Mænd af krig og ødelæggelse

Unge, ugifte mænd – uden noget at tage sig til – er farlige. Arbejde og familieliv kan tæmme dem.

I august 2014 væltede krigere fra Boko Haram gennem Madagali, et område i det nordøstlige Nigeria. De myrdede, brændte og stjal, hvor de kom frem. De lukkede skoler, fordi vestlig uddannelse er syndigt, og slæbte afsted med unge kvinder, fordi hellige krigere har brug for koner.

Taru Daniel undslap med sin far og ti søskende. Hans søster var ikke nær så heldig: Jihadisterne kidnappede hende og tog hende med til deres tilflugtssted i skoven. »Måske tvang de hende til ægteskab,« spekulerer Taru Daniel. Eller måske dræbte de hende; han ved det ikke.

Han er 23 og er klædt i en slidt t-shirt og en uldhat på trods af den brændende varme i Yola, den by han flygtede til. Det har ikke været nemt at finde et arbejde, et stort problem i en kultur, hvor en mand ikke anses som voksen, hvis ikke han kan forsørge sin familie. »Hvis ikke du har penge, kan du ikke blive gift«, forklarer han. Adspurgt hvorfor andre unge mænd slutter sig til Boko Hamram, svarer han: »Her er ingen mad. Intet tøj. Vi har ingenting. Det er derfor, de slutter sig til dem. For en lille, lille smule penge. For en kone.«

Fristet af Boko Haram

Nogle terrorister er født rige. Nogle har gode jobs. De fleste er formentligt oprigtige i deres ønske om at bygge et kalifat eller et socialistisk paradis. Men økonomiske livsvilkår er helt åbenlyst en faktor, der er med til at skabe vold. Det nordøstlige Nigeria, hvor Boko Haram har hjemme, er overvejende islamisk, men også fattigt – på trods af Nigerias store olieforekomster – og korrupt.

Der er masser af unge mænd, og mange af dem lever fra hånden til munden. Området er polygamt: 40 procent af de gifte kvinde, deler en mand. Rige, gamle mænd har mange ægtefæller; fattige, unge mænd er enlige, uden sex og uden et stabilt familieliv. Det er måske ikke så underligt, at nogle af dem er fristet af Boko Haram.

Pas på ungdomsboblen

Overalt på jorden er det unge mænd, der udkæmper krige og begår voldelig kriminalitet. Henrik Urdal fra Harvard Kennedy School har undersøgt borgerkrige og oprør mellem 1950 og 2000. Han har undersøgt hvor velhavende, hvor demokratiske og hvor voldelig landenes historie har været, og fandt frem til at ’ungdomsbobler’ gør, at landene oftere rammes af stridigheder. Når de 15-24-årige udgør mere end 35 procent af den voksne befolkning – som det er almindeligt i udviklingslande – er risikoen for konflikt 150 procent højere end i lande med en aldersprofil, som i rige lande.

Hvis unge mænd er arbejdsløse og uden penge, er de nemme rekrutter for oprørshære. Hvis deres regering er uhæderlig, har de også en årsag til at gøre oprør. Ungdomsarbejdsløsheden i arabiske stater er dobbelt så høj som i resten af verden. Autokraterne der blev smidt på porten under det arabiske forår var alle langt over deres pensionsalder, havde alle været ved magten i årtier og herskede over korrupte kleptokratier.

Unge mænd gør oprør

Christopher Cramer fra School of Oriental and African Studies i London påpeger, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem arbejdsløshed og vold. Det er ikke bare mangel på penge, der får unge mænd til at gøre oprør, forklarer han; det drejer sig snarere om, at et arbejde er kilden til status og identitet.

Gennem historien har mænd dræbt mænd cirka 97 gange så ofte, som kvinder har dræbt kvinder. Forklaringen er biologisk. I alle kulturer topper lysten til ødelæggelse i de sene teenageår eller i begyndelsen af tyverne. »Netop som mænd som andre pattedyr kæmper mest hidsigt for sine parringsmuligheder«, bemærker Matt Ridley in The Evolution of Everything. I Homicide formulerer Martin Daly og Margo Wilson det sådan her: »Ethvert dyr, hvis forsøg på formering er mislykket, må gøre sig ekstraordinært umage – ofte med risiko for eget liv – for at forbedre dets nuværende livsbane«. Krige give mænd muligheden for at dræbe potentielle rivaler (altså andre mænd) og erobre og voldtage kvinder. Fra Islamisk Stat til Guds Modstandhær i Uganda lader oprørshære deres tropper behandle kvinder som bytte.

I dele af Indien og Kina, hvor pigefostre ofte aborteres, er der millioner af unge mænd, der er dømt til et evigt liv som ungkarl. Henrik Urdal har bemærket, at væbnede konflikter var mere sandsynlige i de indiske stater, der har et overskud af mænd – og i 2050 kan Indien have op imod 30 procent flere unge mænd end kvinder, der søger efter en partner. I Kina har områder med mange unge mænd ofte flere voldtægter og tvungen prostitution.

Polygamiens krudttønde

Ethvert systemet, der producerer et overskud af enlige mænd, er sandsynligvis ustabilt. Polygame samfund rammes af »højere mordrater, tyveri, voldtægt, social omvæltning, bortførsler (især af kvinder), seksuelt slaveri og prostitution«, bemærker Joseph Henrich, Robert Boyd og Peter Richerson in The Puzzle of Monogamy. Mormonerne forbød polygami i 1890, men vise udbryder-enklaver praktiserer det stadig.

De løser problemet med for mange mænd ved at bortvise teenagedrenge fra deres lukkede samfund for ganske små overtrædelser. I de sydlige Utah mødte jeg Kevin (han ville ikke oplyse sit efternavn), der var blevet smidt ud af en sådan sekt som 17årig for at spille computerspil. Han sagde det var sært, at de ældre næsten aldrig bortviste piger.

Smågrise mod ekstremisme

Nigerias nye præsident er fast besluttet på at knuse Boko Haram militært. Imens forsøger andre organisationer som Det Amerikanske Universitet i Nigeria at forhindre unge mennesker i at vælge volden. De, der engang var radikale imamer, prædiker fred; andre hjælper unge til et arbejde. Et studie af Christopher Blattman fra Columbia University og Heannie Annan fra nødhjælpsorganisationen International Rescue Committee tilbyder et håb. De har undersøgt mere end 1.000 eks-krigere i Liberia efter borgerkrigen havde fundet sin afslutning.

Det var ikke en løfterig gruppe af unge mænd. Bortset fra viden om, hvordan man dræber, havde de få kompetencer. Blot 27 procent af gruppens medlemmer kunne læse, selvom de i gennemsnit havde brugt seks år på skolebænken. Alle levede af en eller anden form for kriminalitet, stjal fra minerne eller plantageren, og krigen lokkede igen. En konflikt var brudt ud på den anden side af grænsen i Elfenbenskysten, og begge sider af konflikten rekrutterede liberianske veteraner, der blev tilbudt mellem 500 og 1500 dollar fra at vælge side – en formue for mænd, der tjenete 47 dollar om måneden.

Alderdommens fred

Der var god grund at antage, at disse mænd ville finde deres AK-47 frem igen. Men organisationen Action on Armed Violence tilbød mændene et kursus i at dyrke jorden og et begynder-kit med frø, smågrise og redskaber til en værdi af små 1000 kroner i to rater. Resultaterne var bemærkelsesværdige. De eks-krigere, der fik hjælp til at dyrke jorden, blev bedre til det, og brugte mere tid på landbrug og mindre tid på ulovligt arbejde. De tjente 12 dollar mere om måneden end kontrolgruppen, og udviste mindre interesse i at kæmpe i Elfenbenskysten.

Adspurgt var der var 51 procent færre af dem, der for 1000 dollar ville overveje et liv som lejesoldat, og 43 procent færre der fortalte, at de havde fået et tilbud om at kæmpe i konflikten i Elfenbenskysten. Som verden bliver ældre, bliver den mere fredelig. Siden middelalderen er mordraten i vestlige lande faldet med noget nær en faktor 100, vurderer Stephen Pinker i The Better Angels of Our Nature. I det sidste årti er færre omkommet i krig end nogensinde før i historien. Det er svært at tro i en tid præget af islamisk stat, men  verden er på vej mod det Henrik Urdal betegner som en ’geriatrisk fred’.