En generation tabt på gulvet

Shen Xiang bor i en stor forsendelseskasse på et byggeplads i Shanghai, som han deler med mindst syv andre unge arbejdere. Han sover i en køje og bruger en spand til at vaske sig med. »Det er ikke så rart,« siger han. Men han betaler ikke husleje, og han har ganske kort til arbejde. Shen, som er født i 1989, stammer fra en landsby af »bjerge, floder og træer«. Han er migrantarbejder og barn af to migranter, så han har altid været andenrangsborger i sit eget land.

I Kina er mange offentlige serviceydelser i byerne forbeholdt dem med hokou (opholdstilladelse). På trods af nylige reformer er det stadig svært for migranter i landdistrikterne at opnå storby-hokou. Shen var forment adgang til Shanghais regeringsskoler, selv om hans forældre arbejdede der. I stedet måtte han tage til takke med en dårligere skole hjemme i sin landsby.

1,8 mia. unge i verden

Nu laver Shen Xiang malerarbejde på hoteller. Pengene er gode – 300 yuan (312 kroner) for en arbejdsdag på 11 timer – og jobs er der mange flere af i Shanghai end hjemme på landet. Det er hans ønske »at blive gift så hurtigt, jeg kan«. Men han har ikke råd til det. Der er mange flere unge mænd end unge kvinder i Kina, fordi så mange piger er blevet aborteret i de foregående årtier. Så i dag kan kvinder tillade sig at være kræsne. Shen havde engang en kæreste, men hendes familie forlangte, at han købte hende et hus.

»Jeg havde ikke nok penge, så vi slog op,« husker han. Shen tvivler på, at han nogensinde vil få råd til at købe en lejlighed i Shanghai. Lige meget hvad – uden den rette hokuo vil hans børn ikke få statslig støtte til uddannelsen eller sundhedspleje. »Det er unfair,« siger han.

Der er 1,8 milliarder unge i verden, svarende til godt og vel en fjerdedel af den samlede befolkning – hvor ‘ung’ defineres som folk mellem 15 og 30 år. Alle generaliseringer om så stor en gruppe bør tages med et gran salt. Hvad der gælder for unge kinesere, gælder ikke nødvendigvis for unge amerikanere eller unge fra Burundi. Men de unge har visse ting til fælles: de voksede op i smartphonens tidsalder og i skyggen af en verdensomspændende økonomisk krise. De er bekymrede over mulighederne for at få en god uddannelse, et fast arbejde, et hjem og – før eller siden – en mage, de kan etablere familie med.

Global generation

Virksomheder er besatte af at forsøge at forstå, hvordan millennials tænker for bedre at kunne ansætte dem eller sælge dem ting. Konsulenter hælder den ene rapport ud efter den anden, som forklarer, at de kan lide at dele, at de kræver endeløs ros og så videre. Kommentatorer frygter, at millennials i rige lande aldrig bliver voksne – med deres evindelige selfier på sociale medier og deres ønske om ‘sikre pladser’ på universitetet, afskærmet fra ubehagelige ideer.

Eftersom 85 procent af de unge bor i udviklingslande, anskuer denne føljeton sagen fra et globalt perspektiv og vil have sit fokus på praktiske ting såsom uddannelse og jobs. Og den vil argumentere for, at unge er en undertrykt minoritet, som bliver holdt nede af deres ældre. De minder naturligvis ikke om nogen anden undertrykt minoritet. Deres ‘undertrykkere’ er ikke ude på at skade dem. Tværtimod elsker de dem og opdrager. Mange ville også gladeligt bytte med dem.

Talenter ødslet væk

På mange måde har de unge aldrig haft det så godt som nu. De er rigere og vil højst sandsynligt leve længere end nogen tidligere generation. På deres smartphones kan de finde information fra hele verden. I de fleste lande nyder kvinder og homoseksuelle en frihed, som deres forgængere næppe kunne have forestillet sig. De er også kvikkere end nogen tidligere generation. Takket være bedre ernæring og masseuddannelse, er resultater fra intelligenstest i mange lande steget støt over de sidste årtier.

Alligevel er mange af deres talenter blevet ødslet væk. I de fleste regioner er deres chance for at være arbejdsløs mindst dobbelt så stor end for dem, der er ældre. Over 25 procent de unge i middelindkomst lande og 15 procent i de rige er uden uddannelse, ansættelse eller oplæring. Det jobmarked, de skal ud på, er mere konkurrencepræget end nogensinde før, og i mange lande er reglerne manipuleret til fordel for dem, der allerede har et job.

Lang vej til voksenalder

Uddannelse er blevet så dyrt, at mange studerende ender op med en stor gæld. Boliger er også blevet dyrere – ikke mindst i de globale megabyer, hvor man finder de bedste jobs. Unge mennesker længes inderligt efter at flytte til de store byer: Ud over en bedre løn tilbyder de et større socialt netværk. Men det begrænsede udbyd af boliger gør det svært.

For begge køn er vejen til voksenalderen – fra skole til arbejde, ægteskab og børn – blevet længere og mere kompliceret. Ofte er det en god ting. Mange unge mennesker studere nu indtil de er midt i 20’erne og venter med børnene til de er sidst i 30’erne. De venter både fordi de har lyst til det og fordi det tager længere tid end førhen at skabe sig en karriere og føle sig økonomisk trygge. Til trods for fremskridtene inden for fertilitetsbehandling har det biologiske ur ikke indstillet sig til det moderne arbejdsliv.

Unge betaler til ældre

Gennem hele menneskehedens historie har ældre forsørget de unge. Men i de rigeste lande er pengestrømmen nu begyndt at vende. Ronald Lee fra University of California, Berkeley og Andrew Mason fra University of Hawaii har opgjort, hvor meget folk tjener i forskellige aldersgrupper i 23 lande. Inden for familier flyder pengene fortsat én vej – fra de ældre til de yngre. Men i de rigeste lande får de ældre mere gennem den offentlig velfærd, hvor folkepension og hospitaler koster mere end uddannelse. Og en stor del af regningen finansieres tilmed ved lån, som de unge på et senere tidspunkt skal betale tilbage.

I fem af de 23 lande (Tyskland, Østrig, Japan, Slovenien og Ungarn), som Lee og Mason har undersøgt, flyder ressourcerne nu fra yngre til ældre, som oven i købet er rigere. I takt med aldringen af samfundet, vil mange flere ældre blive endnu rigere.

Farlig udvikling

Politikere i demokratiske lande lytter til vælgerne – og unge stemmer mindre end andre aldersgrupper. Kun 23% af de 18-34-årige amerikanere stemte ved midtvejsvalgene i 2014, sammenlignet med 59% af vælgere over 65 år. Ved parlamentsvalget i Storbritannien i 2015 stemte kun 43% af de 18-24-årige, mens 78% af folk over 65 år var nede og stemme. Det parti, som de ældre stemte på, vandt en overvældende sejr i begge lande.

»Min generation interesserer sig for politiske enkeltsager, men mangler tillid til de politiske partier,« siger Aditi Shorewal, redaktør på studentermagasinet på King’s College i London. I autoritære stater er de unge endnu mere desillusionerede. En undersøgelse har vist, at kun 10% af kineserne mener, at et ungt menneskes karrieremuligheder afhængere mere af hårdt arbejde og evner end af familieforbindelser. Alle lande i verden er nødt til at arbejde hårdere for at give unge en fair chance. Ellers vil en hel generations talenter gå tabt. Det vil ikke alene være amoralsk, men også farligt.