Du kender intet til Hirtshals. Hirtshals siger dig absolut ingenting. Men efter at have læst lektor, dr.phil. Hans Hauges klumme ‘Der var ingen bøsser i Hirtshals’ på Berlingskes debatsider, er du blevet nysgerrig på Hirtshals’ demografi. Det er ikke, fordi du vil op og tælle homoseksuelle eller noget, du vil bare gerne opleve den lille udpost, som Hirtshals er, på tæt hold, for du har på fornemmelsen, at den snart vil være på alles læber, og du kan godt lide at tænke på dig selv som en first mover.
Du sætter dig ind i din bil og spænder sikkerhedsselen.
To pile til Hirtshals
Det lykkedes dig at finde ud af Aalborg, og nu har du tilbagelagt rigtig mange kilometer motorvej uden at se særlig mange biler. Du er på udebane, du aner ikke, om du er på rette vej, så det ville være rart, hvis der var andre bilister i nordgående retning, så du ikke havde en følelse af at være kørt ind i en anden dimension. Du sidder lidt og mediterer over himlens gråhed, da der endelig dukker et vejskilt, der siger Hirtshals lige ud, og så endda med to pile, hvis man skulle være i tvivl. Hirtshals er stor på disse kanter, tænker du, og sagtner farten på vej ind i rundkørslen. Du ser en lastbil med navnet Andreas Andresen malet på siden, og du spekulerer på, om det mon er et købenavn.
Industriby-udstråling
Du fortsætter ad hovedvej 597. Til venstre er der en skovvækst så tyk, at du ikke rigtige kan afgøre, om der er tale om træer eller et bakkedrag, og til højre er der en Knuthenborg Safaripark-agtig beplantning. Du kigger efter aber, da noget ude i horisonten fanger din opmærksomhed: En høj skorsten og en firkantet kasse, som næsten må være blevet lagt der med vilje. Signalet er klart: Hirtshals er en industriby, du skal være velkommen, men du skal ikke regne med, at det bliver en frokost i det grønne.
Så skulle du nok også have drejet af mod Skagen, som de siger er Hirtshals’ diametrale modsætning.
Campingvogn city
Du følger vejen, og der er ikke så meget at rafle om. Det er bare ligeud. Du overhaler en lastbil, der kører med frostvarer, eller måske er det bare isklumper. Den drejer hen imod Nordsøcentret. Hvad skal fiskene bruge al den is til, tænker du og kommer i tanke om den store brand, som hærgede museet for nogle år siden. Mærkeligt at det kunne brænde ned til grunde med alle de akvarier. Nej, det er altså den mærkeligste indfaldsvej, du har kørt på, og den er også godt slidt. Du drejer af mod ‘Centrum’.
Foran dig har du to biler med campingvogne bagpå. Afstribningen skaller, og asfalten er hullet. Har der været jordskælv?
Hirtshals Havn
Du ved, at Hirtshals er en havneby, så det undrer dig, at du endnu ikke har set så meget som en stribe vand. Det er dit indtryk, at Nordsøen ligger et sted på højre hånd, så du sidder lidt og spejder. Pludselig ser du en slags stedsangivelse: ‘Hirtshals Havn – Port of Hirtshals’, står der. Men på bagsiden af en lagerbygning i beton, som ser ud til at være blevet rejst på en weekend engang i 1980’erne.
Du har nu fået vognen op på toppen af den rampe, der fungerer som afkørsel fra hovedvejen og – efter skiltene at dømme – som indfaldsvej til Centrum. Du tager dig selv i at hviske ordet for dig selv: Centrum – som om du ikke helt tror på, at der er sådan et. Men du ved jo, at arkitekten Steen Eiler Rasmussen i 1923 lavede en fin byplan for det, der skulle blive til Hirtshals. ‘Stjerneplanen’, hed den. De fulgte vist ikke Eilers plan til punkt og prikke.
Et drømmesyn
Du er en dreven privatbilist, så du tager bestik af vejens beskaffenhed og lukker øjnene i et sekund. Du må indrømme, at du nok alligevel ved en lille smule om Hirtshals, for du har været inde på internettet og kigge på huse, der er sat til salg. Der var ret mange, og nogle af dem havde haft en ‘liggetid’ på over et år. Mens du kiggede på dem, legede du med tanken om at flytte til Hirtshals. Priserne virkede overkommelige, og der var nye vinduer på de fleste huse. I det ene sekund, du lukker øjnene, ser du et rum i en villa på Lillehedenvej 17 for dig. Vinduerne er små, men lysindfaldet er nærmest magisk, og du tænker på, om du mon kunne få møbler og inventar med i handlen. Du kunne også spille højt spil og sige »take it or leave it«. Sådan er spillereglerne jo. Og hvis sælger begyndte at skabe sig, kunne du tilføje, at det var købers marked.
Følelsesridt i Havnegade
Da du åbner øjnene igen, er du nået til Havnegade og må foretage en undvigemanøvre. Du er kommet for langt over i venstre side af vejbanen, hvor en mand er på vej ud af sin bil. Du når at se, at han er skaldet, at hans jakke ser ud til at være malet med svamp, og at han muligvis holder en mobiltelefon op til øret med skulderen. Du undviger ham med nød og næppe, og de næste sekunder gennemgår du et sammensurium af følelser. Irritation, vrede, forbløffelse, fornægtelse, forvirring, skam og lettelse.
Samtidig må du konstatere, at du er glad for at se manden, for han er det første menneske, du har set siden Nørresundby nord for Aalborg. Men der er noget, som undrer dig: Var han ikke ved at stige ud fra bagsædet?
Rig på fisk
Så du skynder dig at vende dig om i forbifarten. Og jo, minsandten, den er god nok, du havde ret. Manden har fat i kanten af bagdøren, så måske bliver han kørt rundt i Hirtshals af en chauffør. Eftersom det samtidig er en ret flot sølvgrå bil, drager du følgende konklusion: Manden er en af byens fiskemillionærer. Efter din bedste overbevisning går almindelige fiskere i træsko uden hæl, og ham her har flotte hvide gummisko på. Desuden holder hans bil uden for Sømands Hotellet, som sagtens kan være byens helt store gourmetoplevelse.
Det gamle rådhus
Men det er gisninger. Du kan alligevel ikke stå ud af bilen og tjekke menuen, så lad være med at bruge mere tid på det. Ikke så lang tid efter er du nået frem til en stor rød murstensbygning, som du anslår er byens gamle rådhus. Eller det ved du faktisk, at det er. Nogen research har du da lavet. Arkitektonisk er rådhuset ikke så tosset. Bygningen har den der stille kommunale 1970’er-ekvilibrisme, man støder på rundt om i landet, og arkitekterne har også inkorporeret Hirtshals’ tilhørsforhold til havet. I dag er rådhuset bare et kommunekontor. Borte tog borgmesteren og byrådet og sikkert en del administrative arbejdspladser, da Hirtshals blev lagt ind under Hjørring Kommune i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Men det er ikke din hovedpine.
Du ville rigtig gerne køre til højre her, hen i retning af slagteren, men Google Maps’ Street View-funktion er mærkelig mangelfuld i Hirtshals. Som om, Google ikke fandt det umagen værd at affotografere hele byen.
Er alle til havs?
Og derfor drejer du til venstre i stedet, og inden du ved af det, befinder du dig på Lillehedenvej, hvor nummer 17 var til salg. Mens du triller ned ad gaden, ser du febrilsk til både højre og venstre, men her virker affolket. Er de alle sammen på havet i dag? Det harmonerer ikke med, hvad du ved om kvotefiskeri. Du får øje på en hund, som ikke gider flytte sig. Den kaster en skygge, som din hjerne i første omgang katalogiserer som ‘uheldsvanger’. Det viser sig, at det bare er Google, der har gnidret billedet lidt.
Oktober 2010
Du kører ensomt og hvileløst rundt – som en Palle alene i verden med kørekort. Du har heldigvis masser af benzin. I Østergade bemærker du en grund, hvor der både holder en bil og hænger vasketøj til tørre. Her er nogen hjemme. Til gengæld er huset sat til salg, det kan du se på skiltet i vinduet. Du skal lige til at gå på nettet for at tjekke prisen, da det går op for dig, at Google har angivet billedet til at være fotograferet i oktober 2010.
Hjørring Kommunale Tandpleje
Længere henne ad Østergade er der bid. Du kører stadig rundt i oktober 2010, og på fortovet går der et lokalt ægtepar eller måske bror og søster eller i hvert fald to alderstegne venner. De kigger på dig, og det slår dig, at det er første gang, du har øjenkontakt med de lokale. Da du zoomer lidt ind på rødstensbygningen bag dem, ser du til din store glæde yderligere to personer i vinduet. Endelig vækker du en lille smule opsigt. ‘Hjørring Kommunale Tandpleje’, står der på ruderne. Kommunalreformen er virkelig slået igennem her.
Du vinker, men der er ingen reaktion.
Alment boligbyggeri
Nu triller du hen ad Margrethevej, hvor du får øje på nogle etageejendomme, som du forestiller dig er almennyttigt boligbyggeri. Det er de også; da du slipper rattet og tjekker Margretheparken på nettet, finder du nye fotos af bygningerne. De er blevet shinet gevaldigt op siden 2010. Facaden er i hvert fald blevet pudset af. Det er helt charmerende.
På fortovet går der en herre med opsmøgede cowboybukser og træsko uden hæl. Du spekulerer på, om han er en gammel fisker. Han ligner ikke en, der arbejder i et servicefag. Manden skubber på en barnevogn, og du bruger lidt tid på at forsøge at afkode, om det er hans eget barn.
Du må…
… lidt tættere på
Du tænker, at han må være barnets morfar. Ham kan du godt lide. Du har tillid til ham, selv om Google har udvisket hans ansigtstræk af hensyn til privatlivets fred.
Så vender du snuden hjemad.
Forsidefoto: Google