ikke den chokerede tyske befolknings umiddelbare behov for en akut kovending eller udsmidning af kriminelle indvandrere, før muligheder og alternativer er gennemgået til bunds – under massivt pres har hun indtil videre lovet, at hun vil se alle muligheder igennem for en hurtigere deportation.

Selv på forbundskansleren Facebookside, der normalt opdateres med seneste nyt fra kanslerens mund, kom det første opslag, efter den skæbnesvangre nytårsnat på Domhuspladsen, først den 9 januar: Et billede af en smilende Merkel, der tager afsked med bestyrelsen fra hendes konservative parti CDU.

Afkræves handling

Lynhurtigt havde 8.000 tyskere kommenteret på opslaget, hvor flere direkte har krævet en undskyldning fra kansleren. »Vi forventer ikke, at du med flotte billeder skaber fred, glæde og harmoni Frau Merkel. Vi vil se konsekvenser og handling, som det kan forventes af en kansler,« lyder en af de mest populære kommentarer. Men selvom den hidtil usete situation i Köln ifølge tyske medier og iagttagere umuliggør »same procedure as last year«, skal man med Merkels videnskabelige baggrund i baghovedet ikke forvente store løfter eller armbevægelser.

Kansleren, der sprang direkte fra kvantekemi i Østtyskland til det magtfulde parti CDU i Vesttyskland, er ikke formet eller trænet af et parti, som tidligere kanslere og partiformænd. Hun har noget andet med i bagagen, og som resultat er hendes stil markant anderledes. Derfor var analytikere særligt overraskede, da Merkel i et fælles pressemøde med Østrig i november, ytrede sig unormalt emotionelt: »Når vi skal begynde at undskylde for, at vi i nødsituationer viser et venligt ansigt, så er det ikke mit land«.

Kort efter var hun hovedpersonen i talkshowet Anne Will, hvor hun argumenterede rationelt for hendes position: »Man kan ikke lukke grænserne. Så skal vi bygge et hegn omkring den 3.000 km lange grænse. Vi har set, hvad det gør i Ungarn. Mennesker finder andre veje.« »Jeg har besluttet mig for, ikke at give nogle løfter, jeg ikke kan holde. Selvom det kan være utilfredsstillende,« sluttede Merkel af i talkshowet.

Merkel hader mure

Da Time Magazine, og resten af verden, fik øjnene op for »den stille tysker« tilbage i 2005, beskrev de, hvordan Merkel som 12-årig i en svømmetime i Østtyskland står på en lav vippe, klar til at hoppe i. Hun stopper op, og forbliver stående på vippen i hele 40 minutter, før hun springer, hvortil Merkel ifølge historien tilføjer: »Jeg har brug for meget opstartstid. Jeg er ikke spontant modig.« Modet er kommet med årerne og erfaringerne, hvor hun har finslebet det stille, grå ydre gennem modstanden af mansplaining og kriser.

Men billederne fra den voldsomme aften i Köln er kun det seneste hak i bæltet til kanslerens modstandere, der danser til tonerne af en »hvad sagde vi sang,« og beskylder de tyske medier og politi for at tilbageholde oplysninger om voldens egentlige omfang, som alle nu er enige om, er »forbrydelser af en helt ny dimension.« Hashtagget #abmerkeln trender nu på Twitter, hvor frustrerede tyskere kræver »den landsforræderiske Mutti multikulti« væk fra hendes »diktatoriske post« eller kræver massedeportationer med det samme.

Stolthed i det gamle DDR

Merkel har hidtil ageret, som befandt hun sig roligt i orkanens øje af flygtningekrisen, skuende ud over Europa med hænderne foldet som den klassiske Merkel-diamant. Roen skal ifølge Jürgen Haase ikke kun findes i det naturvidenskabelige tankesæt, men også i hendes tro på det fælles EU og sejren over muren, der under hendes studier i kvantekemi opdelte Berlin og Tyskland.

»Hun var imod systemet, som resten af familien. Men hun har vist os, at det kan lade sig gøre at komme ud af det østtyske system, som nogle stadig tror, vi på nogle måder er begravet under,« siger en tydeligt stolt dekan, der beskriver sig selv som komplet uinteresseret i al berømmelsen omkring Merkel, uden dog helt at kunne undertrykke egne forbindelser og betydning for, at hun eksempelvis har fået tildelt universitetets æresdoktorat. Der er ingen billeder af Merkel på instituttet, og Jürgen Haase griner, da jeg spørger hvorfor. »Du er ikke den første journalist, der opsøger os her. De russiske spørger altid, hvor statuen er. Jeg svarer, at så længe hun er i live, har vi ikke brug for en«.

Et liv under Stasi

Selvom hun blev født i Hamborg i 1954, blev hendes opvækst og ungdom tilbragt bag Berlinermuren, der delte landet i 1961, hvor familien allerede var rykket til øst. Her formåede hun med overlevelsesevner og pres hjemmefra at manøvrere rundt i DDR ved hjælp af en naturvidenskabelig karriere, og en tidstypisk tilknytning til den ungdomskommunistiske afdeling FDJ (Freie Deutschen Jugend). Hun navigerede på en måde, der aldrig resulterede i at overtræde den fine Stasi-linje, til trods for at komme fra et hjem med en lutheransk præstefar, der skal have holdt kritiske prædikener i det tre-etagers hjem i den lille by Templin nord for Berlin.

En ofte fortalt historie om Merkel i de mange portrætter af den tidlige Angela Kasner er, hvordan hun på dagen for Berlinmurens fald roligt og uden hastværk fastholdt sin ugentlige sauna-rutine med en veninde, i stedet for at storme afsted for at pille lortet fra hinanden. »Hun var ingen kriger eller revolutionær. Hun kunne have taget en pistol og forsøgt at skyde Honecker, men hun havde en agenda. Og det var uddannelse,« mener dekanen Jürgen Haase. I Stefan Kornelius’ biografi »Kansleren og hendes verden« er det beskrevet, hvordan Stasi var opmærksomme på, at hun var kritisk over Sovjetunionens diktatoriske tendenser, men samtidig fascineret af den kultur og det russiske sprog, som hun excellerede i allerede fra 8. klasse.

Ingen Merkel uden muren

Merkel elsker frihed, og udnyttede alle rejsemuligheder inden for DDR. Efter at have boet og levet under et partiapparat, hvor kun videnskaben kunne se sig en anelse fri grundet nødvendigheden i at slå kapitalisternes opfindelser, kunne hun endelig trække vejret frit. Hun var 35 år, da muren faldt. Den frihedsfølelse og tro på en sund markedsøkonomi, har hun taget med sig. Hun arbejdede på genforeningen af Tyskland på samme tid som den Europæiske Union blev dannet med Maastricht-traktaten, og Merkel tror på det europæiske projekt hele vejen igennem. Hun vil så gerne et frit demokrati, at hun måske netop derfor står så fast i flygtningespørgsmålet, hvor lande som Ungarn bygger hegn for at holde den arbejdskraft, som Merkels virksomhedshjerte banker for, ude af Europa.

Det samme Europa, som hun under eurokrisen har måtte gøre meget for at holde sammen på. I sin første kanslertale udtrykte hun det selv: »Den største overraskelse i mit liv er friheden. Jeg havde regnet med meget, men ikke med denne gave før min pensionsalder. [Red]. Når man én gang i sit liv er blevet så positivt overrasket, så anser man meget som muligt. Det ønsker jeg at blive ved med«. Ifølge Stefan Kornelius’ biografi kan man ligeså lidt forestille sig Merkel give op på den Europæiske Union, som man kan forestille sig kansleren uden de 35 år bag muren.

Vi klarer det

Kritikernes overraskelse over Angela Merkels tilbagevendende »Wir schaffen das,« trods massiv kritik fra egne rækker, skal også ses i lyset af hendes hidtil afideologiserede tilgang til politik. Hun har ikke vundet kanslerposten tre gange ved at love guld og stramninger.

Tværtimod har hun hurtigt lært at vente, til de politiske koalitioner er faldet på plads. Alligevel har hun afvist enhver snak om en støjbergsk asylhammer og et asylloft på et tidspunkt, hvor over 62 procent af tyskerne ifølge Deutsche Welle gik klart ind for netop et sådant loft.

‘Merkeln’

Merkels ledelsesstil har inspireret et helt nyt verbum, »Merkeln«. Det betyder, at man lader tingene ske og ikke melder sit standpunkt ud – et ord, der blev stemt ind som ungdommens yndlingsverbum i 2015: »Stop Merkeling around and get serious«. Udover »Merkeln«-kritikken har hun i løbet af sin kanslertid fået hug for at være en vendekåbe, der samarbejder først med de liberale, så med socialdemokraterne, og samtidig bløder op på de konservative kardinalpunkter for at favne flest mulige. Ved valget i 2013 var Merkel-maniaen på et højdepunkt, og hun slog det socialdemokratiske SPD’s Peer Steinbrück med mange meter i CDU’s bedste valg siden 1990.

Forbundskansleren blev satirisk portrætteret som en arrogant rapper, et Youtube-fænomen med ordene »Mutti macht ernst, Mutti bleibt hier, und es ist mir scheißegal, mit wem ich koaliert« – Mor mener det alvorligt, Mor bliver her, og det er mig skide lige meget, hvem jeg går i koalition med. Merkel er en stolt anti-ideolog. I et interview med ungdomsmagasinet NEON, fra 2013, bliver hun spurgt om netop det. »Hvad er cool ved CDU?« vil de unge reportere vide, hvortil hun svarer: »Jeg kan godt lide, at vi er uideologiske, men på baggrund af værdier og overbevisninger bekymrer vi os om menneskers problemer«. De unge interviewere fortsætter, for de vil vide om ikke netop det uideologiske – fleksibiliteten – er et problem? »Pludselig var du for udfasning af atomkraft, og en lovfast mindsteløn, og I har nærmet jer SPD og de Grønne på skift!«.

Angela Merkel svarer hverken på hendes kovending om atomkraft efter ulykken i Fukushima eller beslutningen om mindsteløn, men at hun da »ser masser af forskelle på partierne.« Hun har allerede givet svaret. Det ligger i hendes stolthed over det uideologiske, det pragmatiske og det kompromissøgende, der er nødvendigt for at få beslutninger gennem de mange institutionelle lag i såvel Tyskland som i EU.

Tysklands Mandela

Når Merkel »Merkeler« udadtil, kan man ifølge dekanen Jürgen Haase finde en del af forklaringen i hendes grundighed og tankegang fra tiden med ph.d.-studierne i kvantekemi, men også i de overlevelsesevner, hun og hendes familie tillærte sig, da faderen Horst Kasner flyttede familien den forkerte vej – til Østtyskland, hvor det som præstehjem i det ateistiske DDR var nødvendigt at navigere efter en langsigtet strategi.

»Man vidste sig aldrig sikker. Man risikerede som minimum at blive afvist i uddannelsessystemet, særligt når man som hende kom fra et præstehjem,« siger Jürgen Haase. En anden person fra fortiden, der kaster lys over Merkels person, er hendes nemesis, forbundspræsidenten Joachim Gauck, der som hun levede bag muren. Han var modsat Merkel en aktiv modstandskæmper, en dybtfølt ideolog, der siden er blevet kaldt Tysklands Mandela.

Merkel støttede indledningsvis en andet kandidat end Gauck, der som Merkels far var lutheransk præst, men de har altså alligevel en del til fælles. Han har selv udtalt til Spiegel, at han er præget af kristelige værdier, og efter genforeningen kæmpede han som Stasi-kommissær for, at dem, der under DDR havde samarbejdet med systemet, fik offentlighedens konsekvenser at føle. Han blev kaldt »The Stasi-hunter«, fordi han gik ind for at offentliggøre alle dokumenter fra arkiverne. I den forbindelse har han i de tyske medier udtalt, at mens Vesten er mere interesseret i sikkerhed, er det noget andet for borgere, der har levet under DDR: »I Øst idealiserede vi frihed. Fordi vi aldrig havde det«. Også her viste Merkel sin mere midtersøgende position – hun var eksempelvis imod at frigive billeder fra Stasi-arkiverne.

Merkel bag muren

Merkel var og er ingen hardliner, og hun har aldrig været ude på at se tilbage, men derimod at boltre sig videre i de muligheder, der med murens fald pludselig åbnede døren til magt og indflydelse i den politiske verden. Merkel har modtaget en del kritik for ikke have været kritisk nok over for omstændighederne under DDR, mens andre, som Jürgen Haase, har set det som et nødvendigt onde for Merkel, der på den måde kunne uddanne sig og rejse inden for grænserne af jerntæppet. En slags overlevelsesstrategi for en nysgerrig hjernesvamp i et samfund, hvor undvigelsesmanøvre unægtelig har været en indbygget del af den unge Kasners bevidsthed.

Kristeliggørelse

Selv udtaler Merkel i BBC-dokumentaren ’What made Merkel’: »Jeg overvejede at forsøge at komme væk, hvis situationen blev for slem. Men hvis det ikke blev for besværligt, ville jeg ikke leve i opposition til systemet, for jeg var bange for, hvad systemet ville gøre ved mig.«

Hun har samtidig lært at bygge en mur op omkring sig, hvilket viser sig tydeligst, når journalister spørger ind til hendes privatliv. Hvis de vover sig derud, bliver de som svar mødt med sammenknebne øjne og en enstavelses-respons. Efter skilsmissen med Ulrich Merkel mødte hun i Berlin sin nuværende mand, den ultra-private Joachim Sauer. Hun levede først med ham uden for ægteskab, indtil det konservative parti pressede på for at kristeliggøre relationen.

‘Angie’ angrer intet

Interviewet med NEON-magasinet er Merkel-Classic, når det handler om privatliv. Siger din mand nogen gange, at du arbejder for meget? Min mand arbejder selv meget. Du blev gift første gang som 23-årig. Tror du stadig på den evige kærlighed? Ja. Også i dag? Ja. Også på de sociale medier er det svært at gennemskue ’Angie’, som en af hendes 4 falske Twitterprofiler har kaldt sig.

På Merkels officielle profil på Instagram, i øvrigt helt renset for selfies a la Thorning, finder man forbundsregeringens egen fotografs billeder af Merkel, der underskriver ting, mødes med verdens ledere, læser tykke mapper med papirer, og så med en betydelig andel af billeder af en undtagelsesvist smilende Merkel sammen med små, søde børn. Merkel blev formet bag muren, der lærte hende diskretion. Og selv hvis Instagram og Facebook havde sneget sin ind i tiden, da den unge Angela stadig hed Kasner til efternavn, havde det formentlig ikke givet saftigere detaljer, end lidt for meget kirsebærvin en enkelt aften.

Det er derfor også til tider dødkedeligt at læse biografier og se dokumentarer om kvinden, for hun holder også i dag sine rådgivere og personlige kort så tæt, at de alle fortæller stort set samme (og ofte ukritiske) historie.

Vreden mod Merkel

Ifølge Merete Riisager fra Liberal Alliance er Angela Merkel »den mest overvurderede person i 2015«, fordi hun ifølge politikeren har taget fejl, og at Tyskland ikke kan klare udfordringen med flygtninge. Også Anders Vistisen (DF) har skrevet en længere smøre om, hvorfor »Tyskland kaster Europa mod afgrundens rand,« hvor han har en mistanke om, at »Merkel slet ikke fatter konsekvensen af sine handlinger.«

Begge indlæg afspejler den kritik, Merkel møder i og uden for Tyskland, men viser samtidig, at Merkel netop ikke er overvurderet. Er man enig eller uenig i hendes politik, bliver hun fremlagt som synonymt med Tyskland på samme måde, som Inger Støjberg ofte alene får smæk eller ros for den politik, der immervæk er skrevet under af størstedelen af Folketingets partier, herunder socialdemokraterne. Tilmed står Angela Merkels så ofte beskrevne grundighed og naturvidenskabelige tankegang i skarp kontrast til Vistisens beskrivelse af, at hun ikke skulle fatte, hvad der sker omkring hende.

Mandeverdenen

Tilbage til Merkels svarrunde i ungdomsmagasinet, hvor hun svarer på, om hun ikke kender til følelsen af, at være overvældet: »Nej. Der er naturligvis opgaver, man ikke har overblik over med det samme. Hemmeligheden er, at tage store opgaver lidt ad gangen, og nærme sig det skridt for skridt.« Har du brug for at sige undskyld til nogen? »Nej. Det tror jeg ikke«.

Der er ensomt på toppen, men omgiver Merkel sig egentlig helst med kvinder eller mænd i den tætte kreds af Merkelianere?

Denne føljeton fortsætter og handler næste gang om forbundskanslerens rolle som kvinde i en mandeverden, først som fysiskstuderende i Østtyskland og senere i det mandsdominerede CDU i Vesttyskland. Putin har muligvis undskyldt »episoden med hunden« ved et af de første møder mellem de to verdensledere i 2007, men episoden har alligevel bidt sig fast i kansleren, der i forvejen har et anstrengt forhold til machomænd og testosteronopvisninger.

https://www.youtube.com/watch?v=OQlCrSzcpj4