Derfor elsker unge feminister den gamle mand

Gratis uddannelse

Hele 83% af de 18-29-årige blandt de demokratiske vælgere foretrækker Sanders frem for Hillary, og hovedforklaringen er kontant: Han vil fjerne den omfattende brugerbetaling på videregående uddannelser i USA, som for mange færdiguddannede ender med at være svulmet op til en større gæld end senere boliglån. 74-årige Bernie Sanders valgprogram er ganske enkelt mest attraktivt for de studerende.

Siden finanskrisen har de 50 amerikanske delstater skåret ned på udgifterne til videregående uddannelse, mens brugerbetalingen samtidig er steget med 29 procent. En hverdag med både dårligere og dyrere uddannelse gør naturligt nok parolerne fra Sanders mere tillokkende end den mere pragmatiske snak fra Hillary Clinton.

Med tanke på den kønsulighed, der i høj grad skævvrider det amerikanske arbejdsmarked med både store løn- og uddannelsesforskelle mellem mænd og kvinder, kan yngre feminister med god ret argumentere for, at gratis uddannelse til alle vil kunne gøre mere for den faktiske ligestilling i det amerikanske samfund end symbolikken i at få den første kvinde i Det Hvide Hus.

Nedladende ældre

Den næste faktor, der har skubbet mange yngre kvinder i retning af Bernie Sanders – i en form for feministisk trodsreaktion – er den fornærmede og nedladende tone, som mange af Hillary Clintons ældre, kvindelige støtter har brugt over for yngre, kvindelige vælgere i de seneste uger. Den tidligere udenrigsminister Madeleine Albright meldte hårdt ud: »Husk, at der er et særligt sted i Helvede for kvinder, der ikke hjælper andre kvinder«.

Det provokerer tydeligvis den gamle garde af kvindelige topfigurer, at de yngre kvinder foretrækker Bernie Sanders og dermed synes at have ladet sig bilde ind, at kampen for ligestilling allerede er overstået. Den 81-årige feministiske forfatteraktivist Gloria Steinem kom helt galt af sted, da hun hævdede, at unge studerende kun møder op til valgmøder med Sanders, fordi de unge mænd er dér. Hun hævder tilmed, at kvinder bliver mere radikale med alderen, og at yngre kvinder dermed er mere systembevarende. Uha, så var det helt slut med Hillary.

De ældre Clinton-kvinders påstande om, at yngre kvinder, der stemmer på Bernie Sanders, optræder forræderisk, har fremkaldt en sand modbølge, hvor en række yngre kvinder har afskrevet Clintons kandidatur som en gammeldags form for feminisme. Mest markant i åbent brev, skrevet af Allison Glennon, i web-magasinet Salon: »Efter alt, I har været igennem i jeres levetid, forstår vi det tillokkende ved en kvindelig præsident. Men vi forstå også – ud fra de principper, som I har lært os – at det at få en kvindelig præsident er mindre vigtigt end at få reel ligestilling. Og vi forstår, at vi ikke under nogen omstændigheder vil opgive de værdier, I har indpodet i os for blot at opnå et trofæ – selv ikke på jeres anmodning.«

Bang! Så blev der også åbnet op for de kvindelige komikere, hvor f.eks. Jessica Williams sagde i The Daily Show: »Jeg stemmer i bogstaveligste forstand med min vagina. Det er rigtigt – den er ikke kun til at føde børn med, men fungerer også som en tredje hånd«. Siden da er det næsten blevet en ny-feministisk manifestation at fravælge Hillary Clinton.

Usikker fremtid

Den tredje faktor handler om en dyb generationsforskel mellem yngre og ældre: De ungdomsgenerationer, der lige nu er på vej ud på arbejdsmarkedet, den såkaldte ‘Millennial’-generation, går en så usikker jobfremtid i møde, at de synes parate til at prøve drastiske forandringer – modsat efterkrigsgenerationen, de såkaldte ‘babyboomere’ – eller ligefrem ‘det grå guld’ – som ofte har en rimeligt vellønnet karriere bag sig, hvor både pensionsopsparing og friværdi har hobet sig bekvemt op.

Den økonomiske generationskløft forklarer forskellen i støtte til Bernie og Hillary enkelt: De unge ønsker i højere grad en fuld skandinavisk velfærdspakke, mens de midaldrende er tilfredse med mindre justeringer af den amerikanske model. Og da kvinder i USA tilmed står med en bitter cocktail af større studiegæld end jævnaldrende mænd og ringere muligheder for en høj løn og solid pensionsopsparing, kan støtten til Bernie Sanders ses som udtryk for et ideologisk tilvalg, der rækker ud over alene tilbuddet om gratis uddannelse og irritationen over gammel-feministerne.

Påfaldende nok er denne økonomiske klasseanalyse blevet fremført klarest af den konservative kommentator Peggy Noonan, som er tidligere rådgiver for præsident Ronald Reagan. Hun mener, at Bernie Sanders’ program med såkaldt ‘demokratisk socialisme’ appellerer til en ny generation, der kun har oplevet ubehagelige tilbageslag med kapitalismen: »Hvis man er 20-30 år, har man oplevet kapitalismen gennem to dramatiske temaer: Det første var finanskrakket i 2008, hvor skånselsløse og uansvarlige typer i erhvervslivet og regeringen dræbte tilliden til systemet med fup og svindel. Det anden tema er indkomstuligheden«.

Disse ord kommer vel at mærke ikke fra en stemme, der støtter Bernie Sanders. Tværtimod. Pointen er, at den økonomiske ulighed nu er så mærkbar i USA, at yngre vælgere – som er født efter Berlinmurens fald, og som har rejst i Europa – hellere vil prøve det vidtgående eksperiment. Derfor foretrækker de en gammel hvid mand, der lover »revolution«, fremfor at fortsætte status quo med en næsten lige så gammel kvinde. Blandt unge amerikanere er der nu et flertal, der ser mere positivt på socialisme end kapitalisme. Se nattens tv-duel mellem Sanders og Clinton her: